Bardolino er bare SÅ italiensk. Den smukke og idylliske by ligger på Gardasøens sydlige østbred. Og Bardolino er ikke blot navnet på selve byen, men også på hele vindistriktet, der omgiver byen
En af vejene ind til byens centrum
Bardolino er bare SÅ italiensk. Små krogede gade, farverige huse, og masser af blomster
Bardolino er en af de mange smukke byer ved Gardasøens bred. Byen har et fantastisk hyggeligt centrum med små stræder og gader, der bugner af butikker og restauranter. Som mange af de andre byer ved Gardasøen er også denne meget præget af turisme. Men uden for højsæsonen er der en dejlig afslappet stemning i byen.
En af de flotte gågader i byens centrum ved havnen
For enden af den store gå-gade er den store kirke S. Nicoló e S. Severo
Her er vi inde i S. Nicoló e S. Severo. Kirken er i brug hver dag, så man skal være stille der, opføre sig i respekt for de bedende, og være respektfuldt påklædt.
Man kan sagtens bruge en times tid på at slentre rundt i den gamle bydel. Når solen skinner, er der behageligt varmt.
Det er dejligt at kunne opleve byen uden at være omgivet af en masse turister 😉
Der holdes flere vin-fester i Bardolino i løbet af året. I maj fejrer man en af områdets vinspecialiteter – nemlig vinen Chiaretto. Den ligner mest en rosevin. Men det er velset at bruge den betegnelsefor en vin i Bardolino-distriktet, så sig bare “Kjaretto” hvis du vil købe eller smage den. Så bevarer du din feriepopularitet hos Italienerne.
I oktober afholder Bardolino en Drue-fest, og i november fejrer Bardolino den nye vin Novello.
Havnen i Bardolino. Der udgår flere turbåde fra havnen, så det er muligt at komme ud og sejle på søen
Vi spiste frokost ned ved den idylliske havn i Bardolino. Det var en dejlig oplevelse at sidde i solen, nyde udsigten og livet på havnen, og så samtidig nogle fantastisk velsmagende pastaretter. Hvorfor hulen smager Italiensk mad bare så godt i Italien?
Restauranten hvor vi spiste frokost. Den ligger lige ned til havnen, og maden var fantastisk
Vi var enige om, at hvis vi boede i Italien, ville vi begge blive dybt alkoholiserede af den gode vin og voldsomt overvægtige på grund af den gode mad.
Der er mange restauranter i området ved havnen. Og fra mange af dem er der udsigt ud over søen
Søpromenaden i Bardolino er også turen værd. Det tager ca. 30 minutter af at spadsere frem og tilbage, og det er en flot tur. Der er bænke hele vejen, og der kan man så sidde og kigge ud over Gardasøen eller kigge ind mod Bardolino og se byen fra vandsiden.
Søpromenaden med bænke og oliventræer. I baggrunden ses Bardolino.
Seværdige kirker og museer
I Bardolino kan man også se nogle ret spændende kirker. Den romantiske kirke San Severo er fra ca. år 1000, og kirken Pieve di Santa Maria fra 1100-erne. Begge kirker er et besøg værd.
Men et must er kirken San Zeno. Den er fra anden halvdel af 800 er uden tvivl en af de smukkeste kirker i denne del af Italien. Netop denne kirke var en af de få, der overlevede det store jordskælv år 1117.
San Zeno ligger omgivet af oliventræer
Man kan komme ind og se kirken. Det er gratis, og egentlig ret spændende
Kirken var oprindelige en del af et kloster, og i kirkens sidekapeller kan man se de originale dekorationer.
San Zeno er en af de få kirker, der uden større skader overlevede det store jordskælv i Verona-området i 1117.
Bardolino byder også på et museum om olivenolie og vin, men det har vi ikke besøgt endnu.
Vi måtte bare købe et par flasker af den lokale vin med hjem
Vi brugte det meste af en dag i Bardolino, og vi var rigtig glade for at have set byen. Skal vi tilbage til Gardasøen igen, kunne vi sagtens finde på at bo en af de mange campingpladser nær den by.
Bardolino er en smuk og meget levende by. Den vil vi gerne tilbage til igen
