| Så er campingsæsonen i gang – langt om længe. Hele vinteren har vi gået og ventet og glædet os til at komme på camping igen. Vi havde håbet på, at kunne komme af sted i påsken, men ak – det var stadig for koldt. Vores Adria er ikke vinterisoleret, og med nattefrost ned til -5 grader turde vi ikke fylde vand på campingvognen. |
Weekenden efter var vejret meget bedre, så vi klargjorde vognen indvendig i en fart. Der skulle nu ikke gøres så meget. Inden vinteren havde vi fulgt alle råd mht. vinteropbevaring af campingvognen nøje. Alle udvendige mekaniske dele var blevet smurt, campingvognen var blevet vasket, sorte striber fjernet, alle lister havde fået silikone osv. Indvendig havde vi åbnet alle magasiner og skabe, og stillet alle hynder på højkant så luftcirkulationen var optimal. Alligevel var vi spændte på, om campingvogn og inventar havde 'overlevet' vinteren uden fugt og lugt skader. Men vores frygt var ubegrundet. Alt var i den skønneste orden, og campingvognen lugtede stadig af ny vogn. Vores klargøring bestod af en grundig rengøring indvendig. Alle hynder blevet lagt på plads, og campingvognen blev pakket med fortelt, stole, borde, grill m.m.
Den udvendige klargøring bestod kun af smøring af de mekaniske dele og kontrol af dæktryk. Vask og smøring af lister må vente til det er lidt varmere i vejret.
Ligesom sidste år havde vi bestemt os for at lade årets første tur gå til Vallø Camping i Køge. Så fredag d. 1. april hægtede vi vores Adria på bilen, og kørte på tur.
Det var dejligt at være af sted igen. Bare det at mærke campingvognen bag bilen, satte os alle i feriestemning. Vores campingvogn havde klaret vinteren fint, og den kørte stadig lige så perfekt som sidste år. En stor ros til Adria for campingvognens fine køreegenskaber.
Da vi kom til Vallø Camping, fik vi en rar og smilende velkomst af den nye lejrchef. Der var ikke så mange campister på pladsen endnu, så vi kunne næsten selv vælge, hvilken plads vi ville have. Da vi havde fået campingvognen på plads, gik vi i gang med at slå vores fortelt op. Også her havde vi været spændte på, om teltet havde overlevet vinteren. Men igen var vores frygt ubegrundet. Teltet var hverken blevet jordslået eller fået en dårlig lugt. Vores Commodore Alfa fra Isabella stod hurtigt lige så flot som første gang, vi slog det op. Snart var møbler, lys og Sissels hjælpemidler på plads. Hvor var det dejligt at kunne sætte sig ned, tage en dyb indånding og nyde følelsen af at være på camping igen.
Som forældre til et handicappet barn, er Vallø Camping udmærket. Der er et handicaptoilet på pladsen og flere store familiebaderum. Vi bruger som regel et af familiebaderummene, når vi skal bade Sissel. Her kan vi nemlig køre hendes badestol ind i brusekabinen og bade hende. Et minus er dog der ikke er særlig megen fralægningsplads, og at bruseren er monteret på en stang i stedet for en slange. Det ville være rart med en håndbruser, så Sissel ikke fik vand i ansigtet hele tiden. Som spastiker kan Sissel nemlig ikke altid lukke mund og øjne som vi andre kan. En håndbruser ville gøre det muligt at bade Sissel uden selv at blive ligeså våd som Sissel. Løsningen er selvfølgelig at vi går i bad sammen med Sissel. Vi bliver alligevel sjaskvåde under processen, og samtidig undgår vi at Sissel drukner. Netop i den situation, ville det være dejligt med mere fralægningsplads. At finde en tør plads til sit eget og Sissels tøj, toiletgrejer og Sissels bleer, bleposer og vaskeklude m.m. er en kunst (der sjældent lykkes).
Adgangsvejene på Vallø Camping er også ganske fine. De er af jord/grus, men er hårdt stampet. Kørestole og hjælpemidler kan derfor let trilles rundt på pladsen.
Kort og godt – en stor ros til Vallø Camping. Vi trives der, og har ingen problemer med at have Sissel med på tur dertil.
Ca. 95 % af de danske campingpladser viser et billede af en person i en kørestol blandt pladsen øvrige faciliteter. Skiltet betyder, at pladsen er egnet for handicappede. Vi har tit undret os over, hvilke grupper handicappede, man hentyder til med et sådant skilt. Vi er efterhånden kommet til den konklusion, at man egentlig mener 'gang-besværet'. Dvs. en person, der ved egen hjælp kan foretage toiletbesøg, bad o.l. Faciliteterne for handicappede varierer også meget fra plads til plads. Nogle campingpladser betragter et lidt større toilet/bad som egnet for handicappede, hvor andre campingpladser har velindrettede og funktionelle faciliteter. Men ingen steder har vi set et toilet/baderum beregnet til badning af handicappede børn, der ikke selv kan gå, stå eller sidde.
Vi medbringer altid en badestol på hjul på camping. Vores badestol til Sissel er lavet af aluminiumsrør. Sæde og ryg er af fintmasket net, så vand kan løbe igennem. Både sæde og rygstøtte kan indstilles, så stolen kan omdannes til et bruseleje, hvis rygstøtten lægges helt ned. Vi har et stativ med hjul på til stolen, så den kan køres rundt. Det er let for os at bade Sissel i denne – når der altså er plads i badet til Sissel, badestol og en af os voksne.
Kort og godt – er badefaciliteterne ikke i orden, vil et handicappet barn hurtigt komme til at føle sig til besvær. Det er ikke sjovt for barnet at se mor eller far kæmpe under trange forhold med noget så simpelt som at bade barnet. Det er ikke fair overfor barnet. Handicappede børn har også brug for at føle sig velkomne på en campingplads.
Misforstå os nu ikke. Vi mener ikke, at campingpladser skal indrette meget specielle og dyre rum kun til familier som os. Det vil gøre det meget dyrere for andre campister, der ikke har brug for sådanne faciliteter. Vi mener, at camping skal være en så billig ferieform som muligt. Det skal i hvert fald ikke være pladslejen, der afholder folk fra at campere.
Men når der indrettes bade- og toiletfaciliteter for handicappede, kunne man i større grad godt tage hensyn til forældre med handicappede børn ved at gøre bare et baderum stort nok til at en voksen kan bade sammen med barnet. Vel og mærke, når barnet er i en badestol eller badeleje. Det vil ikke kræve særligt meget, og det vil være en kæmpe hjælp under ferien.
Når det er sagt, må vi også understrege, at vi altid mødes med velvilje og hjælpsomhed fra lejrchefer og -personale. Vi har endnu ikke oplevet det som er problem at have Sissel med på camping. Det er kun et spørgsmål om planlægning, og om at kende sit barn og dets behov.
