At tage på ferie med et handicappet barn, er en udfordring. Som forældre til to dejlige piger på hhv. 9 og 6, hvor den yngste er svært handicappet, har vi måtte sande dette på godt og ondt. Vi har valgt at videregive nogle af vores erfaringer op oplevelser her. |
Vi er en typisk dansk familie. To voksne (Bjarne og Ann Karina) og to børn (Line og Sissel). Sissel er svært spastisk, og kan ikke gå, sidde, spise eller tale. Hun skal derfor være under opsyn 24 timer i døgnet, og er afhængig af en del hjælpemidler. Vores krav til en ferie er vel stort set de samme som alle andre familiers – nemlig at slappe af, opleve ting og være sammen som en familie.
Vi har taget den beslutning, at selvom Sissel er handicappet, skal hun, i den grad det er muligt, have de samme ferieoplevelser som andre børn. Dette af hensyn til Sissel selv, til hendes storesøster Line, der ikke skal lide under Sissels handicap, og af hensyn til os selv, da vi også har et stort behov for at komme væk fra hverdagen og slappe af.
Men Sissels handicap stiller altså nogle krav til valg af ferieform. Dels skal hun have en masse hjælpemidler med (kørestol, autostol, badeleje, måtte til leg og udstrækning, mad, medicin osv.), og dels stiller Sissels handicap en del krav til feriestedets fysiske forhold hvad adgangsveje o.l. angår.
To år i træk tog vi på charterferie til Kreta. Vi havde gode ferier der, men det var ikke optimalt. Selvom vi havde bestilt den største lejlighed på feriestedet, havde vi store problemer med at få plads til Sissel og hendes hjælpemidler. For at komme rundt på øen og se ting og steder, måtte vi leje en bil. For at få plads til Sissel og hendes kørestol, måtte vi leje en minibus, hvilket var temmelig dyrt. Alt i alt kostede en ferie på 14 dage på Kreta ca. 35.000 – og det endda uden lommepenge og mad.
Vi måtte erkende, at charterferie ikke var den optimale ferieform for os. Det var for dyrt, og al for megen ferietid gik med at få tingene til at fungere hvad Sissels handicap angår. Vi som forældre oplevede ikke ferien som ferie, og Line fik ikke den opmærksomhed og de oplevelser, som hun havde brug for. Vi var derfor nødt til at kigge os om efter en anden måde at holde ferie på.
Vi tog derfor på Ferie- og Rejsemesse 2003 i Bellacentret, for at se hvilke muligheder, der ellers var. Ugen inden havde der været Campingmesse, og der var stadig udstillet en masse campingvogne. Selvom vi på forhånd havde afskrevet camping som en ferieform for os, kiggede vi for sjov skyld ind i et par campingvogne.
Vores overraskelse var total. Vi havde aldrig forestillet os at campingvogne kunne være så luksuriøse og godt indrettet. Havde man spurgt os samme morgen, ville vi have forsvoret nogensinde at tage på campingferie, men vi ændrede vores opfattelse af campingferie på stedet. Vi var stort set inde og se samtlige campingvogne der var udstillet. Da vi tog hjem fra messen, var vi overbeviste om at campingferie nok var fremtidens ferieform for os. Vi så næsten kun fordele ved at tage på campingferie. Vi ville have plads til alle Sissels hjælpemidler og udstyr i campingvogn og bil – både under transport og ophold. Vi ville have vores egen bil med, der er indrettet med lift og plads til Sissels kørestol. Pladsen i campingvogn og fortelt er større end de ferielejligheder, vi havde været i. Og endelig ville det være en langt billigere ferieform end charterferie, så vi ville kunne tage på flere ture.
Men – vi havde jo stadig vores fordomme om mennesker i campinghabitter, fællestoiletter m.m. Så inden vi kastede os ud i en større investering i campingvogn, fortelt og udstyr, besluttede vi os for at leje en campingvogn, for at prøve livet som campister af. Vi lejede derfor et mobilhome i Italien en uge i sommeren 2003. Det var en stor succes. Vi havde alle en dejlig ferie. Vi voksne fik slappet af, Line fandt hurtigt legekammerater og Sissel nød stedet i fulde drag.
Efter den ferie, havde vi ikke længere nogen tvivl. Vi måtte have vores egen campingvogn. Vi brugte efteråret med at besøge forhandlere og gennemlæse brochurer, og havde lange diskussioner vedr. størrelse og indretning. Fuld af baggrundsviden tog vi på Campingmesse i Bellacentret i 2004, og brugte 2 dage på at drive sælgere til vanvid med alle vores spørgsmål. Det var vist tydeligt, vi var førstegangs købere, og ganske uerfarne med det at campere. Vi bestemte os endelig for en ny Adria Adora 552 UK.
At vi netop bestemte os for denne vogn skyldtes flere ting. Vognen har bagerst en børneafdeling med to køjesenge og en siddegruppe. Det er praktisk for os. Dels kunne børnene have hver sin køje, og dels skal vi have siddeplads nær Sissels seng for at kunne give hende mad og drikke om natten. Endelig kan siddegruppen omdannes til en stor seng, så vi også har mulighed for at have venner, familie eller Lines kammerater med på tur. Køkkenet er stort med megen skabsplads og toilettet ligeså. Der er god skabsplads, mange vinduer, blæsevarme, gulvvarme m.m. Forrest i vogne er der en hyggelig rundsiddegruppe, der om natten fungerer som de voksnes soveplads. Endelig skal det siges at vogne var relativ billig i forhold til andre vogne med samme udstyr.
Vi fik god rådgivning af sælgeren fra Frederiksværk Caravancenter, og bestilte montering af tv-antenne, cykelstativ og aircondition sammen med vognen. Aircondition kan virke som en luksus, men for os er det en absolut nødvendighed. Vi lærte nemlig på vores tur til Italien, at Sissel pga. hendes handicap lider meget når det er varmt. Hun kan jo ikke bevæge sig rundt som vi andre, men er tvunget til at sidde eller ligge og koge op. Vi vidste derfor, at vi måtte have mulighed for at kunne køle Sissel af når vejret bliver for varmt.
Vi bestilte også et Isabella Commodore Alfa fortelt.
Vognen har en totalvægt på 1600 kg. og med en bil med en totalvægt på 2900 kg., var der ingen vej uden om. Det var nødvendigt med et B/E kørekort. Så Bjarne måtte på køreskole i foråret.
Vognen blev leveret d. 1. maj 2004, og vi tog straks af sted på en forlænget weekend for at prøve den af. Det var en succes. Vi brugte vognen meget sommeren 2004. Vi havde bestemt os for kun at campere i Danmark. Dette dels fordi, vi ville træde vores børnesko som campister i Danmark og dels fordi Sissel havde en dårlig periode, så vi ville ikke for langt væk hjemmefra.
Vi besøgte Vallø Camping i Køge, De Hvide Svaner ved Karrebæksminde, Terrassen Camping ved Silkeborg, Jambo Vesterhav Camping i Nordjylland, Emmerbølle Strand Camping på Langeland og Nordsø Camping i Hvidesande. Vi vil ikke komme nærmere ind på vores rejseoplevelser i 2004 her. Det ville fylde alt for meget. Men en ting må vi sige – alt har været en succes. Vi var på camping sammenlagt i ca. 7 uger, og på trods af regn og blæst nød vi det i fulde drag. Vi har mødt mange dejlige mennesker og fået masse gode oplevelser sammen som familie.
Vi havde vores tvivl om, hvorvidt det kunne gå at tage på campingferie med et svært handicappet barn. Men lad os slå det fast med syvtommer søm – det kan sagtens lade sig gøre. Det kræver lidt mere planlægning og en positiv indstilling, men det kan sagtens lade sig gøre.
En ting slog os dog på samtlige campingpladser. Alle de campingpladser, vi besøgte, reklamerede med handicapvenlige forhold. Vi må nu erkende, at der åbenbart er meget stor forskel på hvordan campingpladserne definerer et handicap.
Vi besluttede os derfor at beskrive vores kommende ture med campingvognen. Dette for at give vores erfaringer og oplevelser som campister med et handicappet barn videre til andre familier i samme situation som os.