Strandet i Hamborg

Vi ville køre derned, og tage vores campingvogn med. Det er nemlig en af de gode ting ved en stor familievogn – de er oceaner af plads, når man kun er to. Så hvorfor bruge penge på hotelværelse, når man kan tage sit eget 'hjem' med. Der er en udmærket campingplads kun 15 minutter fra Amsterdams centrum. Den hedder camping Zeeburg, og der går sporvogn lige fra campingpladsen til centrum. Turen tager kun 15 min. Når ret skal være ret, er det eneste gode ved campingpladsen nok dens beliggenhed og den lille men veludstyrede butik. Der er 220 V ved de fleste pladser, men pladserne er ret små (vores Adria 552 fylder to pladser). De sanitære forhold er elendige (vi brugte campingvognens bad og toilet), vand hentes i receptionen osv. Pladsen anvendes mest af backpackere med små telte, men dem er der til gengæld rigeligt af. Første gang vi var der, blev vi hurtigt enige om, at hippie-kulturen bestemt ikke er død. Aldrig har vi set så mange mennesker i indisk bomuld med dreadlocks i håret med guitarer og bongotrommer samlet et sted. Men på trods af, der er mange unge på pladsen, og der er et værtshus på pladsen (der også fungerer som morgenmadsrestaurant), er der roligt om natten.

Sidst vi besøgte campingpladsen var i efteråret 2004 og stedets standard afholdt i hvert fald ikke os for at besøge den igen. For os gælder det om at være tæt på centrum, og det behov opfylder campingpladsen.

Så d. 4. maj 2005 kørte vi fra København ca. kl. 22.00 med kurs mod Amsterdam. Kørte til Rødby og tog færgen til Puttgarden. Det var vores mening at køre hele natten, så vi kunne være i Amsterdam om morgenen den efterfølgende dag. Vi glædede os meget – dels til at gense Amsterdam og dels til at være sammen i 4 dage uden børn (de fleste forældre ved vist, hvad vi mener).

Vores glæde brast dog brat ca. 20 km. uden for Hamborg. Pludselig lugtede kabinen i bilen stærkt af diesel, og motoren begyndte at sætte ud. Vi stoppede omgående og parkerede i et smalt nødspor med tændt katastrofeblink. Vores situation var langt fra ufarlig. Der var bælgmørkt og biler og lastbiler kørte tæt forbi med høj hastighed. Både bil og campingvogn vippede faretruende hver gang en lastbil passerede os. Vi stod begge ud for at finde ud af hvad der var galt. Desuden turde vi ikke blive i bilen, da risikoen for påkørsel bagfra var stor. Det tog os ca. 10 sekunder at indse, at vi ikke kunne køre videre. Vi havde trukket et langt og tydeligt dieselspor på motorvejen, og der lå en stor pøl af diesel under bilens motor. Heldigvis er der ikke langt i mellem nødtelefonerne på de tyske motorveje, så vi fik hurtigt tilkaldt hjælp. Efter ca. 10 minutter kom en politiet. De var søde, rare og meget behjælpsomme.  De parkerede deres bil bag vores campingvogn, tændte de blå blink, og hjalp således med at sænke risikoen for påkørsel meget. De fik også tilkaldt en kranbil fra ADAC. Den kom efter ca. 30 minutter, og så blev vi hurtigt bugseret væk fra motorvejen. Da vi så begge sidder i kranbilen og slapper lidt af, rejser der sig en masse spørgsmål. Kl. er 3 om natten, det er helligdag, og vi aner ikke præcist hvor vi er. Skal vores bil bugseres til Danmark? Hvad med vores campingvogn osv.

Vi bliver enige om at vores bil skal på et Fiat værksted. Det nærmeste ligger i Bad Oldensloe, og chaufføren vil køres vores bil derhen. Så kan vi selv kontakte værkstedet og aftale videre omkring reparationen af bilen.

Spørgsmålet om hvad der skulle ske med vores campingvogn, fik vi også løst. Det viser sig, at chaufføren kender bestyreren af det lokale Hertz kontor. Så han blev vækket med besked om at køre en udlejningsvogn med træk ud til det lokale ADAC kontor, hvor vi så ventede. Han kom rimeligt hurtigt med den største Mercedes Sprinter, vi nogensinde havde set. Den var både højere og længere end vores campingvogn (og den er 7,40 m. lang). Den trak vores campingvogn som en drøm, men hold da op, hvor den krævede plads at manøvrere med.

Men hvad nu? Vi turde ikke fortsætte til Amsterdam, da vi ville være i nærheden af værkstedet hvor vores bil var. Vi var trætte og udmattede af nattens strabadser, og kunne ikke helt overskue situationen. Vi bestemte os for at køre til den nærmeste større rasteplads (Hamburg Stillhorn) og sove et par timer. Herefter ville vi så bestemme os for hvad vi ville gøre.

Da vi vågnede, blev vi hurtigt enige om at finde en campingplads ved Hamborg. Vi ville selvfølgelig helst have været i Amsterdam, men da vi var strandet i Hamborg, valgte vi at se lyst på det og holde vores miniferie der. Ingen af os havde udforsket Hamborg før, så det var egentlig ret spændende. Vi forhørte os om campingpladser på rastepladsen, og fik anbefalet en campingplads på Kielerstrasse i Hamborgs udkant. Vi fandt Kielerstrasse, men ikke campingpladsen. Til gengæld fandt vi en anden campingplads – nemlig Campingplatz Schnelsen-Nord.  De havde heldigvis plads til os, og lynhurtigt fik vi campingvognen parkeret, sat os ned og nød en velfortjent ferie øl.

Det var en rigtig dejlig campingplads. Servicebygningerne var klinisk rene, masser af varmt vand (gratis), og betjeningen god. Damen i receptionen fortalte os, at Hamborgs havn fejrede 850 års fødselsdag med en kæmpe 3 dages fest, så vi ville ikke komme til at kede os. Det viste sig, hun var en stor fan af Olsen-banden, og var lidt uforstående overfor, at man ikke havde indrettet Ove Sprogøes hus til museum ved hans død. Torsdag aften brugte vi inden i Hamborgs centrum, og havde en rigtig god aften der.

Fredag kontaktede vi Fiat værkstedet, og fik at vide vi kunne komme og hente vores bil. Vi fik at vide at fejlen skyldtes at en returløbslange til dieselen, var hoppet af. Det kostede os 46 euro. Vi var naturligvis glade for, at der ikke var noget alvorligt galt med vores bil. Vi hentede bilen og kørte derefter hen for at aflevere udlejningsbilen i en nærliggende by. Men ak – glæden var kort. Da vi kom til stedet hvor udlejningsbilen skulde afleveres, var fejlen på vores egen bil tilbage igen. Det fossede ud med diesel fra returløbslangerne.  Vi fik ringet til Fiat værkstedet, og beklagede vores nød (og deres reparation). De lovede at sende en mekaniker ud for at udbedre fejlen – igen. Efter ca. 1½ time kom en meget sur mekaniker og skiftede en brændstofslange mere. Nu måtte vores bil da være i orden. Vi kørte tilbage til campingpladsen uden flere uheld med bilen, og var glade. Nu skulle vi bare nyde weekenden og ikke tænke mere på problemer med bil, hjemtransport o.l.

Vi havde nogle rigtig gode dage i Hamborg. Vi (Ann Karina) udforskede tøj- og skobutikker om dagen og caféer og barer om aftenen. Der var udpræget feststemning i byen. Mange glade mennesker og højt humør overalt.

Søndag pakkede vi sammen og gjorde klar til at køre hjem. Det gik hurtigt, da vi ikke havde forteltet at pakke sammen. Fordelen ved at være 'strandet' i Hamborg er, at der ikke er så langt hjem. Med campingvognen på krogen kørte vi hjemad med en dejlig weekend i bagagen. Men ak – efter ca. 10 km. stank bilen pludselig af diesel igen. Det tog os ca. 10 sekunder at konstatere, at det var præcis den samme fejl igen – utætte brændstofslanger. Denne gang var ikke i nogen umiddelbar fare. vi holdt parkeret sikkert, så vi havde ikke akut brug for hjælp. Vi kontaktede SOS, der sendte en vogn fra ADAC ud til os. Efter en halv times tid kom der et fejeblad fra ADAC, men chaufføren valgte at udskifte to brændstofslanger mere på vores bil. Det stoppede lækagen, hvorefter vi kørte hjemad igen.

Det var ikke en rar hjemtur. Vi havde mistet tilliden til vores bil, og frygtede konstant at fejlen med brændstofslangerne ville opstå igen. Men vi kom gennem Tyskland og Danmark uden problemer. Dvs. da vi kørte af motorvejen ved Glostrup, opstod fejlen igen. Nu var vi iskolde. Vi havde kun 3 km. hjem, så vi blæste på medtrafikkanter og vejbelægning og kørte videre velvidende at vi trak et fedt dieselspor efter os. Vi havde fået nok. Nu ville vi bare hjem, sætte campingvognen og så sende den ski.. bil på værksted.

Enden på denne historie er, at det tog Fiat i Glostrup 3 uger at lokalisere fejlen i vores brændstofsystem. Årsagen var slør i en aksel i højtrykspumpen. Det slør bevirkede at akslen høvlede metalflager af sig selv som så var blevet spredt ud i hele brændstofsystemet. Det medførte at der var dannet mange så propper af metalspåner i systemet, så trykket i returløbet var alt for højt – derfor de mange sprængte brændstofslanger. I alt tog det 4 uger at få vores bil køreklar igen.

Regningen på lød på 45.000 kr. Det mente vi var helt urimeligt. Bilen er 2½ år gammel og har kørt 55.000 km., så en sådan fejl burde ikke kunne opstå. Efter samtaler med FDM, Fiat Danmark og Fiat Manniche i Glostrup, erkendte Fiat at der måtte være tale om en produktionsfejl. Vi kom derfor ikke til at betale en krone for udbedring af skaden. Stor ros til Fiat for dette.