Annonce (læs mere efter annoncen)
Isabella Buddy

Tivoli investerer millioner af kroner i nye oplevelser til jul

af Bjarne Søby
Jul i Tivoli 2023

Når Tivoli tager hul på den 29. sæson med jul som tema, bliver det bl.a. med en ny større millioninvestering i en specialdesignet 350 m2 stor kunstskøjtebane foran Koncertsalen. Der er også blevet nyudviklet en nordlys-installation, der skal give gæsterne en lysoplevelse, som man normalt skal rejse langt efter.

Tivoli har i de seneste to år investeret over 20 millioner alene i julesæsonen, hvor der bl.a. blev bygget hus til julemanden på Plænen og nye scenografier mm. Der bliver også gensyn med Tivoli største balletsatsning nogensinde: Snedronningen, hvor Oh Land har skabt musikken, og H.M. Dronning Margrethe står bag kostumer og scenografi. Jul i Tivoli blev sidste år besøgt af knap en million gæster fra ind og udland.

Jul i Tivoli kan opleves fra den 19. november til og med Nytårsaften, der afsluttes med festfyrværkeri.

Skøjteglæde under åben himmel

I år hvor Tivoli har rundet 180 år, er der en gave til forlystelseshavens julegæster. Tivoli opfører en ny illumineret skøjtebane med kunstis på 350 m2 foran Koncertsalen, hvor man kan tage børnene, kæresten eller vennerne med på en skøjtetur i Tivoliomgivelser. Uanset om man er en skøjteentusiast eller nybegynder, er skøjtebanen designet til alle.

Annonce (læs mere efter annoncen)

Med skøjtebanen får gæsterne mulighed for at få flere oplevelser i et univers med klassisk jul, boder, forlystelser, Julemand og julemad. Skøjtebanen er placeret tæt på julebyen med udsigt til Rutschebanens bjergtinder. Der er arbejdet med lyd og lys oplevelsen, så når mørket falder på kommer det specialdesignede lyd- og lysunivers til at fremstå som en ekstra dimension i den samlede oplevelse. Gæsterne kan leje nyslebne skøjter. Skøjtebanen kan i øvrigt genbruges. Modsat tidligere år bruger banen ikke længere strøm til at køle banen, da man har valgt en skøjtebane af plast. Adgang til skøjtebanen er inkluderet i entreen. 

Tivolis direktør Susanne Mørch Koch siger:

”Vi har et enestående julemarked, som vi har udviklet og investeret meget i de seneste år. I år åbner vi en ny kunstskøjtebane med en nordlys-lysinstallation, som vil give gæsterne et syn hvis’ lige man sjældent oplever på disse breddegrader. Det er ikke nogen hemmelighed, at ambitionen er, at vi gerne vil have et af de hyggeligste og mest spektakulære julemarkeder i verden. Vi skal være et must see for turisterne og en tradition for de fleste, hvor for bl.a. et besøg i Julemandens hus i Tivoli eller en julefrokost er en del af årstidens højdepunkter. Vi ser også meget frem til gensynet med den anmelderroste juleballet Snedronningen i Koncertsalen, som i 2021 var et stort tilløbsstykke.”

Jul i Tivoli 2023
Jul i Tivoli 2023

Nordlys med det blotte øje

Der bliver i år mulighed for at opleve nordlys i Tivoli med det blotte øje ved hjælp af en lys-installation på Plænen. Det sagnomspundne lys, der skabes af elektriske spændinger over polerne, kan kun sjældent opleves over Danmark, men med lys-installationen kan gæsterne i Tivoli komme et lille skridt nærmere og opleve fænomenet, som lysbølger på himlen. Ambitionen med nordlys designet er at tage publikum med på en scenografisk lys-rejse, der kan måle sig internationalt. Med laserlys, lydcollage og atmosfæriske effekter bliver Plænen i Tivoli scenograferet i det kunstige nordlys. Det er udviklet af Tivolis lysdesigner Jesper Kongshaug, som bl.a. er kendt for at have sat Nordlys (aurora borealis) i Washington D.C. på John F. Kennedy Center til indspilningen af introsekvensen fra Netflix-serien House of Cards. Han er også kunstnerisk leder af CPH Light Festival. Nordlyset kan ses hvert kvarter fra mørkets frembrud til lukketid.

Og alt det andet

Tivoli tager i år fat på ny julesæson, hvor der bliver masser af klassisk jul i forlystelseshaven. Udover skøjtebane og Nordlys-installation. Der bliver også gensyn med Tivoli største balletsatsning nogensinde: Snedronningen, hvor Oh Land har skabt musikken, og H.M. Dronning Margrethe står bag kostumer og scenografi. 

Gæsterne kan i Glassalen opleve Eventyrteatret som opfører forestillingen `Et juleeventyr´ som er en nyfortolkning af Charles Dickens klassiske historie.  Om aftenen indtager Crazy Christmas med forestillingen `The House of Uhygge`. Der vil også være et juleshow 5 december i Koncertsalen, hvor Rasmus Botoft inviterer til et juleshow med Rasmus Bjerg, Big Band  mm. Der er også udsigt til svensk Michelinrestaurant, Knystaforsen, som serverer topgastronomi tilberedt over bål i Det japanske Tårn. 

Campingpladser nær København

Her er nogle campingpladser i og omkring København, som du kan overveje at besøge under din storbyferie:

Copenhagen Camping

Beliggende i Dragør, kun 12 km fra Københavns centrum. Pladsen tilbyder moderne faciliteter, inklusive legepladser, swimmingpool og cykeludlejning.

Absalon Camping

En hyggelig campingplads beliggende i Hvidovre, cirka 8 km fra Københavns centrum. Pladsen har grønne omgivelser og faciliteter som fælleskøkken, grillområde og legeplads.

Camping Vallø Strand

Placeret syd for København i Køge. Campingpladsen har en naturskøn beliggenhed nær stranden og tilbyder faciliteter som minigolf, legeplads og fælleskøkken.

Bemærk venligst, at det er vigtigt at kontrollere tilgængelighed og foretage reservationer, da campingpladser kan være populære og have begrænset kapacitet, især i højsæsonen. Du kan finde yderligere oplysninger og foretage reservationer direkte via links til hver campingplads.

Active Image

Annonce (læs mere efter annoncen)

Prøv også at læse disse indlæg