Vi har været på besøg på Løkken Klit Camping & Hytteby. Det er en dejlig og moderne campingplads med alle de faciliteter, man kan ønske sig. Og med sin beliggenhed tæt på Løkken by og tæt ved Vesterhavet, danner den en fin ramme både for dase-ferie og for udflugter i det nordligste Jylland.
Løkken Klit Camping & Hytteby har åbent hele året, og pladsen er absolut et besøg værd uden for sæsonen. Naturen i området er fantastisk året rundt, og campingpladsen er top-moderniseret.
Indcheckning sker hurtigt og effektivt. Man føler sig velkommen, og får forklaret alle praktiske forhold ved ankomsten
Campingpladsen ligge omkranset af marker og skov. De mange træer på campingpladsen giver både skygge og læ
Enhederne er pænt store, og man føler ikke at man ligger ‘klemt’ sammen
Servicebygningerne er pæne og velholdte. De er moderne med masser af familierum og flotte faciliteter.
En af de moderne servicebygninger på campingpladsen
Foran servicebygningen kan man – hvis vejret tillader det – sidde og spise eller hygge
Den nyeste servicebygning har endda baderum til hunde
I køkkenerne er der god plads både til madlavning og opvask
På Løkken Klit Camping & Hytteby er er gjort meget for børnene på pladsen. Der er flere legepladser på campingpladsen, og aktivitetstilbud er der nok af.
En af de store legepladser. Her er både muligheder for udfordring og leg
Hoppepuden er en af de størst, som vi har set
Legepladsen er fantasifuldt lavet og indbyder til leg
Campingpladsen har et animations-team, der løbende arrangerer aktiviteter for pladsen børn. Mens vi har på pladsen var der gaveværksted, ansigtsmaling, mini-olympiade og fodboldturnering. Aktivitetsmedarbejderne er super-engageret og gør meget for at give børnene et godt ophold på campingpladsen.
Gaveværkstedet var meget populært -også for de voksne
Der blev lavet de flotteste ansigtsmasker
Sækkeløb til mini-olympiade
Campingpladsens tog ‘Futte’ kører flere gange om dagen er er meget populært
Campingpladsen ligger rimelig tæt på stranden ved Vesterhavet. Stranden er stor og bred, og Vesterhavet er som altid et fantastisk syn. Man kan gå derned på ca. 15 min. eller man kan køre til Løkken og tage en tur på stranden der.
Stranden er helt fantastisk og det er et af de få steder i Danmark, hvor man må køre med bil på stranden
Campingpladsen kan selvfølgelig også tilbyde ophold i hytter. Der er hytter i flere kategorier. Der er netop opført nogle store luksushytter med eget bad og toilet.
En af de nye luksushytter
De nye hytter er lyse og har masser af plads
Vi havde nogle dejlige dage på Løkken Klit Camping & Hytteby. Det er hyggelig og moderne campingplads hvor der er styr på tingene. Og at den så ligger i et naturskønt område ved Vesterhavet, gør den endnu mere attraktiv.
Links: | |
Relevante Link(s) : | Løkken Klit Camping og Hytteby |