Annonce (læs mere efter annoncen)
Leading Campings

Husk (bag)lygterne i den mørke tid

af Bjarne Søby
Husk (bag)lygterne i den mørke tid

Mange nye biler tænder ikke automatisk baglygterne, når mørket falder på. Det kan skabe farlige situationer i den mørke tid, skriver Motor.

I de senere år er der kommet flere bilmodeller på gaden, som ikke automatisk har lys i baglygterne. Det skyldes, at bilen er udstyret med et moderne kørelys, hvor særlige kørelyslygter fortil gør det ud for belysningen i dagtimerne, og hvor baglygterne altså ikke er tændt. Ideen er, at bilens energiforbrug holdes nede, ligesom pærernes levetid forlænges.

Biler med denne indretning sikrer ganske vidst, at man har lovligt lys på ved kørsel på en højlys dag, men betyder desværre også, at bilisten skal være opmærksom på at ændre lyset, hvis det bliver lygtetændingstid eller vejret ændrer sig. Og det er der mange, der ikke ved.

”Det er særligt i skumringen, at man kan glemme at tænde lyset, fordi man stadig kan orientere sig i trafikken uden lys, eller fordi man ikke er klar over, at baglygterne ikke er tændte. Men kører man i en bil med den moderne udgave af kørelyset, skal man huske at tænde bilens rigtige nærlys, når mørket falder på. Det samme gælder, hvis vejreforholdene pludselig ændrer sig. Gør man ikke det, har de bagved kørende svært ved at se en, da baglygterne ikke er tændte, og det kan skabe farlige situationer i trafikken,” siger bilteknisk redaktør på Motor Søren W. Rasmussen.

Der er krav om at tænde bilens almindelige lys i lygtetændingstiden, som er fra solnedgang til solopgang, samt ved kørsel i tunneller og i forbindelse med nedsat sigtbarhed. Sidstnævnte kan eksempelvis opstå ved tordenvejr, kraftigt regnvejr eller tåge.

Annonce (læs mere efter annoncen)

”Det er i forsøget på at mindske bilens brændstofforbrug og samlede CO2 udslip, at flere bilproducenter i deres nye modeller har slukket for det automatiske lys i baglygterne.
Det kan give god mening, men betyder også, at ejere af visse bilmodeller skal til at vænne sig til at tænde lyset på bilen, når mørket falder på ligesom i gamle dage”, siger Søren W. Rasmussen

I erkendelse af at flere glemmer at ændre kørelyset manuelt, er nogle biler udstyret med en automatisk lyssensor, og så tændes baglygterne automatisk når mørket falder på.

Har man ikke korrekt lys på bilen, er bøden frem til 31. december 500 kr. Fra 1. januar 2012 stiger den imidlertid til 1.000 kr.

Læs om korrekt lygteføring og de forskellige lygter på www.fdm.dk/bladet-motor/har-du-set-lyset.

Links:
Relevante Link(s) : FDM
Annonce (læs mere efter annoncen)

isabella-cirrus-north--textad

Isabella Cirrus luftfortelt sætter nye standarder

Isabellas nye luftfortelt, Cirrus North er lavet i deres velkendte akryl, som er et let, robust og åndbart materiale, der holder teltets farver smukke i mange år frem.

Læs mere her >>>


Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar