Ændring af forteltets omløbsmål

af Bjarne Søby
Ændring af fortelt


Udskifter man sin campingvogn, er der ikke nødvendigvis grund til også at udskifte sit fortelt. Dette gælder også selvom den nye campingvogn har et andet A-mål end den gamle. I mange tilfælde er det nemlig muligt at få tilpasset sit fortelt, så det passer på den nye campingvogn.

Vi har netop fået ny redaktions- og rejsevogn her på Alt Om Camping. Vores nye campingvogn – en Caravelair Allegra 475 – har et omløbsmål på 950. Vores gamle redaktionsvogn havde et omløbsmål på 975, hvilket vores fortelt derfor også havde.

Vi er rigtig glade for vores Ventura Pacific 300 fortelt. Det fejler intet, og da det kun er et år gammelt, så vi ingen grundt til at skifte det ud.

Men med et omløbsmål der er 25 cm. større end campingvognens omløbsmål, ville vores fortelt ikke komme til at sidde særlig pænt på vores nye campingvogn. Men det kan der heldigvis gøres noget ved.

På Isabellas serviceafdeling kan de nemlig ændre teltets omløbsmål. I vores tilfælde skete det ved at der blev skåret en kile ud af taget i hver side af teltet lige over gavlstykket. Hver kile målte 12,5 cm inde ved vulsten til forteltsskinnen, så på den måde blev teltets omløbsmål formindsket til de ønskede 950 cm.

Ændring af fortelt
Her er der blevet skåret en kile ud af taget. På samme sted i teltets anden gavl, er der ligeledes blevet skåret en kile ud.

Ændring af fortelt
Ændringen er stort set ikke til at få øje på

Ændring af fortelt
Heller ikke på ydersiden, kan ændringen ses

Stangsættet er stadig det samme, og størrelsen på teltets front er også uændret. Vi kan derfor stadig bruges vores Eclipse Frontsolsejl. Det er vi glade for, for hvis vi skulle have udskiftet både fortelt og tilbehør, var det blevet ret bekosteligt.

Ændring af fortelt
Forteltet står ligeså flot som før ændringen

Nu er vores fortelt ændret til et mindre omløbsmål, og teltet sidder perfekt på vores nye campingvogn. Man kan ikke se, at teltet er blevet ændret. Det er ligeså flot som før.

Men det er ikke bare ændring af et fortelts omløbsmål, som Isabellas service afdeling kan hjælpe til med. Serviceafdelingen kan f.eks. hjælpe med rep. af skader, udskiftning af vinduer, lynlåse og stofstykker. Alle reparationer udføres på de samme maskiner, som Isabella anvender i deres produktion. Kvaliteten af arbejdet er derfor i top.

Ændring af fortelt
Vores tilpassede Ventura Pacific 300

Vi er så glade for at vi fortsat kan have vores Pacific 300 fortelt med på vores rejser. Vi havde det ændrede fortelt med på tur i efterårsferien i 2011. Der oplevede vi både regn, hagl og hård blæst. Men det modstod forteltet fint. Dat var lige så stabilt som før ændringen.

Hvis man får brug for at kontakte Isabellas Serviceafdeling, kan det ske enten gennem ens forhandler, eller via email service@isabella.net, eller på telefon 75 82 07 55 eller ved at besøge afdelingen  på Isabellahøj 3 i 7100 Vejle. Afdelingen har åben mandag til torsdag fra 07.00 til 15.00 og fredag fra 07.00 til 14.30

Links:
Relevante Link(s) : Isabella

Prøv også at læse disse indlæg