Annonce (læs mere efter annoncen)
Isabella Buddy

1001 nats eventyr om nye madrasser fra AnnTex

af Ronni & Carina
ronny anntex 01

Det er længe siden at vi har sovet så godt i vores campingvogn. Og det er der en helt speciel grund til.

Da vi købte vores Cabby brugt for et par år siden fulgte den originale madras fra Cabby med. Til at starte på virkede den til at være okay i hårdhed til os, men jo flere gange vi kom på tur, jo mere blev vi enige om at vi gerne ville have madrassen skiftet. Da vi havde været på sommerferie i år blev vi enige om at NU skulle det være.

Vi har altid sovet på springmadrasser, også i campingvognen. Så vi var en tur forbi vores lokale campingforhandler, som kan levere springmadrasser til campingvogne. Men da vi alle er forskellige, og de kun havde madrasser i 2 hårdheder, så blev vi lidt i tvivl om det nu også var det rigtige. Fruens ryg er lidt sart i det, og det føltes ikke helt rigtigt, selv med den bløde madras.

Annonce (læs mere efter annoncen)

Da vi fortalte nogle venner, at vi overvejede at købe ny madras til campingvognen, så sagde de straks, at vi da skulle prøve deres. De havde valgt madrasser fra AnnTex, som er skummadrasser, og som vi blev meget positivt overraskede over, for skum er jo ikke bare skum.

ronny anntex 02

3 typer madrasser

Vi undersøgte AnnTex’s madrasser lidt nærmere, og fandt ud af at AnnTex laver 3 typer madrasser:

Den første er en madras i 12cm koldskum. Koldskum er en højelastisk skumtype, som genvinder sin oprindelige form når man rejser sig fra madrassen. Madrassen kan bruges alene, eller sammen med en af de 2 topmadrasser.

Den første topmadras er en almindelig koldskumstopmadras på 3cm med en kvalitets koldskumskerne, og med samme egenskaber som den store 12cm koldskumsmadras.

Den anden topmadras er AnnTex’s helsemadras, som er en viskoelastisk topmadras. Denne madras er til dig, som måske har lidt småskavanker, eller blot søger en roligere nattesøvn. Madrassen former sig lettere efter kroppen, da det er et blødere materiale end den almindelige koldskumstopmadras. Derudover er den tykkere og fås endda i 2 tykkelser, 5cm eller 7cm.

Hvordan køber jeg en madras fra AnnTex?

Det kan du gøre på 2 måder: enten via din lokale campingforhandler, eller via AnnTex’s hjemmeside www.anntex.dk. På hjemmesiden kan du vælge om du vil bestille en madras til dobbeltseng eller enkeltsenge, om det skal være madrassen i koldskum på 12cm, eller en af de to topmadrasser. Her kan du også se priserne på madrasserne, og endda blive inspireret til også at købe et af AnnTex’s andre produkter, som kantsyede gulvtæpper, pyntepuder eller sengetæpper.

Opmåling

Vi kontaktede Ann, som står bag AnnTex, om muligheden for at få skiftet vores madras i campingvognen. Kendte hun målene for lige netop vores seng, skulle vi komme ud med madrassen til hende eller blot maile målene? Spørgsmålene var mange, for med en fransk seng, kunne det så komme til at passe med det skrå hjørne? Vi var så heldige, at Ann havde en aftale med en campingforhandler i nærheden af vores hjem, og hun kunne så slå et smut forbi for at tage målene hjemme hos os selv. Fantastisk service i en travl hverdag!

Guide til Gør-det-selv-opmåling

Selvom du nu måske fortvivler, fordi du bor langt væk fra hvor Ann har sin base, så bare rolig. Ann har et stort katalog over mål på senge, og har dermed mål til mange modeller. Hvis hun ikke lige har målet til netop din campingvogn, så har hun kontakt til campingvognsforhandlerne, hvor hun kan komme ud og tage mål på en campingvogn af samme mærke og model magen til din. Man kan også selv måle op, og så sende målene til AnnTex, og hvordan du selv kan måle op vil vi vise dig her.

Du skal bruge et målebånd, en sprittusch, en stor klar plastikpose samt nogle knappenåle.

Tag plastikposen og klip den op i den ene side og i bunden, så du nu har ét stort stykke plastik.

ronny anntex 03

Læg den opklippede pose oven på din madras, der hvor den adskiller sig fra en almindelig firkantet madras, og sæt knappenåle i så posen ikke flytter sig når du tegner.

Tegn herefter en lille tegning af hvordan madrassen ser ud. Husk også at notere din campingvogns mærke, model samt årgang ned på posen.

Posen ligges herefter på madrassen således at den dækker det skrå hjørne. Men da plastikposer ikke kan dække hele madrassen, så er man nød til at sætte 2 tusch streger i starten og slutningen af rundingen/hjørnet, simpelthen for at kunne sammenholde med den lille tegning, hvor man sætter tilsvarende streger.

Start herefter med at tegne selve hjørnet op. Vær meget omhyggelig, da disse mål er dem der bliver brugt til at klippe skummet til efter!

ronny anntex 04

Nu måler du så resten af madrassen op og noterer målene ned på den lille tegning. Firkanterne i hjørnerne viser at det er vinkelrette hjørner.

ronny anntex 05

Det kan være en god ide at lave et par kontrolmål hvor hjørnet starter/slutter, f.eks. som her:

ronny anntex 06

Mål og plastikpose sender du så til AnnTex.

De nye madrasser vs. den gamle madras

Efter 14 dage kunne vi hente vores nye madrasser. Vi valgte både at købe en 12cm koldskumsmadras, samt en 5cm helsetopmadras. Så nu var det bare om at komme afsted på campingtur, så vi kunne prøve vores nye madrasser, men først vil vi sammenligne de 2 madrasser.

En springmadras består af fjedre med skum udenom. Fjedre giver sig når man trykker på dem, men de gør det på den måde, at når du trykker på én fjeder, så bliver de omkringliggende fjedre også påvirket af trykket, og disse vil så også trykke ned. Dette sker også pga. det ikke-elastiske betræk som madrassen har.

Dette billede viser vores gamle madras. Læg mærke til hvordan madrassen giver sig på alle sider af trykpunktet. Når man ligger 2 på madrassen, så er det lige før man ruller ind mod midten.

ronny anntex 07

Koldskum/viskoelastisk skum reagerer anderledes på tryk end fjedre. Det er kun på et ganske lille område rundt om trykpunktet, som bliver påvirket af trykket, og da AnnTex’s madrasser også har et elastisk betræk, er det ikke nær så stort en del af madrassen, som bliver påvirket af trykket.

ronny anntex 09

Ny hovedpude

Da Ann var hjemme hos os for at tage mål til nye madrasser, fortalte hun om hendes nyeste produkt: hovedpuder lavet af rester af de bløde viskoelastiske topmadrasser. Det løse fyld gør, at puden 100% kan forme sig efter dig. Hvis man ønsker mere eller mindre fyld, så kan man selv bestemme det, da fyldet er lige til at komme i eller tage ud.

ronny anntex 10

Men hvordan er den så?

Vi har en meget smal seng i vores Cabby, den er kun 127cm bred. Så når den ene af os har vendt os om natten, så vågner den anden nogle gange, da der er stor bevægelse i springmadrassen. Derudover har springmadrassen nogle år på bagen, hvilket har gjort at den er blevet skæv. Med de nye skummadrasser føles det som om der er blevet mere plads at sove på, da man sover med den samme komfort helt ude ved kanten, som midt inde på madrassen.

En anden ting vi har bemærket er, at både madras og topmadras er super god hvis man har elevationsbund i campingvognen. Simpelthen fordi at de former sig øjeblikkeligt efter bunden, da de ikke har behov for at sætte sig på samme måde som en springmadras.

ronny anntex 11

Vi har nu været afsted 2 gange med de nye madrasser, og konklusionen er klar: det er længe siden vi har sovet så godt i campingvognen. Faktisk sover vi så godt på madrasserne, at det er alt for svært at komme op om morgenen, og endnu mere svært at skulle undvære madrasserne når vi kommer hjem. Så nu har vi taget konsekvensen, og købt et sæt madrasser hjem til, som vi glæder os til at modtage. Hovedpuden har vi også måtte købe en ekstra af, for den har vi rent ud sagt sloges om. Efter min mening, så er den bedre end de faste hovedpuder fra Tempur, da hovedpuden fra AnnTex former sig efter dig, og ikke omvendt.

Med en madras (og hovedpude) fra AnnTex er der kun én ting at sige: Sov godt!

Du kan få flere oplysninger og priser hos AnnTex

Annonce (læs mere efter annoncen)

Prøv også at læse disse indlæg