Inviter dine venner eller familie med på camping

af Ann Karina
Inviter dine venner eller familie med på camping

Tag bare familie eller venner med på campingturen. Er der ikke plads nok inde i campingvognen, så kan det sagtens lade sig gøre alligevel ved at leje en campinghytte. Det gjorde vi, da vi besøgte Frigård Camping i efterårsferien.

Da vi skulle på efterårsferie, spurgte vores ældste datter Line, om hun måtte tage en veninde med. Vi svarede, at det måtte komme an på vejret, for der var ikke plads til os alle 5 (forældre + to børn og Lines veninde) inde i campingvognen. Line og hendes veninde måtte derfor sove i forteltet.

Vi har et anneks med sovekabine til vores Ventura fortelt, så pladsen er ikke et problem. Men temperaturen kunne godt gå hen og blive et problem. Sidste år i efterårsferien sov Line og to af hendes veninder også i forteltet. Det blev en ret kølig oplevelse, da temperaturen om natten sneg sig ned på frysepunktet.

Den situation ville vi ikke ud i igen. Dels var det synd for pigerne at skulle fryse om natten, og dels kostede det os en mindre bondegård i olie til Zibro-ovnen. At Zibro-ovnen kørte for fuld kraft både dag og nat medførte også en meget stor mængde kondens. Så pigernes tøj og sengetøj var klamt og fugtigt hele ugen.

Vejrudsigten for efterårsferien i år lovede nattemperaturer på ca. 10 grader og stort set ingen regn. Vi gav derfor Line lov til at tage sin veninde med på camping.

Men vejrudsigter er ikke altid til at stole på. Temperaturen kom under 10 grader og vi havde kraftige regnbyger døgnet igennem.

Frigård Camping har hytter i mange forskellige kategorier og de lejer hytter ud året rundt. Da vi var uden for højsæsonen kunne det jo være, at vi kunne få en god pris på en hytte til pigerne. Og ganske rigtig – hyttepriserne for de mindste hytter var kun 250,- kr. + overnatningsgebyr pr. døgn. Og ved mere end 3 overnatninger fik vi 25% rabat på hele opholdet.

Inviter dine venner eller familie med på camping
Frigård Camping har hytter i flere kategorier. Der er hytter til både rygere og ikke-rygere.

Skulle pigerne sove i forteltet, ville vi skulle bruge rigtig mange penge på olie til kaminen. Det ville ikke blive særligt meget dyrere at leje en hytte til pigerne. Så det gjorde vi.

Line og hendes veninde var naturligvis ellevilde over at skulle have deres egen hytte i 5 dage 🙂 Og som det fremgår på billederne herunder, så formåede de at få hytten til at ligne et (rodet) teenage-pigeværelse på ingen tid.

Inviter dine venner eller familie med på camping
Tøj over det hele og en stor kasse med billig slik fra Tyskland. Jo – pigerne fik hurtigt indrettet sig 🙂

Inviter dine venner eller familie med på camping
Køkkenet i hytten blev brugt meget. Ikke til madlavning, men til popcorn, varm kakao m.m.

Inviter dine venner eller familie med på camping
Men pigerne havde det pragtfuldt. De kunne være sig selv, de hyggede sig, sludrede, så film på hyttens tv og spillede kort.

Vi så stort set kun pigerne ved spisetid og når vi skulle på tur. Det var lidt trist, men alligevel…. de havde en fantastisk efterårsferie, og i sidste ende er det det, der er vigtigst.

Så lad ikke pladsen i campingvognen afholde dig fra at invitere familie eller venner med på campingferie. Hør campingpladsen om et godt tilbud på en hytte, og få en dejlig ferie sammen. Og hvem ved… måske bliver dine gæste så glade for campinglivet, at de selv anskaffer sig en campingvogn 🙂

 

Links:
Relevante Link(s) : Frigård Camping

Prøv også at læse disse indlæg