Annonce (læs mere efter annoncen)
Leading Campings

Masser af spændende campingoplevelser i 2022

af Bjarne Søby
Vøringfossen

Vi er nu næsten færdige med at planlægge campingåret 2022. For os bliver det et år med meget anderledes og måske også grænseoverskridende campingoplevelser.

Fastligger i Jelling 

Vi har tidligere skrevet om, at vi har sat vores campingvogn op på Jelling Camping. Her skal den stå i mindst et år (forhåbentlig flere), og det glæder vi os til.

Vi har mange venner i Jylland, som vi så kan se lidt oftere, og Jelling ligger centralt for mange af Jyllands seværdigheder.

Vi har allerede indrettet os virkelig komfortabelt. Vi har et Isabella Universal på campingvognen, og det er indrettet med fast gulv, varme, møbler og masser af lys.

Annonce (læs mere efter annoncen)
isabella universal 420 på jelling camping
Vores vinter-opstilling på Jelling Camping

Men ud over at skulle bruge vores fastligger-setup til hygge og udgangspunkt for ture, så vil det også fungere som vores ’testcenter’. Vi får årligt en del udstyr til test, og med vores setup i Jelling har vi nu et fast sted at teste og afprøve en masse campingudstyr.

Vi har prøvet os med et tilsvarende setup tidligere, og det fungerer rigtig godt. Vi synes nemlig, at campingudstyr skal afprøves når man er på camping. 

Så du kan se frem til en masse artikler og video med det udstyr vi prøver eller tester gennem det næste år.

 

Camping med teltvogn

Sidste år var vi på to rejser i en teltvogn – hhv. en Camp-let og en Combi-Camp. Begge rejser var virkelig dejlige, og vi er blevet meget glade for at tage på camping med en teltvogn. Så nu hvor vores campingvognskal ligger fast på Jelling Camping, så er det oplagt for os igen at tage på tur i teltvogn i denne sæson.

Fra vores tur med en Camp-let til Norge

Vi er så heldige at Combi-Camp har sagt ja til at låne os en teltvogn denne sæson. Vi henter den til maj, og vi skal på flere rejser med den. 

Vi ved allerede nu, at vi skal på en forårstur til Norge, hvor vi bl.a. vil prøve at fri-campe i en nationalpark. Vi skal selvfølgelig også besøge både campingpladser og spændende steder på den tur. Det glæder vi os meget til. 

VI er også ved at planlægge en campingtur til Sydsverige med Combi-Camp’en. Det kommer der mere om senere. 

Vi laver selvfølgelig video og artikler fra alle vores rejser med Combi-Camp’en.

På telttur for første gang

Denne sæson skal vi også prøve camping i telt. Det er første gang for os, og det er måske lidt grænseoverskridende. Vi har i alle vores år som campister rejst enten med campingvogn, teltvogn eller autocamper. Det er alle enheder med masser af komfort – bl.a. en fast seng, køkken m.m.

Men nu skal vi altså på telttur – og ikke bare en gang. Der er planlagt to campingturer med telt. Den ene går til Bornholm, hvor vi skal prøve et ’mini-glamping’ setup med telt og udstyr fra Camper.

En første gangs oplevelse for Ann Karina – Sol Over Gudhjem. Hun var ikke helt sikker på om hun ville kunne lide det, men efterfølgende syntes hun det smagte overraskende godt

Vi skal også på tur i et Outwell telt. Hvor den tur går hen, er endnu ikke helt fastlagt.

Der kommer video og artikler fra begge teltture.

Outdoor og naturoplevelser

Sidste år blev vi meget glade for to ting – nemlig at sejle SUP Board og at vandre. Det vil vi bruge mere tid på i år, så vores rejser i år vil primært går til steder hvor vi enten kan tage på vandreturer eller sejle med vores SUP Boards.

Både det at vandre og sejle på SUP Board er to helt fantastiske måde at opleve naturen på. Man kommer helt tæt på de store oplevelser, og man har tiden til at både se og opleve undervejs.

sup board under storebæltsbroen
Man får mulighed for anderledes oplevelser med et SUP Board. Her er vi sejlet under Storebæltsbroen

Vi glæder os til at vise dig billeder og video fra vores oplevelser, og vi kan næsten ikke vente med at komme af sted.

Sæsonen starter nu, og som altid skydes den godt i gang med Danmarks største rejse- og campingmesse – Ferie For Alle i Herning. Der glæder vi os til at se en masse nyheder, og lade os inspirere. Sig endelig hej, hvis du render på os.

Annonce (læs mere efter annoncen)

Drømmer du om din egen autocamper?

Drømmer du om det frie liv på landevejen i din egen autocamper kan det godt lade sig gøre inden sommer. DanCamper i Horsens har et stort udvalg af nye og brugte autocampere.

Læs mere her >>>


Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar