AOC Træf 2016 – Hygge, samvær og masser af grin

af Lars Vinge
Aoctrf2016 240816 01

Årets AOC træf, er nu overstået. Træffet som er det 7. i rækken, blev igen i år en kæmpe succes. Træffet der blev holdt på Randbøldal Camping havde 22 familier som deltager. Der var både nye ansigter og selvfølgelig også kendte ansigter blandt deltagerne.

Allerede fredag eftermiddag var der ankommet en god del af deltagerne, og der var basis for langbord. Vejret var med træffet og gjorde sit til at træffet blev skudt godt i gang. Fredag aften trak vi ind under den store Outwell Dayshelter. Her præsenterede Christian træffets program og selv om programmet ikke bød på den traditionelle kagekonkurrence, så havde Morten alligevel bagt en særdeles velsmagende kage, hvilket også indbragte Morten træffets vandrepokal ud i kagebagning.

Aoctrf2016 240816 02En Outwell Dayshelter kan rumme en hel del

Aoctrf2016 240816 03Jimmy overrækker vandrepokalen til Morten for aftens højdepunkt – en kage der bare var MUMS

Lørdagens program bød på en lille konkurrence som indebar et billardbord, en robotstøvsuger og nogle plastickrus samt nogle bordtennisbolde. Konkurrencen gik kort sagt ud på at robotstøvsugeren blev sat til at ”støvsuge” billardbordet, og så gælder det ellers om at få bordtennisbolden op i de plastickrus som står oven på støvsugeren, lyder det let, måske men det er det ikke.

Aoctrf2016 240816 04At få bolden i kruset er svære end det ser ud til, men absolut til stor morskab.

Dagens næste konkurrence var krolf, hvilket vel nærmest kan betegnes som en gensplejsning – halvt golf, halvt kroket og 100% morsomt. Selv om vejrguderne prøvede og forhindre deltagerne i at indtage banen, måtte selv overmagten fra oven give op, vi er vel campister, så hvad forskel gør en 5 – 10mm regn, vi har jo den gode påklædning, så efter at alle havde fået påmonteret det vandtætte ydre, droppede vejrguderne protesterne efter introduktionen til spillet, og lod solen skinne ned under selve spillet.

Aoctrf2016 240816 05Selv de yngre deltagere giv ind i spillet med liv og sjæl.

Aoctrf2016 240816 06Banen inspiceres af den helt unge generation.

Når nu en flok campister i alle aldre mødes, så kan det jo ikke helt undgås at legebarnet kommer frem i os, så i skal da ikke snydes for et par appetitvækkere på hvad en flok campister kan hitte på.

Aoctrf2016 240816 07Man siger vel ikke nej til en tur i vandrutsjebanen, ej heller selv om der ikke er vand på den, efter ansigtsudtrykket at dømme på Hugo er vandet ikke helt varmt…

Aoctrf2016 240816 08Helle i elegant stil, tager en tur på trampolinen…
Aoctrf2016 240816 09Bryan på vej ned ad rullebåndet…. mon det er sådan det føles og være en pakke på DHL’s sorteringsanlæg?

Lørdagens sidste konkurrence er den legendariske tovtrækning, her blev der virkelig kæmpet med næb og klør, ikke alt gik helt reglementeret til, men kæmpet blev der.

Aoctrf2016 240816 10Der bliver kæmpet bravt af både store og små.

Aoctrf2016 240816 11På nogle af holdene var der en vis portion ballast i bagtroppen der gav nogle gode fordele for holdet.

Efter tovtrækningskonkurrencen blev der delt præmier ud for de forskellige konkurrencer. Igen i år var der fine præmiere fra både Isabella m.fl.

Aoctrf2016 240816 12Heidi er den heldige vinder af en lækker Safari grill.

Lørdag aften bød traditionen tro på hyggelig samvær, med fællesspisning, i campingpladsens fællesstue. Den hyggelige aften blev ikke mindre hyggelig da Jens Jørgen fremdrog guitaren og spillede lystigt hele aftenen. Sanghæfterne blev delt rundt og alle skrålede lystigt med. Det blev også til et par festlige indslag, især Amalie og Tina tog virkelig kegler.

Aoctrf2016 240816 13Tak til Jens Jørgen for en fabelagtig underholdning

Aoctrf2016 240816 14Tina og Amalie på slap line

Aoctrf2016 240816 15Tak til Christian, Tove, Gitte & Hugo for et godt træf.

Træffet blev som tidligere skrevet, i år afholdt på Randbøldal Camping som ligger utroligt smukt i en dalsænkning, omkranset af skov, hvor der er både plads til vandre og cykelture i det kuperede terræn. På selve campingpladsen er der fine faciliteter til både en enkelt overnatning, en uges ferie, eller som her et træf. Pladsen har nogle fine fællesfaciliteter som ligeledes gør at et træf som dette har nogle gode rammer. Pladsen ligger også i fin afstand til mange attraktioner som fx Legoland m.m.

Skulle du allerede nu have fået lyst til at deltage i træffet 2017, så er her lidt fakta:

• Træffet afholdes altid den 3. weekend i august
• Der skiftes mellem Jylland/Fyn og Sjælland
• Det er brugerne fra Alt Om Camping der arrangere, og der er derfor ikke noget kommercielt i træffet
• Man er naturligvis ikke forpligtiget til at deltage i konkurrencer og andet fælles arrangementer, det er helt op til en selv hvor meget man ønsker og deltage
• Alle kan deltage, om man er i farfars spidstelt fra 70’erne eller i den sidste nye autocamper er et fedt

Træffet er en rigtig god indgangsvinkel til at møde nye og gamle ansigter, få nye venskaber og ikke mindst få en weekend fyldt med hygge, hygge og hygge.

 

Prøv også at læse disse indlæg