En campingfamilies overvejelser i september

af Birgitte og Bryan Jensen
Årets 1. sociale event - pisse hyggeligt som altid !

Vi er nu gået ind i september og for de fleste campisters vedkommende er sæsonen så småt ved at gå på hæld. Det har vel også ligget lidt i kortene, at vi igen skulle gå ind i en ny årstid uden at ha’ udstyret helt på plads til en evt. vintersæson på en campingplads.

Men følelser og tanker har ulmet og uvægerligt har vi haft det oppe at vende om vi skulle takke af for denne gang og tage til takke med de par – meget hyggelige og sociale – weekend campingture, samt vores dejlige sommerferie i campingvognen. Helt ærligt; det er bare for lidt for os. Vi har smagt det søde vintercampingliv og vi vil ha’ mere ;-)))

Fakta er, at vi har en Beyerland campingvogn, som vi umiddelbart er glade for og vi HAR fået installeret blæsevarme i. Derudover har vi et DWT vintertelt og selvom jeg nødigt vil genere nogen, så HAR vi vinter-camperet med det fortelt i 2 sæsoner og vi synes ligesom vi er kommet videre. Sidste år erhvervede vi så det lækreste nye Isabella Universal str. 420, som en ubarmhjertig storm (dumme, dumme Allan) tog fra os – tillige med vores elskede Wilk vogn – RIP !!! Så hvad gør man så, når pengene ikke rækker til et nyt lækkert vintertelt — jo, man går på jagt 😀

Se, DET er hyggen vi går efter: Sne udenfor - termoloft og istapper indenfor :)Se, DET er hyggen vi går efter: Sne udenfor – termoloft og istapper indenfor 🙂

Det skal bare ikke være endnu en vinter i dette grimme, elendige og mørke møgtelt !Det skal bare ikke være endnu en vinter i dette grimme, elendige og mørke møgtelt !

Der er ellers lagt i kakkelovnen, til endnu en sæson i skrammel telt, efter Allan havde snuppet vores fine spritnye Universal 420Der er ellers lagt i kakkelovnen, til endnu en sæson i skrammel telt, efter Allan havde snuppet vores fine spritnye Universal 420

Det er jo oplagt at starte med et besøg hos vores lokale, meget kapable Lunderskov Camping. Der er altid et slaraffenland af både nye og brugte vogne at besøge. Masser af inspiration og kyndig rådgivning er der at hente her. HVIS nu man kunne finde en lækker vogn med den rigtige indretning, hvor der fulgte et vintertelt med termoloft og vintersikring med i prisen, kunne det jo være dejligt nemt ;-P

Mon der findes et bedre sted at ose, end i en bix som denne? Jeg tror det ikke :)Mon der findes et bedre sted at ose, end i en bix som denne? Jeg tror det ikke 🙂

Stribe op og stribe ned - og man er jo nød til at træde ind i dem alle. Også selvom vognen ikke lige umiddelbart ville kunne bruges :DStribe op og stribe ned – og man er jo nød til at træde ind i dem alle. Også selvom vognen ikke lige umiddelbart ville kunne bruges 😀

Efter at have kigget på en Wilk fra 2009 og et par Kabe, hvor der ikke fulgte vintertelt med – selvom der var både central-varme og gulvvarme, så fulgte der ikke automatiskt et vintertelt med *hmm Vi blev dog lidt forelskede i en Wilk S4 med dobbeltseng midt i vognen og køjer bagerst – vildt sejt !! Den er dog for tung for vores trækdyr, som stadig er en Peugeot 407 1,6. Men tænk, hvis man kunne tillade sig den luksus at ha’ en fastliggervogn (som jo i sagens natur ikke skal flyttes – ihvertfald ikke ret tit) OG en kørevogn *drømme drømme.

Så'n en 7 meter lang lækkerbisken, kunne man nu da sagtens se sig selv i *drømme drømme*Så’n en 7 meter lang lækkerbisken, kunne man nu da sagtens se sig selv i *drømme drømme*

... med et komfur/ovn, som man nærmest kun har set på films ...… med et komfur/ovn, som man nærmest kun har set på films …

Vi må indrømme, at vi stadig er lidt forfaldne til Wilk’s valg af interiør når det gælder vogne fra før 2012. Man kan få lidt mere for pengene når man kigger på brugte vogne nu – dvs. efter sommersæsonen. Men alligevel blev det ved overvejelserne, for vi beholder vores Beyerland lidt endnu. Vi forespurgte også på et vintertelt – naturligvis – og de havde faktisk også et liggende, men det var for lille. Vores behov er på mindst 360 cm., men det er så også det største, der kan sættes på vores CV, da den skråner ret meget fortil.

Noget i den stil skulle det gerne ende op med. Den næste bliver dog nok ikke sort :(Noget i den stil skulle det gerne ende op med. Den næste bliver dog nok ikke sort 🙁

Nå … hvad gør man så når man ikke lige har 11-12.0000 kr. til et nyt megalækkert telt — så er det godt vi har noget så smart som Den Blå Avis og Gul og Gratis, men man skal lige være enige om, hvad man går efter og til hvilken pris.

Og hvad er det så lige der er så fedt ved vintercamping ?? Jo – det spørgsmål stillede jeg også for 3-4 år siden og så prøvede vi det. Der er nok forskellige versioner af årsagen, men for vores vedkommende er det bare REN hygge såmænd og anderledes naturoplevelser. Desuden bliver en sæsonplads ens andet hjem, der repræsenterer en pause fra hverdagen; man kommer væk fra vasketøjsbunker, computere og andre tidsrøvere. Man får et åndehul, som man nødig vil undvære igen. I ferier på andre tidspunkter sætter vi børnene først, da tiden er så begrænset og man lever efter devisen; når børnene er glade er vi alle glade.

På en vinter fastliggerplads er der fred og ro; der er plads til både fordybelse, spil og individuelle behov. Personligt bliver jeg mig mere og mere bevidst om, at det er meget vigtigt i en fortravlet hverdag – nogle gange mere fortravlet end vi har godt af – at vi får en pause, hvor vi kan hygge os med hinanden og også nogle gange for os selv for at opnå den balance, som er så vigtig for os. En weekend på en vinter fastliggerplads kræver ikke de store oplevelsesture, men blot tilstedeværelse.

 Desuden giver det os mulighed for indimellem at dele os lidt op, så der kan blive kræset lidt om et eller 2 børn i hver ende .. eller ta’ en kammerat eller veninde med. Det er jo hammernemt; man pakker lige badebukser/badedragt – rene underbukser og et par håndklæder – måske lidt skiftetøj, hvis det ikke allerede ligger i vognen – og så drøner man afsted en fredag eftermiddag; en time senere sidder man i et fortelt, der er ved at blive varmet op af en petroleumsovn, mens manden er ude at jage noget aftensmad (i Lidl) ;-D — dét er hygge.

Flot september solnedgang, på en stol foran forteltet :) DÉT duer bare !Flot september solnedgang, på en stol foran forteltet 🙂 DÉT duer bare !

Vi vælger naturligvis en plads, som vi føler os hjemme på og som kan imødekomme de fleste af vore individuelle krav; der er natur, indendørspool, fine cykelruter og så er det en hyggelig plads i et område, som vi er blevet meget glade for; Camping Kawan Mitte, som også ligger i en overskuelig afstand fra vores bopæl.

Vinterteltet skal vi arbejde lidt på, da vi jo gerne prutter lidt om prisen, men det lykkes 🙂 Det kræver dog en køretur på nogle timer over et par broer, men nu har vi et rigtig fint Universal 360 fra 2010, som vi glæder os rigtig meget til at få stillet op. Med en hurtig tilmelding på GoMore, var der hurtigt passagerer om bord, så 2/3 af den lange køretur var dækket ind 🙂 Vinterpladsen er også sikret, så nu vil vi bare gerne snart afsted  🙂

Besøg også fam. Jensens egen hjemmeside

 

Prøv også at læse disse indlæg