Hyggelig og sjov varmeovn fra Wecamp

af Bjarne Søby
varmeovn wecamp fireplace

Nogle gange ser man campingudstyr, der er lidt ud over det sædvanlige. Som f.eks. denne varmeovn med såkaldt ’brændeovns-effekt’

Lad os lige tage det tekniske først. Det er en varmeovn med blæser på 2000W, der skal tilsluttes 230V. Den kan nok ikke varme et fortelt op om vinteren, men varmeovnen kan skabe en hyggelig varme i forteltet i ydersæsonen.

Og det er lige det der med ’hyggelig’, der fangede min opmærksomhed, da Ann Karina og jeg var til produktpræsentation hos Camper Fritid.

Den nye varmeovn fra Wecamp har nemlig indbygget brændeovnseffekt. Det er en visuel effekt, der efterligner brændende ild i en brændeovn. Men ikke nok med det. Der er også en lyd af knitrende brænde.

Annonce (læs mere efter annoncen)

Ideen er sådan set ikke ny. Jeg har tidligere set dens slags varmeovne – bl.a. i Fendt campingvogne. Men det er første gang jeg ser en til brug i forteltet eller på terrassen. Om man så kan lide den eller ej, er nok en smagssag. Men selvom den efter min mening både er lidt taggy og kitsch, så er den faktisk hyggelig at have stående 

Wecamp Varmeovn Fireplace måler 30 x 14 x 41 cm. (BxDxH), så den fylder ikke særlig meget. Den har desuden både vælte- og thermosikring. Vægten er 4,0 kg.

Den vejl. udsalgspris er kr. 499,- og kan fås hos de fleste campingforhandlere.

Annonce (læs mere efter annoncen)
0 kommentar
0

Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar