Det er den 26 januar. Vi var to par Lillian og Ole og os – Bent og Mariann, og i dag kører vi mod det nordligste Sverige for at opleve vintermarkedet i Jokkmokk.
Vi havde aftalt at mødes på Skånegårdens rasteplads, sidst på eftermiddagen søndag. Vi havde fint vejr, lidt solskin. Vi havde igennem det sidste årstid, forberedt os på denne fantastiske og oplevelsesrige tur. Som ikke er for tøsedrenge, skal jeg lige hilse og sige.
Vi var to campingvogne der drog afsted, og vi havde 593 km foran os.
Dagen startede tidligt, der var lidt snevejr og det blæste. Da vi kørte igennem Malmø, tog blæsten til, ligeså gjorde sneen. Et godt stykke uden for Malmø holdt det op at sne, og der var stille vejr. Solen kom igennem flere steder. Da vi manglede et par timers kørsel, slog vejret om.
Det skal siges, det var ikke spor sjovt mere. Det begyndte at sne kraftigt og fyge, temperaturen ændrede sig, så det blev som grøn sæbe at køre i. Og der hvor vejen var sort, troede vi at vejen var tør. Men det skulle vise sig at den sorte vej, var ren is.
Mange biler kom i skred. Det prøvede vi tre gange, og jeg skal indrømme, jeg blev lidt nervøs. Bendt så også lidt anspændt ud.
Vi havde ikke længere radio kontakt med Lillian og Ole, da de var sakket noget bag ud.
Og ja – de havde været ude at snurre rundt, og kom på tværs af vejen. Heldigvis opdagede lastvognen bag dem hvad der var ved at ske. Han stoppede op og holdt lidt på skrå bag dem, så han spærrede for trafikken som kom bagfra. Da campingvogn og bil var rettet op, og på ret køl igen, vinkede lastvognschaufføren til Ole.
Vi listede i sneglefart ud til vores campingplads i Sôdertôlje. Det blev til lidt snak. Mændene havde vist brug for at snakke noget igennem. Da vi havde stillet op, og skulle have gang i madlavningen, ja så var vasken stoppet på Adria Alpina´en.
ØV! Nå, men frem med hårtørreren og godt med tøj på, og ud under vognen. Bent fik afmonteret noget rør og plast slange, så skulle det vel være i orden.
Tirsdag d. 28 januar. Afgang mod Sundsvall – en tur på 192 km. Temperaturen var minus 2 grader.
Vi besøgte Dragon City, og fik frokost der, det smagte godt. Dragon City ligner en lille del af Kina, med kinesiske huse, restauranter og butik. Der er også et museum, men det var lukket – sikkert pga. vinteren. Sidste gang vi besøgte stedet, var der nemlig åben. Absolut et besøg værd.
Vi havde kun 16 km. til næste overnatnings-campingplads, Âlvkarleby fiske og familiecamping. Men til trods for, at jeg havde reserveret hjemmefra, var der et skilt på døren hvor der stod STÆNKT – altså Lukket.
Nå, hvad så !!! Ole foreslog at vi fortsatte til næste campingplads, som lå 237 km væk. Ja så røg den afslapnings eftermiddag.
Vi nåede Fläsians camping ved 17 tiden, og det var mørkt. Da vi jo kom en dag tidligere, skulle de lige have ryddet lidt sne, inden der var rigtig plads. Vi ventede 1 time, og ingenting skete, så vi bestemte os for at kører på plads.
På vej ned til enhederne var der en fordybning under sneen, som ikke kunne ses, og der fik Bent hjulene ned i. Det betød en skade på højre hjørne på bagenden af campingvognen. Nå, men det kunne da, være meget værre. En hyggelig plads, med en campingfamilie, der ville noget. Der var mange campingvogne på pladsen.
Vi fortsatte næste dag mod Umeå, og nu var temperaturen minus 10 grader.
Det var en tur på 274 km. Turen gik nemt, og vi ankom i god tid, så der var tid til at kikke sig omkring og gøre lidt shopping. Biltema skal jo altid kikkes efter syntes Ole.
Vi startede på turen til Bodens i flot solskinsvejr og en fantastisk solopgang, jeg har aldrig set noget lignende. Solen havde en form som en stor lysstråle nedefra og op i himlen. Fantastisk flot. Turen til Bodens camping var på 288 km, og dagens temperatur var 12,5 minus.
Vi troede at GPS´en havde lokket os på vildspor, da vi prøvede at finde Bodens campingplads, den tog os ind i villa kvarteret, og ud til en sportshall og ja minsandten, lidt længere fremme lå campingpladsen, en fin plads og god service.
Også her var der var masser af sne og temperaturer var på 15 minus grader. Men vi skulle lige ud at kikke, og specielt i en butik der hed Dollar Store. De havde sikkert også noget vi ikke kunne undvære. Om aftenen var der hygge i vores vogn, med kaffe og lidt godt til.
Så var vi nået til 1 februar, turens sidste etape, en lille tur på 130 km hvor vi skulle krydse polarcirklen. Vi var nær kørt forbi, da der var så meget sne, at vi dårlig kunne se indkørslen til skiltene, som markerede polarcirklen.
Vi havde kørt de sidste 130 km på ren is, men det gik fint, begge chauffører havde sat firehjulstrækket til. Og tænk, jeg /vi fik vores store ønske opfyldt. Vi så 2 flotte elge i skovkanten, lige efter vi havde passeret en bro. Vi fik heldigvis taget nogle billeder.
Læs også:
