Søndag d. 9 februar. Så er tiden kommet hvor vi skal pakke sammen, og sige farvel til Jokkmokk. Det er lidt vemodigt, men alting har en ende.
Der er 0,4 minus grader, så vejene er lidt smattede. Vi er lidt spændt på om det er meget glat at køre. Det kan jeg så bekræfte nu hvor klokken er 19 og vi er fremme i Luleå. Vi kørte på ren is hele vejen. Det begyndte at sne kraftigt, ligesom vi ankom til Luleå camping. Der var lukket, men vi kunne ringe på et mobilnummer, der stod på døren. Camping-mor fik vores nummer på campingkortet og vores navn, og derefter fik vi en kode til et nøgleskab, der hang på væggen. Der kunne vi så tage et nøglekort. Hun ville så komme næste morgen og afregne med os. De havde lukket lørdag og søndag, men det var rigtig smart, det med nøgleskabet. Det har sneet kraftig hele eftermiddagen og det er begyndt at blæse. Men pladsen er fin.
Mandag d. 10 var vejret stadig i plus. Det havde stormet og sneet med is hele natten, og det var spejlglat, Bent satte heldigvis pigsko under mine støvler, da jeg ellers ikke kunne stå fast. Vi fik afregnet, og kørte videre mod Nordmalling Swecamp i Rødviken.
En seddel på døren til receptionen sagde vi skulle henvende os hos Lenas mad, et spisested, lige bag campingpladsen. Vi betalte og fandt vores pladser, på en meget snefyldt mark, med campingvogne spredt ud over det hele.
MEN… toilet, bruser og køkken havde ingen vand. Det var der heller ikke hvor toilettet skulle tømmes, så 155 S Kr. var måske ikke så billigt endda, Nå, men pyt. Vi har jo det hele i vores vogn. Aftensmaden indtog vi hos Lenas mad, og maden var til gengæld god. Vi havde haft en køretur på 314 km og set en masse rensdyr. Jeg fik planlagt turen til næste dag og sendt mail, for at være sikker på at finde nogen, og at vi kunne komme ind, da vi først ville være fremme når det var mørkt.
Vores tur i dag til Rullsands camping ved Gävla er på 450 km. Jeg var glad for, jeg havde sendt en mail i forvejen, for vi var virkeligt kommet på skovtur. Der var ikke et øje at se, og vi havde aftalt at mødes ved bommen. Hele pladsen var total øde. Puha, tænkte jeg. Men snart dukkede campingmor op, og det viste sig, at det var længere inde i skoven at vinterpladserne var. Der skulle vi være. Vi blev glædeligt overrasket, og ja… det endte med, vi blev der i to dage. En skøn plads, hvor der ligger en restaurant i en lysning imellem træerne. Enhederne ligger rundt omkring imellem træerne og stranden ligger lige ved pladsen. Her gad jeg godt komme en sommer. Vi havde eftermiddagshygge ved bålet med varm cacao. Ja vi sad faktisk så længe, at det blev mørkt. Underligt at 500 km, kan gøre, at der faktisk ikke var mere sne. Ved vandet var der stadig meget is, og temperaturen er stadig 0,4
Turen til Villa Björkhagen nær Jönköbing er på 477 km., og det bliver det sidste stop inden Lillian og Ole kører mod Ullared, og vi fortsætter mod Danmark. Turen ind til campingpladsen blev lidt spændende, idet GPS’en tog os til den oprindelige indkørsel. Den havde campingpladsen lavet om. Så selv om vi havde købt alle de opdateringer der skal til, og opdaterede lige til sidste minut inden vi kørte, ja – så er det jo sådan noget der sker. Men vi fik et godt kik på de små villa veje inden vi kom til indkørslen, og jeg kan godt hilse og sige, at det var meget små villa veje med mange parkerede biler.
Pladsen ligger flot ned til søen Vättern. Der er en hyggelig restaurant (eller cafe) med pejs, bløde stole og tv. Personalet er venligt og der er åbent fra kl. 8 til 21 hver dag.
Vejret har skiftet imellem tørvejr og slud og solskin, ingen sne og en hel del sne. Omkring Stockholm, var der ingen sne overhovedet.
Efter en god nats søvn, er vi klar til sidste etape på 589 km. Vi startede med en lidt isglat morgen, hvor jorden glimtede, som var den besat af millioner af diamanter. Men snart brød solen frem og vi havde en flot køretur hjem til Danmark. Vi sagde farvel til Ole og Lillian i Värnemo. De skulle på shopping i Ullared og vi fortsatte hjem. Arbejdet kalder jo igen på mandag. Vi har fået en masse erfaring på denne tur. Foruden en masse oplevelser og indtryk. Et er sikkert! Vi gør det igen.
Lige nogle fakta ang. turen.
Vi har kørt med en Adria Alpina 743 og som trækker har vi en Nissan Patrol 2,8 TDI fra 1999. Altså en ikke helt ny bil, men den klarede det fint. Bent havde monteret motorvarme, så vi kunne være sikker på at starte, hvis det skulle blive minus 35-40 grader.
Ole og Lillan Boy kørte med en Adria Adora 472 LU, og som trækkes af en Suzuki Grand Vitare 2,0
Vi kørte 4836 km, og brugte 680,51 L diesel = 10.888,62 kr.
Der blev brugt 26 L gas. Vi kørte med 2000w, når vi var på campingpladser, og havde 17 grader inden i campingvognen om natten. Når vi kørte, satte vi temp. ned på 12 grader i vognen. Vi har ingen problemer haft med gassen, men vi har selvfølgelig også kun haft minus 22 grader.
Vi har brugt 4150 kr. på campingpladser. De har været fine med små mangler, men det er jo også vinter. Vi har været meget tilfredse. Men en ting har vi lært. Det er en god ide at sende en mail inden i påtænker at køre til en campingplads. For selv om der står i Svensk camping, at der er åbent hele året, er det ikke sikkert det passer. Selv om vi havde skrevet hjemmefra og bestilt en plads, var der endda en der havde lukket.
Vi havde planlagt alt hjemmefra, men på vejen tilbage sendte jeg emails til de pladser, vi ville overnatte på. Vi kan kun opfordre campister til at prøve en tur til det nordlige Sverige om vinteren. Men husk! Vil i være sikker på at stå fast på vejen, så brug pigdæk -. eller gode vinter dæk og firehjulstrækker. Ellers kan man risikere at komme i problemer, for vejene er spejlglatte. Glem alt om at der er saltet og gruset. De kører lidt grus på i rundkørsler og i vejkryds, det er alt. Hvis temp. er over minus 5 salter de på E4 – ellers ikke.
Læs også:
- Del 1: Jokkmokk vintermarked – Isglatte veje og vilde elge
- Del 2: Jokkmokk vintermarked – Storfossen og et fantastisk marked
