Tag på camping og stå på ski i Syd-sverige

af Bjarne Søby
Isaberg Alpincenter ligger kun få timers kørsel fra Danmark

Vinteren nærmer sig, og dermed også muligheden for at tage på skiferie i campingvognen. Og man skal faktisk ikke at køre særligt langt for at stå på ski. Få timer fra København ligger der flere fine skisportssteder – perfekt til en forlænget weekend eller til at pudse formen af på.

Isaberg ligger kun ca. 3 timers kørsel fra København. Det er ikke et af Sveriges største skisportssteder, men man kan alligevel godt få mange timers sjov skiløb der.

Det er let at komme til Isaberg. Afstanden fra Helsingborg er 183 km og ca. 230 km fra København, og der er stort set ingen stigninger på vejen dertil. Isaberg derfor en oplagt destination til at indhente sine første erfaringer som ‘ski-campist’, eller som mål for en enkelt weekend.

Køreturen fra København til Isaberg sker ad fine veje. Der er ingen bratte stigninger på ruten, så man kan uden problemer trække sin campingvogn derop.

Normalt er der sne på Isaberg fra slutningen af december til og med marts. Et fuldautomatisk snekanonsystem giver en effektiv sneproduktion, men som alle andre sneanlæg kræver systemet frost for at kunne producere sne. Og med en placering så tæt på Danmark, er der ikke altid frost der. Det er derfor en god idé at tjekke det aktuelle skivejr og snerapporten på Isabergs hjemmeside, inden man kører til dertil (du finders links nederst på denne side).

isaberg 2011 caravelair del2 04Der er pister i alle sværhedsgrader på Isaberg

Der er mere end 6 km. præparerede pister på Isaberg. Faldhøjden er 150 meter, hvilket er den højeste blandt alle skisportscentre i Sydsverige. Der er pister for alle – lige fra de lette grønne til den sorte pist for øvede skiløbere. Der er et børneområde med to lette bakker, lift og ski-legestue. Alle bakker er desuden oplyst, som man kan også stå på ski om aftenen.

Ski-anlægget har otte lifte – heraf er to siddelifte. Disse fører en fra bunden af bakken helt op på toppen. Der er skiskole både for børn og voksne, og der tilbydes på privatundervisning og gruppelektioner.

Pisterne er ikke særlig lange, men er udfordrende nok til et par dage på ski. Men så vil øvede skiløbere nok begynde at mangle udfordringer. Det er ned og op på ti minutter, så det kan hurtigt blive lidt ensformigt. Med én sort, fire røde, en blå og fire grønne er Isaberg bedst til nybegynderen og den middelgode skiløber. For uanset hvor dygtig en skiløber man er, kan det hurtigt blive kedeligt at løbe ned ad den samme sorte pist.

Priser for liftkort er ca. 240 SKR for et dagskort og ca. 990 SKR for et 4-dages skipas.

isaberg 2011 caravelair del2 02Der kan lejes både ski og snowboard direkte ved pisterne

Isaberg har andet at byde på end alpint skiløb. Der er sammenlagt 18,5 km præparerede langrendsløjper, og yderligere 10 km langrendsspor i Hestra nær ved Isaberg. Området på og omkring Isaberg byder på naturskøn udsigt og såvel enkelt som mere kuperet terræn. Hvis du ikke har langrendsski selv, kan de lejes i shoppen.

Man kan også kælke, stå på skøjter, gå turer, prøve is-fiskeri, gå i svømmehal, bowle m.m., så der er nok at få tiden til at gå med.

Camping

Campingpladsen ved Isaberg har 4 (svenske) stjerner og har åbent hele året. Der er 72 enheder på campingpladsen og alle enheder har tilslutning til el og kabel-tv. Servicebygningen er moderne med toiletter, brusebade samt plads til opvask, vask og madlavning. Der er også adgang til tørreskab der. Desuden er der en mindre butik på campingpladsen.

isaberg 2011 caravelair del1 16Campingpladsen ligger ved foden af pisterne

Som på de fleste campingpladser ved skisportscentre, giver lejrchefen på Isaberg Camping gerne en hånd med, hvis man har brug for hjælp til at få campingvognen på plads.

Campingpladsen ligger ved foden af skibakkerne, så man kan gå fra campingvognen over til liftsystemet. Det bliver nok ikke meget lettere end det. Men husk at bestille plads. Med kun 72 enheder, bliver der hurtigt fyldt op på campingpladsen.

Vi besøgte stedet forrige vinter, og der lavede vi denne TV-reportage.

Prøv også at læse disse indlæg