På fredag d. 29. maj 2020 åbner Østrig op for sommeren, og østrigerne ser frem til at hilse gæster velkommen igen. For at både gæster og ansatte oplever så sikre forhold som muligt, har Østrig indført flere foranstaltninger. Blandt andet bliver al personale testet for COVID-19.
Sikkerhed er vigtigt for alle gæster i tider med coronavirus. Det er Østrigs mål at minimere risikoen for pandemien og sikre en tryg og sikker ferie for både østrigske og udenlandske gæster.
Sikkerhed gennem test
Østrig bliver et af de første lande, hvor medarbejderne i turistindustrien regelmæssigt vil blive testet for COVID-19. Gennem disse regelmæssige tests opnås et maksimum af sikkerhed, også på hoteller og andre overnatningssteder.
65.000 mennesker
Man er allerede gået i gang med at teste, og målet er, at op til 65.000 medarbejdere testes regelmæssigt fra begyndelsen af juli måned. Alle virksomheder i turistindustrien vil få tilbudt test af medarbejderne og virksomhederne vil få en synlig mærkat, så det er klart for gæsterne, at medarbejdere testes regelmæssigt. Udgifterne til testene betales af den østrigske stat og indgår i landets screeningsstrategi.
Genstart af turismen
Takket være en vellykket kamp mod coronavirus, har Østrig besluttet at genstarte turismen efter mange uger med restriktioner. Man venter med spænding på grænseåbningerne rundt omkring og håber også, at østrigerne selv vil holde ferie i deres smukke og gæstfrie land.
En tjekliste – det her skal du tænke på
Stort set alle Østrigs restauranter, hoteller og aktiviteter åbner nu op til sommeren, og her kan du læse mere om, hvad der gælder for alle besøgende. Med ansvar og omtanke er det muligt at opleve en sikker og tryg ferie. Brug af mundbind, hold afstand og god håndhygiejne er obligatorisk.
Klik her og læs mere om den akutelle situation i Østrig