Ferie er, hvor det for alvor er forår
Påskeferien bliver i år tilbragt under franske himmel, der hvor foråret allerede er slået igennem og temperaturen om dagen ligger på 20oC.
Onsdag op til påske, startede vores påskeferie. Jeg var den af os der var først hjemme og dermed var det også mig der sørgede for, at de sidste småting til campingvognen blev klaret samt få installeret vores hussittere. Samtidig med at Søren rullede ind i indkørslen, var jeg ved at sætte campingvognen på bilen. Vi hilste af med hussitterne og kl. 16:45 begyndte vores tur sydover.
I løbet af dagen havde jeg fra kontorvinduerne set at der hen over Fyn havde været flere køer på motorvejen og derfor valgte vi at køre af landevejen indtil vi ramte Årup. Vi slap også for køer på Fyn, men da vi ramte motorvejssammenfletningen lige efter Fredericia, ramte vi samtidig også den første kø. Den strakte sig helt til efter Kolding men heldigvis var det så også slut med køer i resten af Danmark.
Lidt i 7 om aftenen, krydsede vi grænsen til Tyskland og dermed også en rute som potentielt kan give kø, da der fra Flensburg og til Hamburg er hele 7 vejarbejder. Til vores held gled vi igennem alle vejarbejder uden næsten at mærke forhindringerne og allerede klokken 21 kørte, vi igennem Elb-tunnelen.
Vi havde på forhånd valgt, at vi ville ind på Campingpark Scandinavia, en campingplads ved Soltau, tæt på motorvejen, hvor det er muligt at holde uden for selve campingpladsen og sove. En såkaldt transitplads. Lidt i 10 onsdag aften, trillede vi ind på transitpladsen og gik i seng, efter nogle dejlige- men krævende timer på vejen, pga. regnen som havde fulgt os fra grænsen af.
Når man lægger sig tidligt, så vågner man også tidligt. Det gjorde vi også, og dermed fortsatte vores rejse sydover allerede klokken 4:45, næste morgen. Det er dejligt at køre på motorvejene sådan en tidlig skærtorsdag, for det er nærmest ingen på vejene og det var først henad 7:30 at der kom lidt mere trafik, men ikke meget, hvilket undrede os lidt, for skærtorsdag er så vidt vi ved ikke en helligdag i Tyskland.
Lidt over kl. 9, var vi ved at være en smule brødflove og derfor snuppede vi lidt morgenmad, inden vi fortsatte vores tur sydover. Morgenmaden var bare det vi nu havde med os i vognen hjemmefra, men vi hyggede os i den kolde vogn, som vi først satte varme på da vi skulle spise og derfor var den ikke helt så varm som vi kunne ønske os, men vi blev mætte.
Ved Frankfurt, var der til gengæld en del mere trafik, men ikke mere end forventet, udenfor en af de større byer i Tyskland, men vi skulle lige være den tand mere skarpe, end vi indtil da havde været, ikke at vi kører uopmærksomt, for det gør vi bestemt ikke når vi kører bil.
Resten af tur igennem Tyskland gled fantastisk og jo længere vi kom ned, jo flottere blev vejret. Vi kunne også efterhånden se på klokken, at vi var længere fremme end hvad vi havde planlagt hjemmefra. Allerede klokken 13:55 smuttede vi ind i Frankrig ved Mülhouse.
Det første stykke motorvej i Frankrig er en smule træls, ikke i bedre stand end mange af de gamle danske veje, det er først, når man når til betalingsmotorvejene, at de bliver til excellente veje at køre på. De gange vi er i Frankrig i sommerferien, tager vi som regel landevejene eller de betalingsfrie motorveje, for vi har jo masser af tid og intet vi skal nå. På denne påsketur, har vi desværre ikke masser af tid, og der derfor snuppede vi selvfølgelig betalingsmotorvejene.
Efterhånden gled trafikken så godt, at vi kunne se, at vi ville være ca. 250-300 km længere nede end hvad vi havde forventet hjemmefra og dermed behøvede vi ikke en overnatning nord for Lyon, men kunne fortsætte til syd for Lyon. En hurtig beslutning blev dermed taget. Vi ville ikke fortsætte de ekstra ca. 200 som der var til vores endelige destination, for det var for langt at køre, når vi havde kørt det meste af dagen. Nej, i stedet ville vi tage et par overnatninger Camping Les Acacias, hvor vi så ofte har kørt ind.
Vi forventede at lande på pladsen omkring kl 19, hvis alt vel og mærke kørte smertefrit igennem Lyon, præcis som det plejer. Plejer var så død i, for det kørte slet ikke, nærmest tvært i mod. Vi kørte i kø igennem hele Lyon og dermed tog turen en time mere end den plejer. Grunden til køen så vi, da vi kom ud af Lyon. Et enkelt lille uheld, gjorde udslaget midt i myldertiden og de mange mange tilkørsler til motorvejen, som der er i gennen hele Lyon. Jer der har været i Lyon, ved at motorvejen snor sig igennem byen, rundt om bygninger og at der fra mange steder, er muligt at kører på og af.
Vi ankom til Camping Les Acacias omkring 20:30 i 22 graders varme. Da campingmutter, stak hoved ud af deres hoveddør, for at se hvem der kom, vinkede jeg og hilste og så skal jeg ellers lige love for, der kom fart på hendes mundtøj og hun råbte på campingfatter, som stadig var inde i huset. Så var der ellers dømt den helt store franske modtagelse, med kindkys og masser af snak og alt det inden vi havde fået spændt vognen fra.
Lige inden det blev mørkt, hilste vi af og vi fik spændt fra. Derfra gik det slag i slag. Søren sørgede for vand og strøm til vognen, mens jeg fik lavet lidt mad. Da vi havde spist, stod dem på afslapning og lidt i 10, var det godnat for os.
Langfredag var blå himmel og sol
Langfredag vågnede vi friske og veludhvilede til en smuk blå himmel og masser af sol. Vi havde ikke mange planer for dagen, andet end at der skulle handles ind og hygges med masser af afslapning. Efter morgenmaden, kørte vi ind til byen Tournon-sur-Rhône, som ligger her på den sydlige bred af floden Rhonê, for Intermarché og Carrefour, skulle besøges.
Vågnede til sol og flot blå himmel
Dejlig med masser af luft og plads
Jeg er faktisk ikke ret glad for at handle derhjemme. Jeg ser det mest som et nødvendigt onde, når jeg endelig begiver ind i et supermarkede. Derfor er det også meste Søren der står for den del. Her i Frankrig er jeg til gengæld ret så vild med det og elsker at gå op og ned af alle gangene.
Intermarche
Specielt er jeg vild med alle de friske råvarer man kan købe i deres supermarkeder. Friske fisk og skaldyr i alle afskygninger, ligesom deres kødafdeling bugner med lækkerier. Jeg bliver SÅ inspireret af, at se det hele ligge fremme.
Da vi endelig var færdige med at få handlet i begge butikker, kørte vi over til Tain l’Hermitage som byen på den anden side af floden hedder. Derover er der nemlig én butik som vi altid skal besøges når vi er på disse kanter. Nemlig Valrhona chokoladeudsalg og fabrik.
Valrhona Chokoladeudsalg
Catarina foran Valrhona chokoladeudsalg og fabrik
Jeg elsker chokolade og det i næsten i alle afskygninger og hos Valrhona er det muligt at smage på rigtig meget af chokoladen, da skålene står fremme rundtomkring. Det eneste der afholder én fra at spise i et uendelige, er ens egen samvittigheden. Da vi have smagt alt det vi ville og vist også mere til, fik jeg valgt hvilke lækkerier jeg skulle have med mig denne gang, fik vi betalt og gik ud til solen og de noget lunere temperature end inde i butikken.
Tid til en dejlig kaffe på en fortovscafé
Efter alt chokoladeindtagelsen, kørte vi tilbage over broen og snuppede en kop tiltrængt kaffe på en af fortovscafeerne. Der var dejligt bare at sidde der og se livet udfolde sig foran os, uden at skulle tænke på andet. Da kaffen var drukket, skyllede vi efter med en lille frisk Radler, inden vi kørte tilbage til campingpladsen, hvor resten af dagen stod på afslapning samt en lille eftermiddagslur.
Det’ skønt at have ferie.
LINK:
Klik her og besøg Catarinas blog
