Tirsdag d. 16.7. er det flyttedag igen; vi har dog forberedt og pakket lidt dagen inden, men får lige pakket det sidste i en ruf og er klar til afgang kort efter kl. 10.
Bryan skal dog gerne lige et smut ind i Tyskland på vej til Otterlo, hvor vores næste campingplads; Droom Park de Zanding, ligger (lige op mod et naturreservat). Men GPS’en vil bare ikke sende os den vej over, så vi kører troligt ind i Belgien – og efter ca. 5 km. kender vi Belgien igen; der dukker elendige veje op lige som sidst for 4 år siden *suk – heldigvis kommer vi dog på ind på en o.k. motorvej lidt senere.
På et tidspunkt er det lige før jeg tror Bryan har drejet forkert, da det føles lidt som om vi befinder os midt i Kassel bakkerne; oooop og neeeed – det er jo så Ardennerne istedet for Kassel; godt man har et fint trækdyr i en Peugeot 407 🙂 Fie ser også lidt grøn ud i ansigtet 😉
Tju hej hvor det går – af sted på de til tider bumlede og bakkede belgiske motorveje – i dag nåede vi 4 lande på én køretur 🙂
Heldigvis er strækningen idag også overskuelig, så efter en handletur i Tyskland – primært for at få købt Aldi Talk taletid til mobilen (et ret fint tip !!!) og lidt aftensmad tillige, lander vi på campingpladsen ved Otterlo ca. kl. 15:30.
Pladsen ser straks meget indbydende ud og vi finder en plads lidt borte fra receptionen, som dog så også viser sig at ligge tæt på vejen udenfor – håber at trafikken lægger sig lidt hen på aftenen. Det er en plads, som Bryan har fundet i Camping Cheque bogen; de tager faktisk også cheques nu, omend børnene så oveni koster eur. 8,- — til gengæld er Fie gratis.
Vi bliver lidt overrasket over, at pladsen ser så tom ud, for det er virkelig en lækker plads med alle faciliteter og rigtig fine, store pladser med store skyggefulde træer. Det viser sig så, at det er fordi, der foregår noget i Nijmegen, som har trukket de fleste campister derover — men nu ved vi ligesom også, at der er MANGE hollændere i Luxembourg .. og det skulle undre, hvis de ikke også findes i hobetal i Italien, som vi har konstateret ved flere lejligheder 😉
Droompark De Zanding – Utrolig lækker og indbydende plads – faciliteterne er bare i orden – udover den lækre badesø, er de endda i gang med at bygge en pool.
For første gang i denne ferie får vi lov at stille æ’ vun op på græs; altså græs på hele standpladsen – det er nam nam. Vi kan desværre ikke helt sige os fri for at ha’ fået en lille griner på, på vejen herop; vi hørte hollandsk radio og det er altså et nuser sprog, som man kan få meget sjov ud af – undskyld Holland, men vi er sikre på, at I er fødte selvironiske, ligesom vi danskere er – alene pga vort sprog 😉 (sønderjysk er en historie HELT for sig selv, som er endnu mere oplagt til lidt hyggesjov).
Æ vun på græs – skønt at hunden kan ligge og rode rundt i det, istedet for jord !
Efter aftensmaden spiller vi lidt badminton; her er der i hvert fald god plads i modsætning til Camping Birkelt, hvor vi alle spillede ude på vejen og skiftevist måtte ind hos hinanden og hente bolde *heheh Vi glæder os rigtig meget til at kigge nærmere på det naturreservat, vi bor op til — efter sigende findes der cykler derinde, som man må låne gratis for at komme lidt hurtigere frem i terrænet; det er sejt.
En anden vun – af lidt ældre årgang – men den er da feeeeeed 🙂
Onsdag d. 17.7. vågner vi til rigtig dejligt, lunt vejr – kl. 8:30 siger temperaturen allerede 18-19 grader og næsten ingen vind 🙂 Stille og roligt får vi lidt morgenmad – gør morgentoilette og pigerne vil godt en tur i søen inden vi går videre i programmet. Den ene lille sø er maks. 1 m. dyb, så de kan bare boltre sig – de svømmer begge 2 fint omend de nok dykker endnu mere. Ca. 1 time senere diskuterer vi om vi skal leje cykler og cykle en tur i naturreservatet eller om vi skal til Arnhem og besøge krigsmuseet der, og det bliver til en tur til Arnhem.
Havfruer på tur i den lille badesø
Både Bryan og jeg er ret vilde med ”Saving Private Ryan”, som også skildrer historien, da briterne og nogle polske soldater forsøger at skabe sig adgang til deres brændstof- og madtrængende kammerater på den anden side af broen i Arnhem.
David Attenborough har også lavet en film; ”Broen over Arnhem” midt i 70’erne omhandlende de prøvelser de allierede blev stillet overfor i efteråret ´44 — ikke for sarte sjæle. Ihvertfald endte det meget blodigt med en masse faldne og de lokale, der forsøgte at hjælpe de allierede, risikerede deres liv. Alligevel forblev båndet stærkt og ingen har båret nag til at de der vovede forsøget fejlede; det fortjener respekt og de faldne bør æres for altid. Arnhem ligger kun ca. 17 km. fra Otterlo og her i Holland går de ind for snorlige veje, så det tager ikke lang tid før end vi er der.
Fie må dog ikke komme ind på museet, så Caroline, Fie og jeg går lige lidt rundt i parken, men resten af familien går ind på museet. Når de kommer ud igen virker det som om, det har været en fin oplevelse; den nederste etage er sådan indrettet at man får en illusion af, at flyve til Holland, hvorefter man går igennem en sønderskudt by, hvor projektilerne fyger om ørerne på én – lidt anderledes og levende. Puha, en møgkrig !!!
Krigsmuseet – bygningen fungerede faktisk en kort overgang, som de allieredes hovedkvarter, i dette område.
Efterfølgende kørte vi hen til Kirkegården for de faldne soldater; smukt – der var endda flere af gravene, der for nyligt havde haft besøg af deres slægtningen fra England, hvor der lå friske blomster og kort – meget rørende; de fleste af de faldne soldater var kun ml. 19-26 år gamle, da de døde; hvor er det bare så totalt sørgeligt at de skulle lade deres liv pga ét møgsvin i Tyskland med ”visioner” 🙁
Pudsigt nok, mødte vi her de eneste danskere vi har mødt i Holland endnu; et par fra Ålborg, der også syntes, der var lidt langt mellem danskere … og her ER altså virkelig dejligt !!
Kirkegåden for de faldne – utroligt sørgeligt – men også smukt – at gå rundt her. 1680 gravsten er der her på Oosterbeek war cemetery.
Og det var denne gamle bro de alle sammen ville have fat i – Broen ved Arnhem
På vej hjem fandt vi en godt gemt Aldi, hvor vi handlede aftensmad og ved siden af, lå der lige en sko-forretning, som havde udsalg; Anders’ Hummel sko ved ved at miste sålen, så vi fandt et par smarte nye sneakers til ham til rimelige penge – sådan der. Hjemme igen fandt tøserne hurtigt deres badetøj frem igen og suste ned til søen; de er tilfredse med søen, der også huser meget fine legeredskaber.
Torsdag d. 18.7. kørte Bryan og Caroline til Amsterdam lufthavn, mens Maria, Anders og jeg blev hjemme sammen med Fie; meningen var at vi primært skulle nyde dagen. Kl. 10 fik jeg dem dog vristet fra ”Pirates of the Carribean” og med fyldte vandflasker begik vi os ud i nationalparken Veluwe med intentionen om, at nå hen til Kröller-Müller muséet for moderne kunst (primært Van Gogh), som kun ligger ca 15 min. herfra.
Men the Jensen’s gjorde, som the Jensen’s gør mest; tager en lille omvej, som ser spændende ud; vi ville jo også gerne møde mindst ét egern i nationalparken. Det blev til en vældig spændende tur; faktisk til tider lidt Sahara lignende og andre gange lidt som en savanne.
Traditionen tro, tog Anders sine nye sko på, istedet for sine gamle, behagelige semi-ødelagte Hummel og der gik nok ikke mere end 2-3 km. før end der var vabler på hælene. De dersens 15 minutter blev til 2 timer før end jeg blev en anelse usikker på, om den røde pil, nu også var den rigtige at følge; desværre havde der ikke være nogen indikation om distancen i starten af vandreturen, så man ligger vel som man reder :-/
Vi havde været smarte nok til at tage Fie’s vandskål med, så hun fik rigeligt med vand på turen, ligesom os andre, men Anders’ fødder gjorde, at vi blev nødt til at bytte fodtøj på et tidspunkt; vi bruger faktisk alle ml. 40 og 41 i skostr. (Maria har en meget høj vrist – efter farmand !), så det fik os igennem !
Ganske vist måtte Anders ty til grimme måder at kanalisere sin smerte ud på, så på et tidspunkt sang han opera istedet for at gå og sige AV hele tiden *heheh — vi havde nu ret ondt af ham, selvom han efterhånden har prøvet det nogle gange og måtte vide bedre end at ta’ nye sko på på en vandretur *suk
Bryan sms’ede på et tidspunkt, at han og Caroline bare havde det topnice i Amsterdam, så han havde sikkert set 10-15 fly allerede og var godt fyldt op af brændstofdampe *host host 😉
Farvel du skønne kæmpe – hyg jer i San Fransico 🙂 Hvor var det dog skønt med et besøg i en ornli feed lufthavn ! Ikke et ondt ord om Billund – der sker ligesom bare lidt mere hernede.
Faktisk er Amsterdam én af de lufthavne, der hilser fly-entusiaster bedst velkommen, ved at lave specielle spot steder med toiletter, godt udsyn og rig mulighed for at få taget gode billeder uanset, hvilken retning flyene letter og lander fra og i.
Vi andre var ved at blive trætte i et ellers meget dejligt terræn, men efter 2½ time, vil man i det mindste gerne vide, hvor man er. Heldigvis kunne vi langt som længe begynde at ane trafikstøj – tænk, at man kan blive glad for det – og så var det bare at følge sin hørelse. Vi endte i den anden ende af Otterlo, så det blev ikke Kröller-Müller muséet idag (den ligger til den anden side). Et skøn vil være, at vi har gået ml. 8-10 km. — men det er altid værst ikke at vide, hvor man egentlig er, så jeg tror jeg vil kommentere deres vejledninger med, at de godt må krydre ruterne med lidt info-skilte; det er jo faktisk et ret stort område ! Desuden virker det som om, at de ikke forventer at der finder turister herhen; ALT står på hollandsk —- man ku’ godt ønske sig, at de havde oversat teksten til engelsk og/eller tysk også.
Endelig nåede vi frem til campingpladsen igen; vi ville lige gi’ Fie en pause, før end vi ville besøge deres Pannenkoekenhuis (Pandekagehus).
De siger MUMS – tænk at komme på en pandekage restaurant – håber de føler sig lidt heldige de banditter 🙂
Vi havde købt ½ kg. Kirsebær, æble og mango, så vi kunne få reserverne fyldt lidt op med noget sundt inden der skulle fyldes sukker på igen igen igen. Fie var absolut ikke klar til at vandre igen efter en times pause, så jeg måtte bære hende hen til pandekagehuset og sørme om ikke hun ville bæres hjem igen – stakkels hund :-/ Anders og Maria fik en pandekage med 3 kugler is og jeg må indrømme, at jeg synes eur. 7,- /stk er pænt rigeligt, men det smagte efter sigende godt 🙂 Jeg fik en lille fadøl; Heineken *mmhhh.
En udtjent Fokker 100 fra KLM, har fået sit sidste hvilested her på taget af Schiphol Airport. Faktisk kan flygale personligheder gå rundt på taget, af hele terminalen !! TOP NICE. Schiphol er faktisk et besøg værd, selvom man kun er semi-gal med fly.
Da Bryan og Caroline kom hjem, havde de også haft en rigtig god tur, så nu kunne det kun gå for langsomt med at komme ned i søen og blive afkølet. Nu skal vi snart ha’ produceret noget aftensmad og så ved vi kun alt for godt hvor hurtigt aftenen smuldrer mellem vore fingre. Desværre må vi nok se i øjnene, at det heller ikke bliver i dag, at vi spotter et egern – jeg har ellers bedyret, at jeg ikke flytter mig fra Holland, før end vi har haft nærkontakt med et egern — vi må se, om det lykkes.
Fredag d. 19.7. stod vi op, vel vidende at dette ville blive vores sidste hele dag i Otterlo – æv. Vi kunne ikke rigtig finde ud af, hvad vi ville, indtil vi kikkede i ”Turen går til Holland” og her blev et slot i nærheden omtalt; Het Loo – skulle have en rigtig smuk slotspark. Vi skulle betale eur. 5 for at parkere og kunne så efterfølgende læse på deres tavler, at hunde ikke var tilladt overhovedet, hvilket vi fik bekræftet ved lige at spørge 🙁 Det syntes vi nok var lidt strengt, men det stod jo ikke til at ændre, så vi fik en billet til at kunne komme ud af parkeringspladsen igen og kørte i stedet en tur ind til Apeldoorn.
På besøg i Apeldoorn, som tager sig meget bedre ud på billederne her, end den i virkeligheden var.
Pigerne fortsatte deres evige jagt på sko – til farmands store fortrydelse – det lykkedes dog også Caroline at tilrane sig nogle højhælede sandaler på udsalg.
Apeldoorn er nok én af de mindst pæne og interessante byer vi har besøgt, men forretninger har den til rigelighed. Fie er en ”anelse” kræsen, så vi gik ind i en ”Pet-shop”, hvor vi blev betjent af en stille pige, der dog fik solgt os en ormekur, en ny sele og noget frosset kød, som de fleste hunde ville elske. Caroline fik mig igen hevet ind i 5 sko butikker, hvor den 6. sørme kunne friste med et par sandaler – endda med en lille kinahæl *jouw jouw
Bryan forsøgte igen lede efter et kongespil, men stadig med negativt resultat :-/ Til gengæld gik han amok i et Thailandsk supermarked; et meget velassorteret ét af slagsen – meget spændende. Vi 2 voksne i familien er pjattede med stærk, spændende mad – vore 3 poder er desværre lidt mere konservative; endnu.
Farmand spejder for sidste gang efter den flyver der kunne høres i det fjerne – har helt ondt i nakken af alt det flyspotteri 😀 Pyt – hellere ondt i nakken, end misse et fly !
For en gangs skyld fandt vi sørme en iscafé, der ikke forlangte 3 euro pr. kugle is; de ville kun ha’ 1 euro, så der blev mæsket 🙂 Da vi var hjemme på pladsen igen, ville jeg lige prøve om ikke det kunne lade sig gøre at finde Kröller-Müller muséet en gang til. Maria gik med, men igen – ingen held – de gør ikke så meget ud af skiltningen til de ting, som man skulle mene, de er stolte af at vise frem *hmmm Efter vores semi-stærke aftensmad; hakket oksekød i chili-kokosmælk sauce med båndnudler og grønne bønner, cyklede jeg nu en sidste gang ud for at kigge efter det ski’e museum, der åbenbart ikke vil findes — denne gang lykkes det dog, men selvfølgelig havde de lukket. Der var dog en kustode, der fortalte, at trappen med de 300 trin, var blevet lukket for et år siden, da et barn var faldet ned og havde mistet livet – trist 🙁 Hmm… så kan man spørge sig, hvad et relativt lille barn havde at gøre på så høj og lang en trappe !?? Nå, men ingen Van Gogh til mig denne gang, men nu ved jeg da, hvor det ligger til næste gang vi kommer forbi :-/ Vi afsluttede dagen med en gang badminton – pigerne er endda blevet bedre til at ramme 🙂
Flere billeder fra Droompark de Zanding herunder.
… fortsættes
