På Hampen Sø Camping er man ikke nødvendigvis tvunget til at lave aftensmad hver dag. Campingpladsen har sin egen lille restaurant. Den bliver kaldt Spisehuset, og det er et ganske rammende navn. Menukortet er ikke stort, og der serveres kun klassiske retter. Men det er vel tilberedt, man bliver mæt og priserne er mere end rimelige.
Vi kan bedst lide at lave mad og spise i vores campingvogn. Det er lettest for os pga. Sissels handicap. Hvis hun ikke er er humør til at sidde i sin stol, så kan hun ligge og lege i sin hyggeseng, mens vi andre spiser. Det er bedst for alle på den måde. Men en gang imellem så har vi andre brug for luftforandring.
Sissel har det allerbedst når nu er ved sit legetøj i campingvognen
Vi tog derfor med til Fredagsbar på Hampen Sø Camping. Fredagsbar bliver afholdt hver fredag ml. 17 – 19, og er ment som et tilbud til nye gæster på campingpladsen. Her kan man mødes med campingpladsens øvrige gæster, og lære dem (eller i hvert fald nogle af dem) at kende under afslappede former. Det er en rigtig god ide, og vi så da også både nye gæster og fastliggere til arrangementet. Det er let at falde i snak med andre under sådanne former, og vi fik snakket med flere af vores medcampister.
Fredagsbar er et populært arrangement blandt campingpladsens gæster
Den fredag vi var til Fredagsbar, var der endda levende musik. En lokal gruppe amatørmusikere havde spurgt, om de måtte underholde i Spisehuset, og de gjorde de så til netop den Fredagsbar.
Den (meget) levende musik til den Fredagsbar, vi var med til
Med al respekt for musikerne, så var det ikke nogen stor musikalsk oplevelse. Men de spillede med en smittende inderlighed alle de sange, vi alle af en eller anden grund kan skråle med på. Og det gjorde vi! Så hvor den musikalske værdi måske led overlast, så var underholdningsværdien stor.
Alle hyggede sig, og de fleste skrålede med på de sange, vi af en eller anden grund alle kender så godt
Vi benyttede lejligheden til også at spise aftensmad der. Vi bestilte alle Herregårdsbøf (hakkebøf) med Pommesfrites og Bearnaisesauce. Det var veltilberedt, og næsten uhørt billigt – kun 65,- kr. pr. person.
Herregårdsbøf fra Spisehuset på Hampen Sø Camping
Mætte og en oplevelse rigere gik vi tilbage til campingvognen og hyggede os resten af aftenen.
Som nævnt laver vi helst mad ved campingvognen, og helt på vores grill. Dels kan vi godt lide at grille, og dels undgår vi stegeos (og lugt) inde i campingvognen.
Men når man bruger grillen stort set hver dag, så bliver man – desværre – nødt til at rense grillen en gang imellem. Det hører ind under de meget tekniske opgaver som af en eller anden grund altid havner hos mig.
Igen en af de meget teknisk betonede opgaver som åbenbart naturligt ligger hos mig – nemlig rensning af grill
Men det er nu rimeligt let at gøre en Weber Q ren. Grillristen lægges i en stor balje og dækkes med ovnrens. Også det indvendige i selve grillen dækkes af ovnrens.
Grillristen rengøres i en balje. Det er det letteste, og det sviner ikke så meget.
Og så er det bare at vente et par timer. Så skal det hele tørres af, og skylles efter. Det lydes simpelt, men det er tidskrævende og et beskidt. Trist arbejde, men det skal som sagt gøres fra tid til anden.
Hvor rengøring af grill bestemt ikke er et arbejde, jeg ser frem til, så her jeg glædet mig meget til at gense brunkulslejerne ved Søby. Området ligger ca. 13 km. fra Herning. Og det er er der, min familie kommer fra, og jeg har glædet mig til at vise vores børn området. Sissel vil nok ikke få det store ud af det, men jeg ved at Line også glæder til at se området.
Det er underligt at se sit familienavn som navnet på en by. Især når det er ens familie, der har lagt navn til byen
Under 2. verdenskrig var arbejdsløsheden og manglen på brændstof så stor, at nogle arbejdsløse begyndte at tjene penge ved at grave efter brunkul. I løbet af kort tid udviklede Søby sig til et ‘klondyke’, hvor mange arbejdere strømmede til og bosatte sig med familier i skure, træhuse, udtjente rutebiler, og hvad der ellers kunne udgøre et familiehjem.
Det var i husene som disse, at arbejdere i brunkulslejerne boede. Dette er de bedre huse, så det har været kummerlige forhold, man levede under.
Soveværelse i et af de huse, der er bevaret i museet. Billeder viser situationer og personer fra dengang.
Her er hverken livstils- eller samtalekøkken. Man kan knap nok stå oprejst, men dette er altså køkkenet i en bolig til 2 voksne og 4 børn.
Arbejdet i brunkulslejerne var hårdt og farligt, og arbejdsdagene var lange. I løbet af krigsårene og op gennem 1950’erne blev brydningsarbejdet industrialiseret. Det sparede både mandskab og menneskeliv. 1950-1970 leverede Søby Brunkulslejer stort set kun kul til større elværker.
Danskbygget lokomotiv med kraftig Ford-motor
Man gravede dybt – helt op til 30 m. for at nå brunkulslagene. Det sand, man fjernede blev lagt op i høje, spidse sandbjerge (også kaldet ‘tipper’). Man måtte også pumpe store mængder vand væk for at holde udgravninger tørre.
Maskineri til at fjerne sandet med
Skovl og trillebør var det mest anvendte værktøj. Det må have været et meget hårdt arbejde
Når så et leje var tømt for brunkul, lå det tilbage som et stort åbent krater i det flade landskab med rækker af tipper. Man stoppede pumperne, hvorefter vandet omgående steg og delvist fyldte udgravningen. Udgravningen blev til en sø og de nærmeste sandtipper skred ud. På denne måde skabtes mange nye søer og bakker i området, og fremstår i dag som et spændende og meget anderledes stykke natur.
De fleste af udgravningerne er efterhånden vokset til, men man kan stadig få en ide om hvor store udgravningerne var.
Disse skilte skal tages meget alvorlige. Der kan stadig forekomme jordskred i området, så man skal ikke gå nær kanten af udgravningerne
Der er ikke meget tilbage af de oprindelige brunkulslejer. Det meste er vokset til med træer og buske, men på Brunkulsmuseet har man samlet en del maskineri og mange af husene fra dengang, og genskabt noget, der minder om Søby City, da produktionen var på sit højeste.
Indgangen til Brunkulsmuseet. Det er absolut et besøg værd. Søby Brunkulslejer var nærmest et dansk Klondyke, og er uden lige i vores historie.
Brunkulslejerne i Søby har en speciel betydning for min familie og jeg. Ikke fordi, vi på nogen måde har noget med udvinding af brunkul at gøre, men fordi at min familie stammer fra egnen omkring Søby, og der er derfra, vi har vores efternavn. I disse globaliseringstider er det er derfor dejligtat kunne sige til sine børn: “Det er herfra at vores familie kommer, og vores familienavn og byens navn har i været forbundne i mange år.” Det er meget konkret og giver en følelse af at man ved hvorfra man kommer.
Rind Kirke tæt ved Søby
Efterfølgende tog vi til Rind Kirke, hvor flere af vores familiemedlemmer ligger begravet. Lines fulde navn er Line Marie Høvik Søby, og det var en underligt for hende at se en gravsten for en Marie Søby, der levede næsten 100 år før hende selv.
Line (der også har navnet Marie) havde det lidt underligt ved at se en gravsten med hendes navn på. Vel og mærke over et menneske, der er født næsten 100 år før hende selv.
Desværre begyndte det – igen – at regne mens vi var ved Rind Kirke, og vi måtte derfor skynde os tilbage til bilen for at få Sissel i ly for regnen.
De mange regnbyger har gjort det lidt svært at planlægge udendørs aktiviteter. Men det gælder tilsyneladende ikke børnene på campingpladsen. De virker ikke som om de er synderligt generet af de mange byger – heldigvis.
Line har sin hule i sit telt fra Camp Forever. Der har hun plads til at være sig selv, og er fuldstændig ligeglad med om det regner eller ej.
Jeg har tidligere nævnt, at der ikke er det store aktivitetsprogram for børn her på campingpladsen. Men der er bestemt ikke kedeligt af den grund.
Der er flere legepladser rundt omkring på campingpladsen, men det mest spændende område for børn er nok oppe bag Spisehuset. Her er nemlig et stort område dedikeret til børnene på Hampen Sø Camping.
Her er hoppeborg, hoppepude, MoonCarts bane, klatrestativ, svævebane, børnepool og en stor legeplads. Det er naturligvis her, at de fleste børn hænger ud og leger.
Der er nok at tage sig til som barn på Hampen Sø Camping
Her er MoonCarts,
trampoliner,
gynger,
svævebane,
og et festtelt, der også bliver brugt som aktivitetshal med bl.a. pool og bordtennis.
Men hvis ikke at man gider legepladsen eller de mange andre muligheder for leg, så kan man jo altid gå ned og hilsen på fårene på campingpladsen. De har et aflukke nede bag svinget ved hytterne.
Der går får i et aflukke på campingpladsen. De er søde at se på, men ikke særlig selskabelige
Og endelig… hvis alt dette ikke skulle være nok, så er der skoven lige bag campingpladsen. Det er en lav og tæt skov med stier og små lysninger. Her er der basis for mange timers leg og her kan fantasien slippes løs.
Skoven lige bag campingpladsen er rig på små stier og lysninger, og indbyder til leg.
Vores ophold her på Hampen Sø nærmer sig sin afslutning, men der kommer da en artikel mere herfra.
| Links: | |
| Hjemmeside: | Hampen Sø Camping| Søby Brunkulslejer |
| Gå til del: | 1 – 2 – 3 – 4 |
| Send til Facebook | |
