Det langt fra vi er ude at køre hver dag. Det fleste dage tilbringer vi på campingpladsen og campingpladsens faciliteter. Især poolen er vi ofte at finde i, når det er så varmt som tilfældet er her i Toscana. Mere nøjagtigt befinder vi os ved byen San Vincenzo mellem Piombino og Livorno.
Camping Park Albatros er umiddelbart en ret stor campingplads. Areal mæsigt dækker campingpladsen et ret stort område – 31 hektar for at være helt nøjagtigt – men det er kun ganske få dele af dette store område, der er afsat til det vi forstår ved en campingplads. På campingpladsens hjemmeside fremgår det, at pladsen har 1400 enheder. Det kan jeg vi så bekræfte, i den grad er en sandhed med store modifikationer. Umiddelbart er vores gæt, der er under 100 enheder til campingvogne, i det vi forstår ved en campingplads. Nemlig en enhed man kan booke/reservere og komme og stille sin egen campingvogn op på.
Hovedparten af området – eller enhederne – består nemlig af hytter, mobilehomes og bungalows til udlejning. Dem er der til gengæld rigtig mange af. Rejsebureauet Vacansoleil har alene knap 500 hytter af forskellig standard og størrelse til udlejning. Derudover har bureauet Albatrosreisen ca. 200 hytter og derudover igen er der en række mindre bureauer der også råder over nogle hytter på campingpladsen.
Udover hytterne har rejsebureauerne også opsat en række villatelte til udlejning. Ligger du alle disse bureau administrerede “enheder” sammen, med den lille håndfuld campingpladser der reelt er plads til, så kommer vi måske op på 1400 enheder. Men det er under 100 af dem, der reelt er afsat til campingvogne udefra.
Campingpladsen har en officiel reception, derudover har både Vacansoleil og AlbatrosReisen deres helt eget kontor på pladsen. Fra disse kontorer kan man tilmelde sig udflugter til områdets seværdigheder som består af byerne Siena, Firenze og Pisa, samt øen Elba hvor den store attraktion er huset Napoleon boede i, da han blev tvunget i eksil på øen. Vi har valgt at prioritere et besøg i Siena og Pisa – dog på egen hånd – hvilket vi skriver om i et senere afsnit. Selvom man er “campist med egen campingvogn”, er det ikke noget problem at tilmelde sig fælles turene igennem Vacansoleil. Pudsigt nok er receptionen, bureaukontorerne og “info-point” med netcafé de eneste faciliteter der falder udenfor campingpladsen generelle “Mambo Jambo Jamaica Tema”. Alle øvrige bygninger og faciliteter er bygget op af kraftige bambusgrene og dekoreret med palmer, for at skabe den rette Jamaica stemning.
Campingpladsen har et meget stort poolområde, som består af to kæmpe børnepools, og en mindre pool med lidt dybde til boldspil og leg. Selvom de store pools ikke er særlig dybe, er de utrolig rare at dase rundt i. Vi har tilbragt mange timer ved at ligge i vandet, med hovedet liggende op af de øer midt i poolen. Det er bare så lækkert. I forgrunden ses den ene af de to kæmpe børnepools. Bagved snackbaren i baggrunden, findes en tilsvarende pool af samme størrelse.
I det ene hjørne af det store poolområde, finder man en mindre pool med dybde til lidt leg og svømning. Poolen har oven i købet mulighed for overdækning, hvis der skulle være behov for det. Personligt synes vi de har prioriteret den lille pool med dybde lidt for lavt, i forhold til de to kæmpe børnepools. Det trækker desværre ned, for et ellers super lækkert og meget stort pool miljø.
Når tørsten eller sulten melder sig i løbet af dagen, kan man nøjes med at trække hen til poolens snackbar, hvor man kan få en lille forfriskning til at klare resten af dagen.
Salsa er åbenbart på mode her i Italien, for også her på denne campingplads, var Salsa undervisningen en del af aktiviteterne. Bemærk pigen til højre i billedet, ved ikke om det er noget “Michael Jackson” hun forsøger at danse i stedet for salsaen.
Dette er såmænd toiletbygningen i bedste Mambo Jambo stil. Flot og anderledes måde at bygge en toiletbygningen på. Bare rolig, der er tænkt på “Lurer Anders”, det er nemlig ikke muligt at se noget som helst mellem bambus pindene.
Man skal ikke være bange for at komme sulten i seng, når man bor på pladsen. Der er op til flere restauranter med interessante menukort, eller man kan benytte sig af pladsens take-away muligheder. Især take-away er en populær løsning, har vi bemærket. Som nævnt i tidligere afsnit bor vi ret centralt på campingpladsen og lige ud til hovedgaden. Derfor kan vi meget nøje følge med i hvem der kommer og går, og deres gøren og laden under opholdet. I den forbindelse passerer rigtig mange med pizzabakker i armene i tidsrummet 18-21:00.
Vi er blevet rigtig gode til at lave vores mad selv, på denne tur. Det har været et af vores mål vi skulle “øve os på”, at vi skulle reducere antal gange vi ville spise ud. Det har vi i den grad haft succes med. Nogle dage har vi selvfølgelig indfundet os i campingpladsen kulinariske faciliteter, som i dette tilfælde, hvor Pia fik en af de bedste pizza hun længe har smagt. (og til Zanni, ja det er også Ananas på denne pizza). Pizzaen på billedet – som var så stor den ikke kunne være på tallerkenen – kostede det samme som en liter postevand i Venedig. He He
Så finder man også denne “alt-mulig-butik”. Virkelig en butik med høj grad af alsidighed. I butikken finder du alt lige fra ægte soft-guns over Diddle ting og andet mærkeligt legetøj, til sko, toitletvarer og badeudstyr.
Udenfor har denne “special-price-for-you-sælger” slået sig ned med en lille bod. Alle varer var selvfølgelig ægte læder, guld og perler. Vi fik bl.a. tilbudt at købe et flot perlearmkæde, lavet af ægte perler for flot 10 Euro. Synd han ikke solgte Rolex. He He.
Skulle selvtilliden få et knæk eller man bare får lyst til et lille shape-up, så står campingpladens beautysalon klar med manicure, pedicure, ansigtspeeling og massage af forskellig art.
Det alt for store poolområde til børn, er underholdning nok i sig selv i dagtimerne. Efter poolens lukketid mangler der heller ikke underholdning til børnene. De efterhånden obligatoriske hoppepuder har også fundet vej til denne campingplads, derudover er der rutsjebaner, boldspil og dette lille futtog til de helt små. Endelig findes der bordfodbold borde og bordtennis.
Aften underholdningen for de voksne er ikke noget man bliver imponeret af. Vel og mærke de aftener der i det hele taget er noget underholdning. Det er nemlig ikke hver aften. Men de dage der er underholdning, stiller en musiker sig op på scenen og synger kendte cronnere og pophits til kl. midnat, hvor der skal være ro på pladsen. Sceneshowet vi kender fra Marina Di Venezia er der slet ikke noget af her på Park Albatros.
Foran scenen er opstillet en række stole og borde, hvor folk sidder og hygger og sludrer over en kop kaffe eller glas øl.
Det var en lille tur rundt på Camping Park Albatros. I forrige afsnit gav vi udtryk for vores førstehåndsindtryk ikke var særlig positiv. En super campingplads vi ubetinget vil anbefale, det bliver det aldrig. Men nu hvor vi har ligget her et par dage, så er her faktisk rigtig hyggeligt og godt. Der er god rengøring og vedligeholdelse af de grønne arealer. Men pladsen er domineret af hytter og telte udlejet igennem rejsebureauer.
På gensyn om et par dage, hvor vi skal besøge middelalderbyen Siena, og Pisa hvor noget ingeniørarbejde engang gik galt, i forbindelse med bygningen af et tårn. .
Hilsen
Pia og Peter.
Links: | |
Øvrige afsnit: | 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 |
Send til Facebook |
|
Tekst & Foto © Altomcamping.dk |
|