I weekenden var der træf for brugerne her på AltOmCamping.dk – og igen i år var det en rigtig hyggellig weekend, hvor der blev hygget, snakket, genopfrisket venskaber og lært nye venner at kende. 19 vogne samt 22 voksne, 10 børn og 7 hunde deltog i træffet.
I år blev træffet afholdt på Bogense Strand Camping på Fyn. Som de tidligere år er træffet arrangeret af brugerne selv. I år var det Poul, Ninna, Søren og Helle der stod for planlægning af træffet. De havde lagt et super program, hvor der var indlagt et par aktiviteter… men stadig med masse af tid til at hygge og sludre med hinanden.
Her kommer en stribe stemningsbilleder fra træffet.









På et af Bogenses torve ses en kopi af statuen Manneken Pis. Denne statue har en meget speciel historie. I det 19. århundrede var Bogense det norligste overfartssted mellem Fyn og Jylland. Forbindelsen gik til Klakring ved Juelsminde.
En dag da færgen ankom til Bogense og alle passagerer var gået fra borde fandt et af besætningsmedlemmerne et spædbarn. Styrmanden eftersøgte forældrene, men ingen meldte sig. Slagtermester Levinsohn tog det grædende drengebarn til sig og adopterede ham senere. Han voksede op i Bogense og blev senere til Konsul Willum Fønss – en titel han fik efter ophold i udlandet. På sine ældre dage følte han stor taknemmelighed til sin fødeby. Derfor kunne hans datter Baronesse Rosenkrantz den 20.3.1934 afsløre den lille statue af Manneken Pis, hvis historie havde stor lighed med konsulens, som en gave fra konsulen.
Dengang havde mange den mening at Manneken igen skulle tildækkes og nogle mente endda den burde fjernes. Den dag i dag er den en populær attraktion såvel i byen som i hele Danmark.















For dem der ikke helt ved hvad denne dyst gik ud på, så kan man se (eller gense) en video af indslaget ved at klikke her!

Det har været et rigtigt dejligt, hyggeligt og sjovt træf. Og der skal lyde en stor tak herfra til Poul, Ninna, Søren og Helle for deres store arbejde med at tilrettelægge dette års træf.
Vi glæder os allerede til AOC Træf 2013 🙂
Links: | |
Relevante Link(s) : | Bogense Strand Camping | Isabella |
Læs også: | AltOmCamping.dk Træf 2010 | AltOmCamping.dk Træf 2011 |