Her på Fantastiske Ferier er vi vilde med når campingpladser er initiativrige. Familie Camping Jelling er netop en af disse campingpladser. I Store Bededagsferien lægger de ud med et Country, Camping & Cocktails arrangement.
Country, Camping & Cocktails arrangementet på Familie Camping Jelling, er ikke kun et af mange arrangementer i en lang række af arrangementer. Det er også det allerførste arrangement med spisning og levende musik siden Danmark blev lukket ned i december. Og det skal fejres.

Country, Camping & Cocktails 1. Maj starter allerede kl. 15:30
Arrangementet starter allerede kl. 15.30 med cocktail-smagning. Her kan man smage forskellige cocktails fra Fuglsang. Derefter er der spisning med lækker mad. Der kommer til at være alt fra kylling, helstegt oksefilet, marineret nakkefilet og diverse kartofler og flere forskellige salater. Da der stadigvæk er restriktioner på antal personer, vil buffeten blive serveret udendørs på den store overdækkede terrasse.
Kl. 19:45 går musikken på. Hillbilly Approved spiller op til hygge og fest med masser af god countrymusik. Desværre er det ikke tilladt at danse endnu, men det er mere end tilladt at hygge sig og feste ved bordene.

Da der er begrænset antal pladser, så det er først til mølle og tilmelding til cocktail smagning er senest d. 28.04 kl 18.00. Det er muligt at sidde sammen op til 10 personer i en gruppe.
Corona krav til Country, Camping & Cocktails
Corona kravene er at hvis man sidder inde i cafeen, skal der være bordbestilling mindst 30 min før ankomst – samt Corona test / vaccinations bevis. Og selvfølgelig mundbind når man ikke sidder ned. Her gælder også de gældende afstandskrav. Hvis man sidder på den overdækkede terrasse, er der ikke krav om Coronapas eller test. Her gælder mundbindskravet også når man bevæger sig rundt.
Camping
Der er er flere måder man kan campere på til. Man kan have sin egen enhed med, eller man kan leje en hytte. Hytterne fås i mange forskellige størrelser. Familie Camping Jelling har en enhedspris på camping i egen enhed på kr. 200,-. Og det er uanset om du er 1 eller 5 i vognen. Samtidigt er der gratis bad.

Tøv ikke med at reservere
Country, Camping & Cocktails kan hurtigt blive udsolgt, da det er det første arrangement på Familie Camping Jelling efter at Danmark har været lukket ned i næsten 6 måneder. Så det er bare med at skynde sig at reservere. Og det er da en god mulighed for at få en lang weekend i gode venners lag, i et af Danmarks smukkeste områder.
Klik her for at læse mere om arrangementet