Et par almindelige campisters møde med Caravan Saloon Düsseldorf, Europas største campingudstilling. Campingjournalist, hvad er det. Er det bare nogle mennesker der kigger lidt på lidt campingudstyr en gang imellem og skriver lidt om det?
Den opfattelse er der nok mange der har, jeg havde den lidt selv, lige til vi blev inviteret med til Caravan Saloon Düsseldorf 2012, hvor vi skulle have vores debut som skribenter for Alt om Camping.
Hvem er vi? Vi er et par campister midt i halvtredserne der hovedsageligt har været fastliggere igennem en årrække. Det eneste vi har kørt rundt er på lidt småture herhjemme.
Hvad skal vi så i Düsseldorf? Vi skal prøve om vi kan fortælle hvordan vi som ganske almindelige campister har oplevet denne kæmpe udstilling.
Vi startede hjemmefra omkring kl. 21.00 onsdag d. 22.08.2012. og kørte direkte til færgen Rødby – Puttgarten. På færgen aftalte vi, at vi ville køre til vi blev trætte og så bare holde ind på en rasteplads og sove et par timer.
Hverken kæresten eller jeg selv er vant til at køre langt med campingvogn, så det var med nogle sommerfugle i maven at vi startede ud fra færgen. Da vi samtidig kører med en ældre bil, var vi meget spændte på hvordan turen ville gå.
Det viste sig at gå over al forventning. Vi kørte til kl. ca. 05.00 og var så ca. 170 km. fra Düsseldorf.
Morgenvækning igen kl. 08.00 . En lidt brat opvågnen, ud af campingvognen, ind i cafeteriet hente en kop kaffe og så bare drikke kaffen på farten. Det tog sådan ca. 10 minutter fra der blev banket på døren til vi var af sted.
Efter yderligere et par timer var vi fremme ved målet, nemlig campingarealet i forbindelse med messecentret. Det er ENORMT. Allerede i indkørslen får men et indtryk af hvor velorganiseret det hele er. Der er simpelthen indrettet et sanitetscenter hvor man på samme tid kan få hældt vand på vognen og få tømt spildevandstank og toilet. Smart.
Der er ca. 2000 enheder på campingarealet, hvor af de 800 er strømpladser. Da vi var udstyret med pressekort fik vi anvist en strømplads ikke ret langt fra toiletter og ikke mindst ølteltet og madboderne.
Der ikke noget der hedder tremeters regel her , men alligevel føltes det ikke som man lå oven i hinanden.
Bjarne slapper af efter ankomst.
En ting man lige skulle vænne sig til var at campingarealet ligger lige op indflyvningen til lufthavnen ved Düsseldorf. Det gik ikke helt stille af. Lufthavnen er dog lukket om natten fra kl. 23.00 til 06.00 næste morgen, så det blev da til noget søvn hvis ellers man kunne løsrive sig fra ølteltet.
Lavtgående fly.
Da vi ankom til campingarealet fik vi lige en bid frokost og en tår øl, og så måtte vi alle sammen have en morfar, vi havde jo kun fået godt 3 timers søvn det sidste døgn.
Sulten begyndte igen at melde sig efter vores morfar, så vi gik alle fire op til madboderne for at se hvad de kunne byde på. Vi valgte noget nakkesteg med champignon, brasekartofler og en hulens masse løg til. Det smagte ganske fortrinligt og til en ganske fornuftig pris.
Nakkesteg med champignons brasekartofler og en hulens masse løg.
Så blev det tid til en spadseretur rundt på campingarealet. Det blev noget af en øjenåbner for kæresten og mig. Hele campingarealet var mere eller mindre en udstilling i sig selv. Der var simpelthen alt fra de mindre vogne og op til campere man kun kan drømme om i alle mulige og umulige størrelser og farver.
Gåtur på pladsen
En mere farverig camper
En af de større campere.
Man kan jo godt gå hen og blive en anelse tørstig af sådan en gåtur, så vi var næsten nødt at besøge ølteltet for at smage på det lokale øl. Mums – det smager godt. Så efter et par øl var det lige på hovedet i seng og og prøve at blive friske til dagen efter hvor messen åbnede for presse og andre indbudte gæster.
Og hvem fandt baren først
Ren hygge inden sengetid.
Fredag morgen blev vi vækket af flyene fra lufthavnen i Düsseldorf, men vi skulle jo alligevel op. Så efter morgenmaden drog vi så af sted mod selve messen. Der afgik shuttlebus fra campingområdet ca. hvert femte minut og det fungerede helt perfekt. Det tog ca. 5 minutter at køre ud til messecenteret, og hold da op det er stort.
Hjemmefra havde vi fået fortalt om størrelsen på messen samtidig med at vi havde checket messens hjemmeside, så vi syntes at vi var godt forberedte, men man kan ikke forestille sig hvor stort det egentlig er, før man ser det ved selvsyn.
- Læs også: Caravan Salon Düsseldorf 2012 – Del 1
Vi havde heldigvis guide på den første halve time som viste os hvordan vi fandt rundt. Vi følte os lidt som børn der blev sluppet løs i verdens største slikbutik. Der var simpelthen alt hvad et campisthjerte begærer, lige fra små dimser til de allerstørste autocamperer der koster mere end de fleste mennesker kan tjene på et helt arbejdsliv.
Det er utroligt at man hele tiden kan finde på nyt, her Isabella Cosy Corner
Cosy Corner fra en anden vinkel
Eller hvad med Isabellas Sansetelt. Det kommer næppe til salg.
Vores hjemmefra aftalte strategi om at gå systematisk til værks faldt hurtigt til jorden, bare det at gå hen og få noget at drikke tog en halv time, for på vejen var der lige et par vogne eller noget udstyr som skulle studeres nærmere, så vi endte med at føle at vi rendte rundt som et par hovedløse høns.
En alternativ form for autocamper
Der var også alt i teltvogne fra hollandske Holt
Ret smart indretning
Danske Camp-let var også repræsenteret på udstillingen
Ret flot opstilling
Og videre til Trigano
Teltvogne var der masser af
Vi fik også hurtigt købt os en lille sækkevogn, for når man som fruen i huset er glad for at bladre i kataloger, ville man ende med at slæbe sig et hold ryggen til..
Og den blev så fyldt et par gange.
Efter frokost blev det indre legebarn udfordret med en tur på Segway.
Det er sjovt!!!!!!!!
Vi kom også lige forbi en udstilling fra Airstream. Karosseriet er bygget i USA, men alt det indvendige er fremstillet i Europa. Det er nok noget af det bedste fra de to verdensdele der er samlet i en Airstream.
Dette træk måtte meget gerne holde i min indkørsel.
Og så blev der ellers kigget på luksuscampere, de er så luksuøst indrettet at det næsten er ufatteligt. Det er sjovt at få lov til at gå og drømme lidt.
Det er vel det ultimative
Men mindre kan vel også gøre det.
Det er ikke til at vide hvad der gemmer sig i skabene i soveværelset, her en vaskesøjle.
Midt på eftermiddagen tog vi tilbage til campingpladsen totalt øre i hovedet og med ømme fødder , det var tid til en kold øl og lidt afslapning med fødderne oppe inden aftenens sejltur på Rhinen.
For os der aldrig havde set Rhinen før var det noget af en oplevelse også at skulle ud at sejle på den med buffet og fri bar. Det blev en rigtig god aften.
| Links: | |
| Relevante Link(s) : | Caravan Salon Düsseldorf |
| Læs også: | Novicer i Düsseldorf – Del 2 |
