Dometic er en af de største leverandører af tilbehør og udstyr til campingindustrien, og igen i år er der flere nyheder på vej fra Dometic. Bl.a. en helt ny tagluge, nyt toilet, en mobil batteripakke, en kaffemaskine og to nye airconditions.
Dometic Freshjet 1700
Dometic kommer med en ny aircondition i Freshjet-serien – nemlig Freshjet 1700. Den er på 1700 Watt (deraf navnet), og er beregnet til campingvogne med en længde op til 6 meter. Forbruget er holdt nede på 2,7 Amp, så nogen strømsluger er den bestemt ikke.
Vægten er 29 kg. og med sit kompakte ydre, kan den monteres på stort set alle campingvogne.
Indvendigt synes Dometic Freshjet 1700 ikke af særlig meget. Det diskrete panel i loftet er udstyret med regulerbare luftkanaler på alle panelets sider, og det er derfor muligt at styre luftstrømmen præcist som man ønsker. Desuden er er indirekte LED-belysning langs kanten i loftspanelet.
Alle funktioner til indirekte LED-belysning kontrolleres med den medfølgende fjernbetjening
Dometic Freshwell 2000
Har man ikke lyst til at have en aircondition monteret på taget af autocamperen eller campingvognen, så er en aircondition til indbygning en oplagt mulighed.
En aircondition beregnet til indbygning fylder og vejer mindre end en tilsvarende til tag-montering, og så støjer den langt mindre.
Dometic Freshwell 2000 er ny og meget kompakt aircondition beregnet til indbygning. Den vejer kun 20 kg. og med en bredde på 40 cm., en højde på 28,6 cm. og en længde på 56 cm. er den let at få plads til under f.eks. siddegruppen eller under sengen i campingvognen.
Den yder 1800 Watt og er beregnet til campingvogne med en længde op til 6 meter.
MovePower – den mobile batteripakke
MovePower er i vores øjne er genial nyhed fra Dometic. Der er tale om en kompakt enhed med batteri og lader i en samlet enhed. Hele enheden vejer kun 13,6 kg og kan med fordel anvendes i campingvogne med lav frivægt.
Batteriet er på 18 Amp. hvilket er nok til f.eks. ca. 30 min. brug af mover. Selve batteriet kan fjernes og tages med på skov- eller fisketur og benyttes som strømkilde til en f.eks. en køleboks.
Ny tagluge med håndtag
Til 2013 sæsonen kommer Dometic med denne Midi Heki Style tagluge. Det mest iøjnefaldende ved denne er at lugen åbner på langs i stedet for på tværs.
Taglugen måler 400 x 700 mm og er udstyret med både myggenet og mørklægningsplisse.
God kaffe på campingturen
Kaffemaskiner beregnet til de små kaffe-pads vinder mere og mere frem. Og nu kommer Waeco (by Dometic Group) kaffemaskine til de små kaffe-pads. Kaffemaskinen lille og kompakt og er designet til brug i en autocamper eller en campingvogn.
De små kaffe-pads er blevet populære, fordi man dels kan vælge mellem et stort udvalg af smagsvarianter, og dels forbi man kan nøjes med at brygge en enkelt kop kaffe ad gangen. Om morgen kan man f.eks. vælge en mere stærk kaffe og om aftenen ville valget nok falde på en mildere og koffeinfri kaffe.
Den har integreret vandbeholder, måler 20x20x13 cm. og brygger en kop kaffe på under 3 min.
Vi kender ikke alle priser endnu, men hvis du vil have yderligere oplysninger om disse nyheder, så kan du få hjælp og rådgivning hos din lokale campingforhandler.
| Links: | |
| Relevante Link(s) : | Dometic |
