Efterårsferie Ribe og Vadehavet

af Poul H
Poul efterrstur artikel 221015 01

Efterårsferien foregår hos os selvfølgelig i telt. Vi har fået et nyt telt som vi er spændte på at prøve. Teltet er lidt anderledes i formen, nogen vil nok kalde det for lidt Retro. Men teltet er top moderne med en kraftig fast bund og lynlås lukninger overalt.

Vel ankommet til campingpladsen, ligger vi bunden ud, her efter lægges stængerne ud inde på bunden. Teltdugen spredes ud og lynes fast på bunden, så isættes 4 hjørne stænger og teltet spændes op.

De indvendige stænger monteres og spændes ud med barduner. Tilsidst rejses stangen i midten, og teltet er klar til indflytning, alt sammen på under et kvarter.

Poul efterrstur artikel 221015 02Nordisk Utgaard teltet

Teltet har en overdækket indgang i begge sider, og den øverste del kan lynes lidt ned, så man kan få lidt udluftning denne vej, her ud over er der to vinduer hvor teltdugen kan rulles op, så man både kan se ud og få lidt luft ind – teltets vinduer, er nemlig lavet af væv. Det betyder altså også at dette telt er aller bedst i sommer månederne, hvor der virkelig kan laves udluftning.

Til sommer vil vi bruge teltet til ”Staycation” telt hjemme i haven, men mere om det til den tid.

På denne tur indretter vi os med luftmadras og soveposer, det er jo ikke helt varmt om natten.

Poul efterrstur artikel 221015 03Soveafdelingen

Den anden side af teltet indrettes med sidde afdeling, opbevaring af alt det udstyr vi som sædvanlig har med. Her står også vores petroleums ovn, som sikrer os varmen i teltet

Poul efterrstur artikel 221015 04Spise og opholds afdelingen

Campingpladsen vi bor på hedder Ribehøj, en lidt anderledes campingplads. Placeret rundt om en lille eksklusiv put and take sø, hvor kun camping gæsterne kan fiske (indeholdt i camping prisen, dog kun med en fisk fanget pr. enhed om dagen)

Vil I ikke selv lave mad ligger Gourmet restaurant Ribehøj lige ved siden af.

Vi ankom fredag eftermiddag og det betyder der er mulighed for at tilkøbe en fredags menu for kr. 95.00. Denne menu, serveres i Pejsestuen, som ligger i service bygningen, og du medbringer selv service og drikke varer.

Det måtte vi jo selvfølgelig deltage i, så slap vi for at lave mad den aften. En rigtig hyggelig måde at starte sin weekend på. Pejsestuen var fyldt til briste punktet denne aften.

Poul efterrstur artikel 221015 05Pejsestuen og fælleskøkken

Campingpladsen er ikke så stor, har plads til omkring 50 enheder, men her den første weekend i efterårsferien, var alt optaget.

Og det forstår man godt med de faciliteter, her er lige et kig ind på et af baderummene.

Poul efterrstur artikel 221015 06 Lækkert badeværelse

De bedste pladser er placeret rundt om søen, så har du husket fiskestangen, kan du sidde lige uden for teltet og smide snøren i vandet.

Vi boede på plads 50 og den eneste ulempe, var at der var lidt langt til servicehuset.

Poul efterrstur artikel 221015 07De bedste pladser ligger lige ned til søen

Vi havde besluttet at i år ville vi ud og se sort sol. Som jo som bekendt udløses af store stære flokke. Det hele foregår lidt før solnedgang og så er det jo lige med at ramme stedet.

Vi kørte først ud til Vadehavscenteret, der var ikke mange fugle at se, men det så ud som om at der længere oppe mod nord, ved Kammerslusen var fugle, så vi skyndte os at køre derop. Her var stære.

Poul efterrstur artikel 221015 08Stæreflokke over marsken

Men herfra hvor vi stod, var det faktisk mere store flokke af gæs vi kunne se, men det gør ikke oplevelsen dårligere

Poul efterrstur artikel 221015 09Flok af gæs på vej mod natte sæde

Det var koldt, men en flot oplevelse, med den nedgående sol i horisonten.

Poul efterrstur artikel 221015 10Solnedgang over Mandø

Når man er på ferie må man have lidt afveksling i oplevelserne og Ribe skal man opleve ved selvsyn.

Noget af det man ikke kan undgå at se er byens vartegn – domkirken, som her ude i den flade marsk ses på lang afstand

Poul efterrstur artikel 221015 11Ribe Domkirke rager højt over byens tage

Vi ville selvfølgelig have været inde i kirken, men netop den formiddag, var der lukket på grund af koncert. Så vi ”nøjes” med alt det andet smukke i Ribe.

Poul efterrstur artikel 221015 12Ribe havn

Ribe har en hyggelig gågade, med mange butikker og små cafeer, og flere steder kan man se sluser og gamle møllehjul, fra vandløb der går under gaden

Poul efterrstur artikel 221015 13Vandløb under gågaden

husk også at kigge ind i de mange hyggelige sidegader, hvor husene ofte er både skæve og små.

Poul efterrstur artikel 221015 14Skæv bindingsværk, men det står da endnu

Efter en shoppe – ose – bytur, trænger man til at besøge et sted hvor man kan få lidt til at holde blodsukkeret højt.

Så hvad er mere nærliggende end at besøge butikken Isvaflen, midt på strøget. Her duftede helt vildt af friskbagte vafler. Nu var der jo ikke så længe til frokost, så vi nøjes med en lille bitte vaffel med softice 🙂

Poul efterrstur artikel 221015 15Ny bagt vaffel med is eller chokolade mums

Frokosten blev indtaget hjemme i teltet hvor vi også nød solen og holdt lidt øje med om der blev fanget nogen fisk.

Et lille kig ud af teltet

Poul efterrstur artikel 221015 17Udsigt til søen fra teltet

Øhop

Vi har været på Rømø, så vi besluttede at denne gang måtte det være Mandø. Ugens deal, lød på turen frem og tilbage med Mandøbussen, biksemad på restaurant Mandø, historien om øen og kirken og så gik vi ned til stranden og smagte østers……….nogen gjorde vi nøjes med at kigge

Turen fra fastlandet køres med Mandøbussen, man kan sagtens selv køre til Mandø, men så skal man blot have helt styr på tidevandet, husk bliver du fanget i vandmasserne, betaler din forsikring ikke. Så vi valgte den hyggelige tur med bussen.

Poul efterrstur artikel 221015 18Mandøbussen klar til at køre retur

På vejen der over, køres på Mandø ebbevej. Her køres der på strandbunden, som er markeret af birkeris, så man kan finde vej, også når der står en halv meters vand.

Poul efterrstur artikel 221015 19Mandø ebbevej

Efter nogen tid, køres der op på dæmningen og turen til Mandø by forsættes. Vi gik i samlet flok til den lille kirke, hvor guiden fortalte om øen og det at bo på Mandø. Som han sagde, der bor 33 fastboende på Mandø og jeg er i familie med de 23 af dem.

Poul efterrstur artikel 221015 20Mandø kirke, hvor mænd sidder til højre mens kvinderne sidder til venstre

Det var lavvandet (ebbe) mens vi var på øen, og lige meget hvor vi kiggede hen, mødte vi disse store arealer af havbund.

Poul efterrstur artikel 221015 21Flad havbund med havet i horisonten

Efter en solid gang biksemad gik vi til stranden, hvor guiden ville plukke nogle østers og servere dem for de som havde lyst.

Østers sidder hårdt fast på faskinernes pæle

Poul efterrstur artikel 221015 22Østers på træpæle

Og så er der snart serveret

Poul efterrstur artikel 221015 23Østers åbnes hældes over med lidt citron og mums

Der var flere der smagte, men smags vurderingen var meget blandet fra gulp til mums.
Vi havde ikke lige lyst den dag 🙂

Med et sidste blik over marsken, Mandø og nogle af de mange får, siger vi takt for oplevelserne i Ribe området. Det er et område, vi stærkt kan anbefale også på en kølig efterårs ferie.

Klik her for at besøge Ribehøj Campings hjemmeside

Læs flere spændende beretninger på Telt-camping.dk

Prøv også at læse disse indlæg