Natten tilbragte vi på Vestmanna Camping. Turens største campingplads på havnen i Vestmanna med plads til 100 vogne. Og da vi ankom så det da også ud som om, vi ikke skulle sove alene for en gangs skyld – men det viste sig at her var tale om ubeboede fastliggervogne 🙂
Pladsen har et flot køkken inde, et udekøkken, en samlingsstue, en overdækket terrasse med borde og en fin legeplads. Derudover er der toiletafdelingen: 1 toilet og 1 bruser hos både herrer og damer!
Stormsikring er af en lidt anden type end den vi ser i Danmark: kraftige kæder med kraftige remme fastgjort 4 steder til campingvognens undervogn. Ellers dækker forsikringen ikke fik vi oplyst.
I øvrigt mødte vi slet ikke noget personale her på Vestmanna Camping, men checkede selv ind og ud og lagde betalingen på 180 kr. i en kuvert og smed den ned i en postkasse…
Her var der i øvrigt et stort supermarked i en af hallerne lige ved siden af. Og tankstationen bag pladsen solgte frisk morgenbrød.
Vi havde valgt at overnatte i Vestmanna, fordi vi gerne ville ud på en fuglekiggertur.
Turen skal bestilles på forhånd hos f.eks. www.puffin.fo. Vi havde tænkt at starte ferien med turen, men da der skal være mindst 8 deltagere for at turen bliver gennemført endte vi med at det blev anden sidste dag for at være sikker på at turen blev gennemført.
Samtidig var det var tidligt på året, så de kunne heller ikke garantere, at der var så mange fugle endnu…
Da vi bookede turen fik vi flere gange at vide, at turen kom til at foregå i åben båd. Ja-ja, vi ville nok alligevel aldrig have sat os ind bag en glasrude, hvis vi kunne undgå det.
Det blæste kraftigt om morgenen, så vi tog godt med tøj på – inkl. huer og regntøj. For regntøj holder ikke kun regnen ude – men også blæsten.
Da vi kom ned til skibet fik vi at vide at turen ville blive en anden i dag, fordi det blæste for voldsomt til den normale tur. Og at turen derfor kun var for vikinger med et stærkt sejlerhjerte 🙂
Vi kom da forbi lidt fugle på vejen selvom søpapegøjen ikke var i blandt 🙁 Disse er en mågefugl, som yngler på de lodrette klippevægge.
Når ungerne er så store at de skal flyve ud fra reden, er de i øvrigt så fede, at de lander i vandet og ikke kan lette derfra igen i de første dage. Så er det de lokale sejler ud og fisker dem op med et net… For de skulle smage godt 😀
Selvom det blæste godt, så var turen alligevel betagende smuk. Og skipper på båden var god til at fortælle undervejs.
Som det ses var vejret ikke det bedste, men det holdt stort set tørt – undtagen når vi krydsede ind over bølgerne på en uheldig måde…
Det var også skipper, der kunne berette om bygden helt herude i ingenmandsland. Det var stadig kun muligt at komme dertil i båd eller på ben over fjeldet. Og der var ikke el i husene.
Da der boede flest boede her 80 personer og der var skole på stedet. I dag er bygden sommerhusområde og et af de nuværende huse fylder i øvrigt lige så meget som 3 af de oprindelige huse.
Der var også grotter på denne tur – bare ikke så store og flotte. Den ene var en sæl-grotte. Her vogtede en sæl i indgangen – de øvrige sæler svømmede længere ind og kravlede op i en hule længere inde…
Og der var også fritstående klippeformationer på turen – vi kunne bare ikke sejle rundt om dem pga strøm og bølger.
Efter en kold og blæsende sejltur satte vi vejen mod Tórshavn. På vejen kom vi forbi frilandsmuseet Hoyvík, der består af ”Hoyvíksgården” med omkringliggende arealer.
Museet har restaureret de gamle bygninger fra gården, og det er planen, at disse skal være kernen i et udendørsmuseum.
På tur rundt i Tórshavn
I Tórshavn må man ikke snyde sig for en tur gennem Tinganes. Navnet stammer fra det ting, som efter sigende blev etableret her på næsset helt tilbage i 825 – altså i vikingetiden.
I begyndelsen var dette ting et alting – altså et ting hvor alle frie mænd kunne møde frem og forhandle og træffe beslutninger. Siden blev det til et løgting (lovting), der blev ledet af løgmaður (= lovsigemanden) og med deltagelse af repræsentanter fra alle dele af landet.
Yderst ude på næsset ligger Skansapakkhusið, som i dag er landstyrets hovedbygning.
Når man bevæger sig videre ind i landet herfra, så kommer man forbi en række røde bygninger – det er gamle røde pakhuse fra monopolhandlens tid og huser i dag en del af Lagmandens administration.
Videre ind mod byen skifter husene karakter og bliver sorttjærede med græstørv på taget.
Selve næsset deler havnen i to dele: Eystaravág og Vesteravág og huser ud over Løgtinget også Tórshavns ældste bydel: á Reyni.
Hovedgaden ned gennem området hedder Gongin og længden af den vidner om hvor lille byen en gang var. I den nordlige ende findes domkirken, som desværre var under reparation og helt umulig at komme ind til 🙁
Vi kom også forbi en række kunstværker – mange flere end vi viser her!
Tróndur Patursson har lavet en fantastisk installation i indkøbscenteret SMS. Den består af en trappe og en lodrette søjle. I søjlen skifter lyset hele tiden farve.
Man kan også finde hans glaskunst i lufthavnen i Vagar, men han har f.eks. også udsmykket et p-hus i Vejle og Tornbjerg Kirke i Odense. Mange af Tórshavns skulpturer er udført af Hans Pauli Olsen. F.eks. fuglene, som har en mandsperson, der skuer over vandet på den anden side.
Skulpturen er et mindesmærke for Poul Poulsen Nolsøe (eller Nólsoyar Páll), som kæmpede for frihandel på Færøerne.
Fuglene henviser til en vise – Fuglakvæði -, han skrev og hvor han iklæder sig hammen fra en strandskade og forsvarer alle de små fugle mod angreb fra rovfuglene. Siden har strandskaden (Tjaldur) æret nationalfugl på Færøerne.
Hans Pauli Olsen står også bag skulpturen ‘Idræt’ herunder.
Den sidste nat på Færøerne skulle tilbringes på Tórshavn Camping. En plads der ligger ca. 1,2 km fra havnen, så vi kunne komme rundt til fods.
Pladsen har de lækreste faciliteter vi har set på Færøerne – ja og mange andre steder. Servicebygningen er så ny, at den ikke var helt færdigindrettet – bla. skulle der købes lidt billeder til opholdsrummet.
Bad og toiletforhold var udelukkende små familierum med toilet, bruser og vask. Rigtig lækre faciliteter at slutte ferien af med – til gengæld ligger den prismæssigt også højt: 240 kr. for en nat.
Nu har vi jo vist jer mange billeder af autocamperen ude fra – så her kommer lige et par stykker inde fra.
Den har 4 sovepladser på to dobbeltsenge – en bagerst og en i fronten. Vi tog den bagerste, som var fin bred, men man skal lige huske at der er langt ned.
Derudover har den et fint køkken, et super køleskab og et lille toilet med bad. Og fin spiseplads til 5.
Og hvordan har det så egentligt været at køre rundt i sådan en? Jo, den er lidt træls, når der skal parkeres – for den passer ikke helt ind på en almindelig p-plads. Det har givet lidt problemer undervejs, men det har lykkedes os alle steder at finde et sted at parkere.
I forhold til et hotelværelse eller en lejet campingvogn på en campingplads har det været en fin måde at komme rundt på. Vi har sluppet for at køre frem og tilbage samme dag, men har kunnet overnatte hvor vi lige nåede til.
Og hvad kostede det så egentlig at leje autocamperen? Jo vores 4 nætter kostede ca. 4000 kr. incl. gas. Sammenholdt med at skulle leje et hotelværelse og leje en bil, så fandt vi det ok. Og ville vi så leje den igen – ja, det kunne vi helt sikkert godt finde på…
Sidste dag på Færøerne
Sidste dag havde vi ikke så meget tid, men en hurtig tur op til Norðurlandahúsið (Norden Hus) blev det da til.
Huset er tegnet af den norske arkitekt Ola Steen og her er norske stenfliser, finske stole, vægge af svensk træ, dansk stål og glas, islandsk tagkonstruktion og færøsk græs på taget. Bygningen blev taget i brug i 1983 og bliver brugt til udstillinger, koncerter, teater, kongresser mm.
Ligeledes fik vi et hurtigt kig på Tórshavns skanse – Skansín – som er bygget i 1580 for at beskytte byen mod sørøvere.
Siden har den været fængsel og under 2. verdenskrig kommandocentral for The Royal Navy. Kanonerne på Skansín stammer fra 1776-1813.
Farvel og på gensyn
Derefter fik vi afleveret autocamperen og fundet bussen ud til lufthaven – 180 kr. for os begge. Og et par timere senere sad vi i lufthavnen og yderligere et par timer senere stod vi i hektiske Københavns Lufthavn.
Puha et kulturchok – vi plejer jo altid at have mindst en dags køretid til at omstille os i – her gik det lynende stærkt og vi var slet ikke klar til menneskemyldret 🙁
Skal vi til Færøerne igen? Ja det skal vi. For der er stadig nogle interessante øer, som vi ikke fik besøgt – og så skal Martin og Hertha og Eiði Camping nok lige have et genbesøg. Vi tabte helt vores hjerter til det sted 🙂
Læs mere: Del 1 – Del 2 – Del 3
