I 2009 talte vi allerede, i familien, om ferie i 2010. Min datter og hendes familie skulle på camping på Western Camp i Kramnitze på Lolland, ikke langt fra Rødby. De inviterede mig med, og jeg takkede ja til hvad der senere skulle vise sig at blive en meget dejlig ferie.
Jeg havde talt med en meget god veninde, Anny, en dame som jeg har kendt næsten lige så længe som mine forældre, faktisk på nær 6 år, om hun kunne tænke sig at tage med, og det ville hun gerne. Anny har været campist tilbage i 60’erne, hvor hun og hendes mand og 3 sønner camperede i et Folkevognsrugbrød. I et Folkevognsrugbrød kunne man bo og overnatte 2 voksne og 3 børn, godt gået, så vi er nok noget forvænte i dag.
Det var meget spændende, for Anny fik indopereret ny hofte i begyndelsen af juni i år.
Jeg var noget beklemt, for kunne hun nu klare det? Men heldigvis, det gik over al forventning. Anny susede rundt på campingpladsen med sin krykke og sin pude ved hånden. Hun klarede både toiletbesøg og badning uden hjælp.
Any og jeg skulle bo sammen i en Caravelair Ambiance Style 372, og vi var lidt spændte på hvordan den ville være at bo i. Var der plads nok? Hvordan fungerede det om natten, o.s.v.
Hygge foran campingvognen
Det er en fiks lille campingvogn til en eller to personer. Der er fint med plads, god skabsplads til både til tøj og andre ting.
Der var toilet og bad, ikke overraskende, velfungerende, størrelsen taget i betragtning, og der var også fint med plads til det kvinder nu en gang har med, uanset om de bor i telt, på hotel eller som nu i campingvogn!
Siddegruppen er her redt op til to store og rigtig gode senge
Vi tog nu ikke bad der. Det ville medføre lidt for stort vandforbrug, men i nødstilfælde helt fint. Så vi brugte campingpladsens badefaciliteter.
Jeg kom om søndagen og Anny om mandagen. Min svigersøn havde så lige glemt at fortælle, at det er en god ide at tømme toilettanken efter max. 3 dage. Den blev først tømt om fredagen, og hvem skulle så lige prøve det? Det skulle jeg. Fy for den lede, det lugtede ærligt talt ikke godt. Så der lærte jeg en meget vigtig ting. Tøm lokummet efter max. 3 dage. Så nu har jeg endelig prøvet efter en del år på camping med familien.
Vi klarede at få fyldt vand på uden den store instruktion. Det var faktisk ret let.
I campingvognen er der et velfungerende køkken. Ikke stort, men vi kunne være der to ad gangen og lave mad. Det blev til et par prøver på forskelligt. Mit barnebarn og hendes veninde fandt hurtigt ud af, at det var fedt at have sit eget køkken når de ville have en god frokost, for mormor havde jo lidt i køleskabet der kunne bruges.
Det er hyggeligt at lave mad sammen. Og det var der plads nok til i campingvognens køkken
Så er der serveret 🙂
Jeg var meget spændt på Western Camp. Havde hørt om stedet i flere år. Havde set det på video, og Anny havde set indslag der fra på lokal TV. Må sige jeg blev meget overrasket, allerede ved ankomsten. Vi boede på Prærien, og netop i den uge lignede det en prærie, der var knastørt og alt var brunt, så det levede virkelig op til sit navn. Da vi kom ned ad vejen til campingvognen var der en lang række af amerikanske flag, og havde det ikke været fordi jeg havde købt en togbillet til Rødby, ville jeg have troet jeg var på en prærie i USA .
Afslapning på Prærien
Western Camp er meget speciel. Den lever virkelig op til sit navn. Der er omvandrende cowboys, fuldt udstyret med stetsonhatte, cowboystøvler, patronhylstre og seksløbere.
Den sjoveste jeg så, var en ung fyr der vandrede rundt i rødt cowboyundertøj, udstyret med stetsonhat, patronbælte, seksløber og bare tæer. En anderledes cowboy må man sige.
I øvrigt skulle man lige vænne sig til at der blev skudt kraftigt ind imellem, med løst krudt, heldigvis. Campingpladsen har et tog der kører rundt på pladsen et par gange om dagen, og der kan det gå ret heftigt til, når fra tid til anden ‘røves’ af campingpladsens gæster.
Der er liv og glade dage på torvet i Western City
Vi var selvfølgelig nede på torvet i Western City om aftenen, dels for at nyde en forfriskning, men også for at høre musik og se på linedance. Det ser ud som om alle kan danse linedance til alle former for musik.
Linedance på scenen – her kan alle være med 🙂
Anny og jeg var meget overraskede over den venlighed og åbenhed der er på campingpladsen gæsterne imellem. Det gjaldt sandelig også fastliggerne, som var meget imødekommende og meget hyggelige at få en sludder med.
Vi var, hele familien, nede og spise campingpladsens menu en aften.
Western Camp har en virkelig smart måde at arrangere aftenernes spisning på. Man går ned, køber en tallerken og bestik, og så kan man bare gå i gang, og det er god solid kost og velsmagende det de serverer, og det til en meget rimelig pris. Og ikke alene det, så kan man spise til man falder om. Personalet der betjente “madstederne”, de store grill og det var bare helt superb. Manglede der noget blev det fremskaffet. Ros til dem.
En aften spiste vi inde i Saloon’en – det var hyggeligt og meget anderledes
Det var rigtig hyggeligt at være med på camping med familien. Vi kunne være sammen når vi havde lyst, hygge os sammen om aftenen, men også være alene, når der var behov for det. Tak til Western Camp for en god oplevelse.
Glæder mig til næste gang jeg ser Western Camp og de der er tilknyttet til stedet. Det er absolut et helt specielt sted som man har lyst til at besøge igen og igen.
Hilsen fra
Søs og Anny
| Links: | |
| Relevante Link(s) : | Western Camp | Caravelair |
