Fortsat fra første lektion, hvor jeg gennemgik de tre typer af kamera der findes på markedet, vil jeg i denne 2.lektion kort omtale de vigtigste specifikationer man ser i reklamer og brochurer. Dagens lektion vil også komme ind på de vigtigste tilbehørs produkter, man bør overveje i forbindelse med investering i nyt digitalkamera.

Ord, begreber og specifikationer.

Når man betragter markedet for digitalkameraer, kan det ikke undgås at støde på fremmedord, forkortelser, tal og værdier. I dagens lektion vil vi kort gennemgå de mest anvendte ord og begreber.

Megapixels eller Opløsning.

I modsætning til et gammeldags analogt fotografi, der består af farvekorn i tilfældige størrelser, består et digitalt billede af bittesmå “prikker”, placeret i et pænt kvadratisk mønster – også kaldet “pixels”. Det er i denne sammenhæng begrebet “Megapixel” kommer ind i billedet.

Antal af Megapixel et kamera kan arbejde med, er et udtryk for hvor mange “prikker / pixels” kameraet anvender, til at gengive billedet i digital form. Jo flere “pixels” kameraet kan arbejde med, jo bedre bliver detaljegraden. Det betyder derfor, at et 12 Megapixel kamera, har principielt bedre detaljegengivelse end et 8 Megapixel kamera. MEN…..

…derfor gælder det ikke nødvendigvis om, at købe det kamera med størst Megapixel. FORDI…

Den forskel der måtte være tale om i detaljegraden, vil ikke kunne ses med det blotte øje, med mindre man producerer meget store plakater af sine billeder. Et billede i feks. A4 størrelse, kræver blot 3 Megapixel. Billeder til anvendelse eller fremvisning på Internettet, er helt nede på 0,3 Megapixel. Derfor må i love mig, ikke at lade de flotte og store Megapixel tal, være afgørende for jeres valg af kamera.

Tværtimod, kan det være en ulempe at købe et kamera med for høj opløsning (høj megapixel værdi). Jo højere opløsning kameraet arbejder med, jo mere plads kræver det på hukommelseskortet, dvs. du vil kunne lagre færre billeder på det samme hukommelseskort, end hvis kameraet havde en lavere opløsning.

Zoom og Digital Zoom.

Zoom er en funktionalitet. Den gør det muligt at hente motivet tættere på end det reelt er. Der benyttes “Optisk Zoom” og “Digital Zoom”.

Det er kun kameraets eller objektivets optiske zoom egenskaber der er interessante. Digital Zoom svarer til, at bruge Zoom i et billedebehandlingsprogram på PC’en. Når man Zoomer ind på et motiv med digital zoom, forringes billedets kvalitet markant. Derfor er kameraets evner indenfor Digital Zoom bestemt ikke noget man må imponeres af.

Den Optiske Zoom er til gengæld betydeligt mere interessant. Dette er “den rigtige” zoom angivelse. Jo højere zoom faktor, jo større zoom område. Dvs. her er det objektivet der optisk henter motivet tættere på. Rent praktisk sker det ved nogle linse-elementer i objektivet forskyder sig i forhold til hinanden.

På kameraer med fast objektiv, som feks. på lommekameraer og zoom-kameraerne, opgives kameraets evne til at Zoome, med en forlængelsesfaktor – eksempelvis 3 x Optisk Zoom, eller 6 x Optisk Zoom.

Funktioner.

Et moderne digitalkamera er efterhånden spækket med alle mulige funktioner, der på den ene eller anden måde skulle gøre fotograferingen nemmere. Jeg vil undlade at gennemgå dem alle her, dog vil jeg nævne en enkelt funktion jeg vurderer værende vigtigt at kameraet skal have.

Billedestabilisering.

Uanset hvilken type kamera man køber, er min anbefaling at købe en model med optisk billedestabilisering. Det råd vil i takke mig for mange gange. Jeg vil ikke komme nærmere ind på teknikken bag billedestabilisering, men blot nævne den hjælper med at give skarpe billeder uden bevægelsessløring ved brug af zoom.

Taget med 300mm teleobjektiv med optisk billedestabilisator.

Når man benytter Zoom i et digital kamera, fungerer det nøjagtigt som ved brug af en kikkert. En kikkert med høj zoom, er virkelig svær at holde stille på det motiv man kigger på. Det er også tilfældet med et kamera. Håndholdt kamera kan man slet ikke holde tilstrækkeligt stille ved brug af lang zoom, med den risiko at billedet bliver meget uskarpt. Her hjælper den optiske billedestabilisering med at holde billedet i ro, selvom hånden ryster / bevæger sig lidt. Så husk at spørge fotohandleren om kameraet har denne funktion.

Face Detection.

Denne funktion benyttes ved fotografering af en eller flere personer. En typisk fejl ved person- og portrætfotografering, er at fotografen glemmer at fokusere på ansigtet, men kommer til at fokusere på baggrunden eller en genstand der står ved siden af personen. Face Detection kan – som ordet siger – genkende ansigter på et billede, og sikrer derfor at kameraautomatikken stiller skarpt på personen eller personerne.

Et billede som ovenfor, er et godt eksempel på hvor Face Detection kan komme til sin ret. Vi har et “rodet billedet”, med meget baggrund og ovenikøbet lidt forgrund i kraft af skiltet. Endelig så står motivet ikke i midten. Men Face Detection funktionen “kan genkende” 4 ansigter på billedet, og antager det er dem man ønsker at fotografere. Derfor sørger automatiken for at fokus bliver lagt på personerne og ikke på feks. menukortet i baggrunden.

PictBridge

PictBridge er en kommunikationsstandard udviklet af Canon, HP og Epson. Funktionen gør det er muligt at sende billeder direkte fra kameraet til en printer, uden brug af PC.

Dette kan være anvendeligt, hvis man på sin ferie ønsker at printe sit helt eget postkort til familien Man kan i dag få små “postkort printere” man nemt kan have med i campingvognen eller ferieturen.

Brændvidder.

Det vil være udover fotoskolens rammer i denne omgang, at komme ind på den tekniske forklaring bag begrebet brændvidder. Derfor vil jeg nøjes med den danske version J. Brændvidden er et udtryk man benytter i forbindelse med kameraets objektiv. Brændvidden måles i enheden “mm” (millimeter), og ses ofte angivet som et fast tal (eks. 50mm) eller som et interval (24-70mm).

Tallene er et udtryk for hvor bredt et synsfelt vi ser igennem objektivet, eller i fagsproget om vi arbejder med vidvinkel, normalområdet eller tele/zoom.

Alt under 28mm betragtes som vidvinkel.
Området mellem 28mm og 70mm betragtes som normalområdet.
Området over 70mm betragtes som tele/zoom.

Med mindre man er natur- og dyrefotograf, vil 80% af alle ens billeder være taget i normalområdet 28-70mm. Naturfotografens billeder vil typisk ligge helt oppe på 200-400mm, og i den anden ende har vi arkitektur og landskabsfotograferne der ofte er helt nede på 16-24mm.

Når man i en reklame læser “18-200mm 3.5-6.3 OS”. Betyder det følgende:

18-200mm er et udtryk for kameraets eller objektivets brændvidde område. I eksemplet er der derfor tale om et meget alsidigt objektiv/kamera, da det dækker helt nede fra “supervidvinkel” (18mm) til kraftig tele (200mm). Tallene umiddelbart efter “3.5-6.3”, er et udtryk for “blænden” ved de to yderpunkter af brændvidden, her hhv. 18mm og 200mm. Jo lavere tallet er, jo mere lys slipper der ind i objektivet, og jo højere tal, det mindre lys slipper der ind i objektivet. Derfor kan vi konstatere at objektivet i eksemplet er betydelig mindre lysfølsomt ved tele (200mm) end ved vidvinkel (18mm), hvilket er helt normalt ved objektiver i den lavere prisklasse. Til sidst står der “OS”, hvilket betyder OpticalStabilisation – eller på dansk “billedestabilisering”, som ovenfor beskrevet.

Tilbehør.

Udover selve kameraet, kan du købe dig fattig i alt mulig tilbehør og udstyr. Et enkelt stykke tilbehør er dog en nødvendighed, for at du kan anvende dit nye digitalkamera. Det er et hukommelseskort, hvor kameraet kan gemme de billeder du tager.

Flash hukommelseskort. (kr. 50-1700,-)

Dette hukommelseskort er aldrig inkluderet i selve digitalkameraet. Det skal altid købes ved siden af.

Ved et hukommelseskort, er der blot to egenskaber der er afgørende for hvilket et man skal vælge. Det ene er kapacitet og det andet er hastigheden. Kapaciteten giver næsten sig selv, jo større kapacitet, jo flere billeder kan du opbevare på kortet.

Hukommelseskortets hastighed er kun relevant i forbindelse med spejlreflekskamera. Lomme- og zoomkameraerne er i forvejen så langsomme, at selv de langsomste hukommelseskort kan følge med uden at være flaskehalsen. Skal du derimod bruge hukommelseskortet i et spejlreflekskamera, vil jeg anbefale du investerer i et af de dyrere / hurtigere modeller, med betegnelsen “x150” eller hurtigere.

Objektiv (kr. 1000-½ milllon)

Lomme- og Zoom-kameraet har objektivet integreret i kamerahuset og kan derfor ikke udskiftes. Derfor er objektivmarkedet kun relevant, hvis du vælger at investere i et spejlreflekskamera.

Som udgangspunkt følger der ikke noget objektiv med, når du køber et spejlreflekskamera. Men da kameraet er uanvendeligt uden et objektiv, har de fleste producenter lavet nogle KIT-Bundle pakker, hvor kameraet sælges sammen med et meget billigt objektiv, uden nogen særlige kvaliteter. Det skal man dog ikke undervurdere, disse KIT-objektiver leverer faktisk yderst tilfredsstillende billeder, og med mindre man ved hvad man skal kigge efter, vil den almindelige bruger slet ikke kunne se forskel på et billede taget med et billigt objektiv og et billede taget med et dyrt objektiv. Ønsker du at investere i et spejlreflekskamera, er min klare anbefaling at købe et af disse KIT-pakker til at starte med. Med tiden, efterhånden som du opbygger din erfaring, kan du altid på et senere tidspunkt overveje om der skal investeres i et lidt bedre objektiv.

Ekstern Blitz (kr. 1000-3500,-)

Alle digitalkameraer har i dag en indbygget blitz. Den er absolut anvendelig til de fleste formål. Men den lille størrelse sætter dog visse begrænsninger omkring lysets styrke og spredning. Det typiske problem med de små indbyggede blitz-enheder er, at de har svært ved at lyse hjørnerne op i billedet, og har nemt ved at give “røde øjne” på personer. Begge problemer er dog noget der kan rettes op i et billedebehandlingsprogram på ganske få sekunder.

Med en ekstern blitz opnår man for det første en kraftigere styrke, bedre spredning af lyset, samt muligheden for at lave indirekte belysning, ved at skyde blitzen mod en hvid flade, eks. væg eller loft. Ved at anvende denne teknik, undgår man at lyset på motivet bliver hårdt og med kraftige slagskygger på baggrunden.

Stativ (kr. 200-5000,-)

Hvis du har ambitioner om at lave flotte aften og nat scener, så er et trebenet stativ (Tripod) en nødvendighed.

Jeg vil senere i Fotoskolen komme nærmere ind på aften- og natfotografering.

Taske / Opbevaring.

Selvfølgelig er en taske på ingen måde en nødvendighed for at fotografere, men jeg vil dog anbefale du giver dit udstyr en eller anden form for beskyttelse. Til de fleste lommekameraer findes et lille og praktisk etui der netop passer til den enkelte model.

Til spejlreflekskameraer findes tasker i mange forskellige størrelser og ligeså mange forskellige formål. Jeg vil ikke anbefale noget som helst, brug og køb det i selv føler for. Jeg vil dog anbefale i køber en eller anden form for etui eller taske. Det er ikke hensigstmæssigt at lade kamera og udstyr bare ligge løst i bilen, campingvognen, jakkelommen, skabet etc. Det kostbare udstyr bliver hurtigt ridset og mærket. Det vil være synd.

På gensyn til næste afsnit / lektion om et par dage.

Peter Müller

Rejser

Fotoskolen Del 2 – Specifikationer og tilbehør.