Billederne vi tager med vores digitalkamera, dannes ved det lys der reflekteres tilbage på den lysfølsomme censor i kameraet. Det betyder at mængden af lys vi lukker ind til billedecensoren, vil være alt afgørende for, om billedet bliver korrekt eksponeret.

Billedet skal ud over at have den rette eksponering, også have tilstrækkeligt med skarphed på det ønskede fokuspunkt. Eksponering og fokuspunkt kan du påvirke, ved at sikre de korrekte indstillinger på dit kamera. Hvis det lyder farligt og kompliceret, og du allerede nu overvejer at give op – så fortvivl ikke. Producenterne har tænkt på os stakkels forbrugere, derfor er så godt som alle kameramodeller i markedet udstyret med fuldautomatik til indstilling af eksponeringsegenskaberne, der blot kræver du peger kameraet i den rigtige retning og trykker på udløserknappen.

Auto

Alle digitalkameraer har både fuld- og halvautomatik indbygget. Det betyder du kan få kameraet til automatisk at sikre billedet bliver flot, skarpt og korrekt eksponeret. Det eneste du skal gøre, er at sætte kameraet til “auto” indstilling. Dette gøres oftest på et lille drejehjul. På nogle kameramodeller er auto-indstillingen markeret som en “grøn firkant”.

Motivprogrammer.

Når du skal indstille dit kamera, skal det gøres udfra de lysforhold du arbejder under, samt den type fotografering du ønsker at udføre. Skal du fotografere i mørke, skal lysfølsomheden øges. Skal du fotografere landskaber, skal dybdeskarpheden være høj. Skal du fotografere sport eller motiver i bevægelse skal lukkertiden være kort osv. For ikke at skulle bekymre sig om disse tekniske begreber, har alle digitalkameraer udover “auto” funktionen oftest også en række såkaldte “motivprogrammer”. Et motivprogram sørger for at kameraets fuldautomatik indstiller sig efter den motivtype du har valgt. Stiller du kameraet på feks. “sport”, vil der være en god sansynlighed for, du får et flot billede, hvor motivet i bevægelse er fastfrosset og ikke er med bevægelsessløring, ligesom hvis du sætter kameraet på motivprogrammet “landskab”, så vil dybdeskarpheden oftest være passende høj.

En god tommelfinger regel vil være, at hvis du er i tvivl om hvordan man skal indstille kameraet – så brug “Fuld Auto” – den går du sjældent galt i byen med. Det er så ærgerligt at komme hjem med de skønneste billeder fra Venedig eller Kroatien, for at konstatere de alle er uskarpe eller meget mørke i det.

Fokus

Det er alt afgørende for kvaliteten af et billede, at fokus er placeret korrekt. På nogle typer digitalkameraer har du mulighed for at justere fokus manuelt, men heldigvis har alle kameraer en AutoFokus funktion. Med hensyn til fokus siger min anbefaling, at uanset om du har mulighed for at bruge manuel fokus eller ej, så brug altid kun – og aldrig andet end AutoFokus.

Den AutoFokus der sidder i nutidens kamera, er så præcis at der ikke er grund til at bruge andet. Det er kun i helt særlige situationer, det kan være nødvendigt at fokusere manuelt, og det er situationer du næppe vil komme udfor under din ferie eller familiefødselsdag.

Sørg for det er dit motiv kameraet har fokuseret på, og ikke baggrunden eller noget andet der står ved siden af dit motiv. Har du taget et billede, hvor kameraet har fokuseret det forkerte sted, vil øjnene automatisk søge mod det sted i billedet der står i fokus, og dermed bringer billedet ikke det budskab frem du havde forestillet dig.

Øvelse 1 – Brug af autofokus.

Indstil dit kamera til “Fuld Auto” og prøv at sætte dig ind i hvordan AutoFokus virker. Tag en masse billeder, hvor du lægger mærke til hvad kameraet fokuserer på. Prøv evt. at flytte kameraet efter det har opnået fokus, og se hvad der sker.

Manuel indstilling

Denne første omgang af Fotoskolen har vi målrettet den absolutte nybegunder indenfor fotografering. Fotografering med manuel indstilling af kameraet, er derfor udenfor rammerne af denne omgang af Fotoskolen. Men for nysgerrige sjæle, og dem der gerne vil lidt videre med den kreative del af fotograferingen allerede nu, vil jeg her kort beskrive de vigtigste indstillingsmuligheder.

Lysmåling

Lyset er grundstenen i alt fotografering. Det er lyset der danner de billeder vi tager, og det er lyset der er den afgørende faktor for hvilket billede vi ender med at få “i kassen”. I det hele taget er lyset og lysforholdene grundstenen i alt fotografi. Ved brug af kameraets automatiske “Point-And-Shoot” muligheder, er lysmåling slet ikke noget vi skal bekymre os om. Kameraet sørger for at måle lyset, og efterfølgende indstille kameraet helt automatisk, så en korrekt eksponering opnås.

Men når vi arbejder med manuel indstilling af kameraet, skal vi pludselig selv til at arbejde med lysmåleren. Nu gør kameraets automatik jo ikke arbejdet for os længere. Derfor skal du kende til kameraets lysmåler, før du kan anvende kameraets manuelle indstillinger.

I kameraets søger eller LCD-display, vil du se en lodret skala med 0 i midten, positive værdier over 0, og negative værdier under 0. Samtidig bør der også være en form for markør. Det er lysmålerens indikator. Den ideelle eksponering opnås ved at markøren står udfor 0. Står markøren over 0, vil billedet blive overbelyst med de aktuelle indstillinger af ISO, lukkertid og blænde. Står markøren under 0, vil billedet blive underbelyst (for mørkt).

Denne indikator er derfor vigtig at holde øje med, når du skal indstille dit kamera manuelt.

ISO

Jo højere ISO-værdi du anvender, jo mere lysfølsom bliver billede censoren ISO indstillingen er et udtryk for billede censorens lysfølsomhed.. Det er nøjagtigt som i gamle dage, hvor de fleste nok husker ISO200 filmen, som var den mest almindelige filmtype. Benyttede man en ISO400 eller ISO800 film, var det muligt at tage veleksponerede billeder i svagere belysning, til gengæld blev billederne mere kornet. Det er nøjagtigtig det samme i nutidens digitale tidsalder. Filmstrimlen er blot erstattet med en billedecensor.

Derfor er min anbefaling omkring brug af ISO, at ISO-indstillingen altid er den allersidste indstilling du justerer, og du starter altid med laveste mulige ISO-værdi, og arbejder dig opefter – indtil den ønskede eksponering er mulig ifølge lysmåleren.

Øvelse 2 – Høj og lav ISO-værdi..

Så skal du i gang med kameraet igen.

Indstil kameraet til ISO100.
Tag et billede.
Indstil derefter kameraet til højeste ISO-værdi (typisk ISO800 eller ISO1600)
Tag et billede igen.
Hent de to billeder ind på computeren, og se forskellen. Bemærk detaljegraden og mængden af korn ved 100% view i billedebehandlingsprogramet.
Hvis du vil se forskellen i lysfølsomheden ændre sig, skal du stille kameraet på manuel indstilling, og holde øje med lysmåleren i takt med du øger ISO-værdien.

Kort om billedestøj. Når man ser et billede taget med høj iso-værdi i et billedebehandlingsprogram, kan man tænke man aldrig nogensinde vil bruge en høj ISO-værdi. Det er rigtigt, ved 100% view ser det måske ikke for kønt ud. Men husk på i ser billedet i 100%, dvs. billedet er meget stort i forhold til skærmens størrelse. Hvis i skalerer billedet ned til en typisk størrelse man anvender på Internet eller bare bestiller print/fremkaldelse i størrelsen 10x15cm, vil billedet være skaleret så meget ned i forhold til originalstørrelsen, at billedestøjen slet ikke vil være synlig. Derfor skal i slet ikke være nervøse for at bruge høj ISO-værdi, så længe billedet ikke skal benyttes i en stor størrelse. Men husk alligevel altid at bruge så lav ISO-værdi som muligt. Synlighed eller ej, så går der detaljer tabt i billedet, ved brug af høje ISO-værdier.

Lukkertiden.

Lukkertiden er den tid kameraet lader lyset slippe ind til billedecensoren. Lukkertiden måles i sekunder og kan gå fra 30 sekunder til 1/8000 sekund. Indtilling af lukkertiden har afgørende betydning for både kvaliteten og resultatet af det billede vi tager.

Er der tale om motiver i bevægelse, du ønsker skal stå skarpt i billedet, skal du bruge en meget kort lukkertid. Vil du synliggøre en bevægelse i billedet skal du bruge en lang eller længere lukkertid.

Et eksempel kunne være, du vil tage et billede af at din mand, der er ved at slå pløkker i, for at stabilisere forteltet. Ved at holde kameraet stille – evt. via et stativ – kan du ved at bruge en lang lukkertid, få håndens bevægelse med hammeren med på billedet. Det er et godt eksempel på kreativ udnyttelse af lukkertiden.

Andreas arbejder i sit værksted. Bemærk bevægelsen i hammeren.

Et andet eksempel kunne være børnene der hopper på campingpladsen hoppeborg, der kan du fange nogle rigtig sjove og interessante situationer af børnene ved at bruge en kort lukkertid mens de hopper. Børnene vil på billedet være fastfrosset i de mest mærkværdige ansigtsudsigt og kropsstillinger når de “hænger i luften” mens de hopper op og ned.

Det går ikke stille af sig i mændene champions-leauge. Men har takket være en kort lukkertid alligevel fastfrosset motivet.

Lukkertiden anvendes også til fotografering om aftenen og nat. Her stilles kameraet på et stativ eller andet fast underlag, lukkertiden reguleres op på feks. 20 sekunder, så gælder det bare at vente på det rette øjeblik til at tage billedet.

Operaen taget med en lukkertid på 30 sekunder og stativ.

Øvelse 3 – Brug af lukkertiden.

Sæt programvælgeren på dit kamera til “lukkerprioritet”. Det kan være markeret med et “T” eller “Tv” på drejeknappen. Ellers kig i brugervejledningen.
Gå udendørs midt på dagen hvor du har rigeligt med naturligt lys.
Monter kameraet på et stativ hvis muligt, alternativt stil det på et bord, eller hvilken som helst anden plan overflade.
Indstil kameraet til brug af selvudløser (se igen i brugervejledningen hvordan det gøres).
Indstil kameraets lukkertid til 1/20 sekund.
Find et motiv i bevægelse, det kan være en bil, cyklist, gynge på legepladsen etc etc.
Tag billedet.
Indstil nu kameraet til 1/500 sekund, og fokus på det samme motiv.
Tag billedet.
Prøv evt. at tage flere billeder ved forskellige lukkertiden.
Hent billederne ind på PC og se forskellen.

Blænden

Lukkertiden var et udtryk for hvor længe kameraet tillod at billedecensoren blev belyst. Blænden er et udtryk for hvor stort et hul kameraet lader lyset passere igennem til billedecensoren. “Hul’et” kalder vi i fagsproget også for blændeåbningen. Blænden måles i enheden F-stop, og typiske værdier kunne feks. være f/2.8, f/4, f/5.6, f/8, f/11. Denne nævnte talrække kaldes også for blændeskalaen. Det et typisk de spring blænden kan justeres i, på et digitalkamera. For hvert spring enten halveres eller fordobles blændeåbningens area, alt efter hvilken vejn man justerer.

I praksis anvendes blænden til at regulere dybdeskarpheden i billedet. En lavdybdeskarphed opnås ved at anvende et lavt blændetal (feks. f/2.8). Lav dybdeskarphed anvendes oftest ved portrætbilleder og nærbilleder. Fordi det på den måde er muligt at arbejde med billedets dybdeskarphed, udgør blænden en utrolig vigtig parameter, når der skal arbejdes kreativt med fotografiet.

Et eksempel på lav dybseskarphed, taget med stor blændeåbning. (ps: motivet er to rækker taco skaller fra en Mexicansk buffet).

Sidst men ikke mindst, kan blænden naturligvis også anvendes til at opnå bedre eksponering under dårlige lysforhold.

Vi laver ingen øvelse med brug af blænden.

Inden vi bliver for tekniske, tror jeg vi runder dagens lektion af her.

Opsummering.

Dette var 3. lektion i Altomcamping’s Fotoskole. På nuværende tidspunkt bør du have:

– Et overblik over de 3 kameratyper på markedet.
– Have en meget overordnet forståelse for nogle af de “fremmedord” du ser i reklamer og annoncer for digitalkamera.
– Du ved hvad du skal kigge efter, når du er ude og se på nyt digitalkamera.
– Have kendskab til nogle af de vigtigste tilbehørs dele til et digitalkamera.
– Du kan bruge bruge kameraets fuldautomatik, så du bare kan tage billeder efter “Point-And-Shoot princippet”.
– Du kan med fordel kan anvende Motivprogrammer i nogle særlige situationer.
– Du forstår vigtigheden af at placere Fokus det rigtige sted.
– Du ved hvad en Lukkertid betyder.
– Du ved hvad Blænde betyder.
– Du ved hvorda en hhv. lav og høj ISO-værdi påvirker billedets detaljer og mængden af støjkorn.

Kan du nikke til ovenstående punkter, så er du helt med i Fotoskolen. Du skal være velkommen til at stille spørgsmål evt i kommentar felterne til hvert afsnit, eller via besked systemet.

Peter Müller

Rejser

Fotoskolen Del 3 – Indstilling af kameraet.