Når vi rejser med campingvogn, overnatter vi ofte på rastepladser eller lignende steder, hvor det ikke er muligt at tilslutte 230V til campingvognen. Men det er ikke et problem, da vi har en inverter monteret i vognen.
En inverter gør det nemlig muligt at omdanne 12V fra campingvognens batteri til 230V. Vi kan derfor bruge elektriske apparater til 230V selvom campingvognen ikke er tilsluttet 230V. Det kræver selvfølgelig at batteriet er opladet.
Kapaciteten er vigtig
Man kan få invertere i forskellige udformninger og med forskellig kapacitet.
Som nævnt fås invertere med forskellig kapacitet. Det er kapaciteten der afgør, hvor mange elektriske apparater der kan tilsluttes inverteren på samme tid. Inden vi anskaffede os vores inverter, skrev vi derfor en liste over alle de apparater (tv, computer, opladere m.m.), som vi ville bruge sammen med inverteren. Ud for hver enhed skrev vi enhedens forbrug i watt, og lagde derefter alle tallene samme. Resultatet blev i vores tilfælde på lidt over 700W. Så vi skulle altså have en inverter med en kapacitet på minimum 700 watt.
Carbest Sinus Power Inverter 700 er en inverter – eller sinus vekselretter, som enheden også kaldes – med en vedvarende ydelse på 700 watt. Den kan kortvarigt klare en ydelse på 2100 watt (i et par sekunder).
Vores nye inverter leverer desuden 230V med en ren sinuskurve. Det er lidt nørdet, men avanceret og nyere el-udstyr kræver ren sinusstrøm for at kunne fungere. Mange invertere laver urent 230V ved trapez eller modificeret sinus. Disse kan godt anvendes til et specifikt forbrug der ikke kræver ren sinus, men vi ville være på den sikre side, så vi ofrede de ekstra penge og anskaffede os en inverter med ren sinuskurve.
Let at bruge og 230V overalt
Det er ikke nogen raketvidenskab at bruge en inverter. Tænd for inverteren og tilslut de apparater, som du skal have strøm til. Så simpelt er det.
Inverteren leverer 230V så længe der er strøm på batteriet. Så brugstiden afhænger altså af hvor kraftigt et batteri, der er i campingvognen og meget det er ladt op. Vores campingvogn har tillige solceller på taget, og vi får derfor ladet vores batteri i campingvognen næsten konstant.
Man skal være opmærksom på inverterens hvilespænding. Selv om enheden er slukket, så bruger den alligevel lidt strøm. Ikke meget, men det kan dræne campingvognens batteri i løbet af nogle dage.
Til en Carbest Sinus Power Inverter kan man tilkøbe en fjernbetjening. Det er smart, for så man let hhv. slukke og tænde for inverteren uden at skulle ned i magasinet, hvor den er monteret
Let at montere
Nogle inverter leveres med et 12 volt stik, og dem må man selv tilslutte campingvognens 12V anlæg. Vores inverter er tilsluttet campingvognens batteri. Det bør man overlade til fagfolk, men vi viser alligevel her hvordan vores inverter blev monteret.
Hvis udtaget til 230V er monteret på selv inverteren, skal man sørge for at montere enheden så man kan komme til det 230V stik.
Frihed på rejsen
Inverteren giver mulighed for at oplade mobiltelefoner, batterier til kamera m.m. og bruge 230V apparater som f.eks. tv og bærbare PC’er. Det er en dejlig frihed at have med på ens rejser.
Carbest Sinus Power Inverter 700 W er set til kr. 1.695,-. Den kan også købes gennem de fleste Reimo-forhandlere.
Specifikationer
- Indgangsspænding DC: 12 V
- Udgangsspændning (±5%): 230 V
- Vedvarende belasting: 700 W
- Spidsbelasting (kortvarigt): 2.100 W
- USB-udtag: Ja
- 230V udtag: 1 stk.
- Vægt: 2 kg.
- Mål (BxHxD) mm: 255 x 186 x 90