Medicin på rejser i udlandet

af Bjarne
Active Image
Mange turister er afhængige af medicin hver dag – herunder også campister. I Danmark er der ingen problemer ved at medbringe medicin. Men hvad når rejsen går til udlandet?

Selvom man i det fleste europæiske lande kan få den samme medicin som herhjemme, er der et par fordele ved at have sin medicin med hjemmefra. Dels skal man ikke bruge dyrebar ferietid på at finde apoteker, og dels undgår man evt. sprogproblemer. Men det er en god ide at gardere sig mod at blive stoppet i tolden for mistanke om narkosmugling.

Hvis man (ellers ens børn) er afhængig af medicin på rejsen, bør man i god tid kontakte sin læge og få en recept på den medicinmængde, der skal bruges på ferien.

Men man kan ikke bare medbringe alle typer medicin på tværs af grænser. Visse typer af medicin er underlagt er underlagt restriktioner ved indførelse til et andet land. Ved rejser til lande uden for Schengen-aftalen, er det en god ide at medbringe et brev (på engelsk) fra sin læge, der kan forklare emsige toldere, hvad medicinen skal bruges til. Medbring evt. også recepten. Dette bør også gøres, hvis man medbringer sprøjter og kanyler.

Går rejsen til et land indenfor Schengen-aftalen, skal man medbringe et ’pille-pas’. Et pille-pas eller en medicinattest er det dokument, som på forlangende kan vise til myndighederne. Dette gælder ved indrejse til Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Estland, Grækenland, Holland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Pillepasset dokumenterer, at den medbragte medicin er til eget brug.

For begge tilfælde gælder, at mængden af medicin skal svare til den periode man er væk fra hjemmet.

Man behøver ingen attest for at medbringe astmamedicin, gigtmedicin, hjertemedicin, hormoner, hudmidler og infektionsmedicin.

Pille-passet er aktuelt ved medicin, som indeholder stoffer, der virker euforiserende, og som påvirker centralnervesystemet. Det kan eksempelvis være sovemedicin, stærke smertestilende midler, der indeholder morfin og beroligende midler.

For at få et pille-pas, skal man have en recept fra lægen. Også hvis det drejer sig om medicin, der er i håndkøb.

Alle landets apoteker udsteder pille-pas og det er gratis at få dem udstedt.

 

Prøv også at læse disse indlæg