Her kommer så 4. del af Jens og Carstens beretning fra deres tur til Nordkapp. De har haft en hård nat, men har oplevet Nordkapp på godt og ondt. Nu er de på vej hjem igen.
Jens fortæller:
Vi kom til at køre ud til globen i aftes, men der var ikke meget lys, for de er ved at renovere soklen. Hvad gør man så? Jo, man har selvfølgelig en generator med, så lys er ikke noget problem.

Globen oplyst af vores generator – Det er vist heller ikke helt lovligt 🙂
Det har rigtig stormet i nat. Temperaturen var på -2 grader, så her er stadig piv-koldt.

Her overnattede vi – i ly af indgange til Nordkapp Centret
Sneploven kom kl 07.00 og sagde godmorgen. Han var ikke misundelig på vores nat.

Globen i solskin

Her er vi foran de (lukkede) billetluger til Nordkapp Centret
For en sikkerheds skyld tog vi to portioner Ota solgryn her til morgen. Vi er ikke overtroiske, men vi syntes der et sammen hæng mellem vejret og de Ota solgryn. Og nej – vi får ikke penge for at sige det.

Der ligger rimeligt meget sne langs vejen ud til Nordkapp

Og her skal man passe ekstra meget på

Forbi bommen, der lukker vejen ud til Nordkapp, for sidste gang

På vej ned mod Honningvåg
Der kommer lidt sol på himlen og vi er på vej syd på. Kilometertælleren 10420 og klokken er 07.45
Kl 09.30 har vi været en tur i Honningvåg (den største by på Magerøya) og set masser af tørrede fisk. Selv deres ambulancer ligner noget, der kunne være med i en gang hård ralley. Vi forlod nu Honningvåg og kørte mod Olderfjord.

Honningvåg og de mange tørrede fisk

Ambulancerne i Honningvåg

Så skal vi gennem Nordkapp tunellen for at komme tilbage til fastlandet

End ikke Samernes souvenirboder var åbne
Der var ikke god dækning på vores internet fra Nordkapp til Alta, men vi blev ved med at prøve at komme på internettet. I Alta var der god dækning, men den forsvandt desværre hurtigt igen.

Det er utroligt flot at køre langs de norske fjorde

Ord kan faktisk ikke beskrive hvor flot her er
For forandringens skyld har vi valgt at køre et stykke på E6 gennem Norge til Elvestad og derefter E21 sydpå.
Vi har kørt en del bjergkørsel i dag, men det er ikke noget problem med den lette vogn. Vi kan næsten følge med de lokale. Både bil og campingvogn følges utrolig godt ad. Vi kan ikke mærke, at vi har en Turtle 1500 på krogen. Og det selv om vejene nogle steder er meget ujævne og snørklede.

Flot når bjergene spejler sig i fjordens vand
Her kl 17.00 har vi højt flot solskin og 7 graders varme. Behøver jeg at sige ”Ota solgryn”? 😉
Hvis det var muligt, havde jeg gået turen med kameraet til fods, for her er rigtig mange smukke motiver.

Her er så smukt og lyset er fantastisk
| Links: | |
| Relevante Link(s) : | Camping og Fritidscenter Horsens |Tuxer |
| Gå til del: | 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 |
