Nyt udstyr fra Kampa kan give mere komfort på campingturen

af Bjarne Søby
kampa udstyr 2017 01

Kampa er kendt for deres luft-telte, men har også et bredt udvalg af campingudstyr. Bl.a. Roast Master, Hottie og Geyser, der alle er nyheder fra Kampa til sæson 2017.

Vi har lånt det nye campingudstyr fra Kampa med på tur, og det har været en positiv oplevelse. Alle 3 enheder er nicheprodukter – dvs. det er langt fra alle, der kan få glæde af dem.  De er nok mest tiltænkt teltcampister eller campister med teltvogn. Men også campister med campingvogn kan i visse tilfælde få glæde af dem.

Transportabelt gaskomfur

Roast Master er et transportabelt gaskomfur. Der er to blus og en ovn. Både blus og ovn bruger gas til opvarmning, og komfuret er ikke større end at det kan transporteres bag i en bil.

Lille men effektiv varmeovn

Hottie er en lille varmeovn, der trods sin størrelse afgiver fin varme. Den er ikke stor nok til at varme et stort telt op på en kold i ydersæsonen. Men i et mindre telt eller som supplement til en anden varmekilde, der kommer den for alvor til sin ret.

Den er lynhurtigt at stille op, så den tændt op og er klar på under et minut. Og så er den ikke større, end at man kan have den med overalt.

Transportabel vandvarmer

Geyser er en transportabel vandvarmer, der stort set kan anvendes over alt. Den kræver tilslutning til gas og 12V, men har man adgang til det, så kan man få varmt vand over alt.

Den medfølgende vandpumpe sænkes ned i en beholder med vand, og både pumpe og opvarmning startes automatisk, når startknappen aktiveres.

Vi var lidt skeptiske første gang vi så Geyser, men den virker virkelig godt, og den er hurtig til at varme vandet op.

Se det på Camping-TV

Vi lavede dette TV-indslag med det nye udstyr fra Kampa. Her kan du se mere til Roast Master, Hottie og Geyser.

Få flere specifikationer og priser her: Camping Agenten

Prøv også at læse disse indlæg