Fendt Campingvogne 2011 nyheder

af Ann Karina
fendt_2011_01

Fendt har en masse flotte nyheder til deres 2011 program. Der er i flere af serierne kommet nye grundris, flere af serierne er blevet opdateret og en helt nye campingvogn og en ny luksusserie har endda set dagens lys.

Fendt har nogle generelle nyheder der ikke er model eller seriespecifikke så som:

Udvendigt:

  • To ekstra positionslys
  • Nyt og forbedret støttehjul med forbedret gummi på hjulet
  • Serviceklap på 1050 x 280 mm (modelafhængig)
  • Gaskassen kan åbnes helt op og gaskasselåget er blevet optimeret
  • Gaskassen har riflet blikbund
  • Lav læssekant i gaskasse
  • Kiler fastspændt i gaskassen
  • Holder til 2 x 11 kgs gasflasker
  • Ny aerodynamisk front
  • Nyt indvendigt greb ved indgangsdør
  • Støtteben med forlænget spindel

fendt_2011_02
Her kan man se den nydesignede gaskasse og gaskasselåg

Indvendigt:

  • Ståhøjde på 195 cm
  • Møbler i laglimet træ
  • Søjlebord med trinløs indstilling
  • Nye kraftige hængsler
  • Individuelle læsespots
  • LED Lysslange
  • Ekstra siddedybde i rundsiddegruppe i baggende
  • Brede køjesenge i bagende

fendt_2011_03
Pga øget siddedybde i siddegrupper placeret i bagenden af vognen, bliver siddekomforten meget bedre

For at starte med Fendts prisbillige serie, Saphir, er der kommet nye grundris. 450 SFH, 450 SQB samt 550 TFKM. 420 QF bortfalder. Serien tilbyder nu i alt 20 grundris.

fendt_2011_02
Fendt Saphir er en flot campingvogn til en forholdsvis billig penge. Her ses en Saphir 450 SFH som er en kampagnemodel i 2011. Den kan erhverves for 127.950,-

450 SFH – Fransk seng og toiletrum i forenden, siddegruppe og køkken og køkken i bagenden.
450 SQB – Tværstillet dobbeltseng i forenden, køkken og toiletrum i midten, samt siddegruppe i bagenden.
550 TFKM – Fransk seng og toiletrum i forenden, siddegruppe og køkken i midten og tværstillede køjer i bagenden.

fendt_2011_02
Her ses den meget rummelige soveafdeling Fendt Saphir 450 SFH. Bemærk hvor lidt sengen er skåret af i hjørnet

Af nyheder i Saphir serien kan desuden nævnes:

  • Større serviceklap i mange modeller
  • Stor serviceklap i 550 TFK og 550 TFKM hvor den nederste køje kan klappes op.
  • Nye stofkombinationer “Ascoli” der er mørk grå med en lysere grå som stribe, samt cremefarvede kontrast stoffer. Der ud over er der “Livia” der er mere over i det marineblå med en lys blå og beige stribe. Her er der ligeledes cremefarvede kontrast stoffer.
  • Søjlebord som standard i alle modeller
  • I flere modeller er der nu det nye smarte 140 liters Slim-Tower køleskab
  • I flere modeller har køkkenet fået brede skuffer med selvluk
  • Der er kommet Cappucchino farvede kanter i køkkenet

fendt_2011_02
På trods af de mange lyse farver, er denne Saphir 450 SFH stadigvæk rigtig hyggelig

Bianco serien er på kort tid blevet en stor success som det kompakte rejsevogn. Her er der kommet to nye grundrids 445 TF og 465 SFB i standardserien og et nyt grundris i Sportivoserien 450 SQB. Der tilbydes nu i alt 7 grundris i Bianco serien. 445 FB bortfalder.

fendt_2011_07
Fendt Bianco har også fået det nye Slim-Tower køleskab. Flot integreret i campingvognens øvrige design.

De nye grundris:

445 TF – Tværstillet dobbeltseng i forenden, toiletrum og køkken i midten og rundsiddegruppe i bagenden.
465 SFB – Fransk seng og toiletrum i forenden, køkken i midten og rundsiddegruppe i bagenden.
450 SQB – Tværstillet dobbeltseng i forenden, toiletrum og køkken i midten og siddegruppe lige over for indgangsdøren i bagenden.

Af modelspecifikke nyheder kan desuden nævnes:

  • Stor serviceklap i visse modeller
  • Ny tagræling på Bianco
  • Ny stofkombination i Bianco serien, “Livia” der er over i det marineblå med en lys blå og beige stribe. Her er der ligeledes cremefarvede kontrast stoffer.
  • Sportivo får ligeledes ny stofkombination. Her er der også nyt gulvtæppe. Stofkombinationen “Siena” er Cremefarvet med grå og vinrøde kontraster.
  • I flere modeller er der nu det nye smarte 140 liters Slim-Tower køleskab
  • I flere modeller har køkkenet fået brede skuffer med selvluk
  • Der er kommet Cappucchino farvede kanter i køkkenet

fendt_2011_02
Her ses den store rundsiddegruppe med stofkombinationen “Livia” i den nye Bianco 465 SFB

Fendt kommer i år med en helt ny sporty campingvogn, Tendenza. Tendenza er designet af Fendts kvindelige designer og er en campingvogn der designmæssigt deler vandene. Uanset om man kan lide den eller ej, er det absolut nytænkning i brug af farver i en campingvogn.

fendt_2011_02
Tendenza er helt sin egen

Ind til videre kommer denne vogn i et grundris, 465 SFB med fransk seng og toiletrum i forenden, køkken med Slim-Tower i midten og rundsiddegruppe i bagenden.

fendt_2011_02
Her ses rundsiddegruppen i Tendenza. Farverne og kontrasterne er nytænkning inden for interiørdesign i campingvogne.

fendt_2011_02
Tendenza´en er rummelig og smart. Den har ligeledes fået det nye Slim-Tower flot integreret.

Ellers indeholder Tendenza følgende:

  • Nyt udvendigt dekordesign
  • Stor serviceklap (1050 x 280 mm)
  • Ny tagræling
  • Stofkombination “Kleo” der er speciel for Tendenza´en. Farverne er holdt i en varm lilla med cremefarvede og gyldne kontraster.
  • Trædekoren er “Ebano-dekor” der er en lys “børstet” trædekor med cremefarvede kontraster.
  • Møbellågerne har sit helt eget designmæssigt
  • Specialdesignet loftslampe
  • Det nye smarte 140 liters Slim-Tower køleskab
  • Brede store skuffer med selvluk i køkkenet

fendt_2011_02
Her ses det smarte gardinsystem

Platin serien har ikke gennemgået de store forandringer. 650 TFK samt 650 TFKM (A og B) bortfalder, så nu tilbydes der 6 grundris i serien. Platin har selvfølgelig fået de generelle opgraderinger hele Fends sortiment har fået. Der er kommet nye stofkombinationer:

“Kappa” – Chokoladefarvet med creme og sandfarvede kontraster.
“Apero” – Mørk sandfarvet med vinfarvet kontraststribe, samt gyldne og hvide kontraststoffer.

fendt_2011_02
Her ses den nye stofkombination “Apero” i en Platin 465 TF

I Topas serien er der ikke de helt store nyheder ud over de generelle forbedringer Fendt har lavet over hele linien. 490 TF og 520 TG bortfalder og der tilbydes nu 6 forskellige grundris. Der er også kommet nye stofkombinationer og der kan nu vælges imellem:

“Aluna” – Sandfarvet med gyldne og cremefarvede kontraster
“Kappa” – Chokoladefarvet med creme og sandfarvede kontraster.

fendt_2011_02
Her er den nye stofkombination “Aluna” i en Topas

Diamant serien er stadigvæk indbegrebet af luksus og stilsikker elegance. Der tilbydes 4 grundris i serien. 495 TF, 560 WG, 560 WGD, 650 TF, 650 TG samt hele VIP serien udgår.

Ud over de generelle Fendt opgraderinger har serien har gennemgået nogle opdateringer der gør den endnu mere tidløs end tidligere:

  • To nye stofkombinationer. “Alassio” der har en gylden sandfarvet bund med forskellige nuancer af sandfarve og gyldne farver som kontrast. Siris” – En mere støvet sandfarvet bund med grå, hvide og rosa kontrastfarver
  • Individuelle indstillelige hovedender i sengene
  • I visse modeller er der 190 liters køleskab med integreret dør
  • I visse modeller er der bageovn
  • Ny form på hynderne

fendt_2011_02
Fendt Diamant er stadigvæk ypperlig luksus. Her ses en 700 TGD

I stedet for Fendts tidligere topmodel Diamant VIP, er der kommet en helt nu luksusserie, Brilliant.

Brilliant serien har som noget helt nyt i Fendt regi front og bagende i glasfiber. Dette har givet designerne helt nye muligheder for formgivning. Udvendigt fremstår Brilliant serien yderst elegant med sine svugne former, mørke tonede ruder og krom konturlister. Indvendigt er Brilliant serien ligeledes yderst elegant og luksuriøs med cremefarvet læderpolster, 3D stjernehimmel og rigtigt mange gennemførte detaljer.

fendt_2011_02
Selv udefra træder denne vogn i karakter. Flotte linier med glasfiber front og bagende

Brilliant kommer i 3 grundris:

560 TF – Rundsiddegruppe i forenden, køkken i midten og fransk seng samt toiletrum i bagenden.
650 FF – Fritstående seng i forenden, baderum og køkken i midten og rundsiddegruppe i bagenden
700 TFD – Fransk seng uden afskåret hjørne og toiletrum i forenden, kæmpe bruserum samt masser af opbevaring i midten. Køkkenet er ligeledes placeret ca. i midten af vognen. I bagende er der rundsiddegruppe.

fendt_2011_02
Selv på trækstangen er der der krom

Udvendige features:

  • Optimal isolering
  • Indfarvet dæklag
  • “Klasse A” – højglans overflade
  • 100 % UV bestandig
  • Rengøringsvenlig pga. flydende overgange og optimering af fuger
  • Ekstrem afrundede alulister
  • Omfangsrig krompakke er standard
  • Nydesignede klistermærker
  • Ny tagræling
  • Indgangen er belyst med “Brillant i skrift”.
  • Optimeret gaskasse som kan indstille og justeres

fendt_2011_02
3D stjernehimmel flere steder i vognen

fendt_2011_02
I denne 650 TF er der masser af plads

fendt_2011_02
Luksusyacht eller campingvogn – man kan nemt komme i tvivl

Indvendige features:

  • Læderpolster “Reno”
  • Møbler i “Virginia Tulip-dekor”
  • Kanter og afdækning i toiletrum med “Mineraldekor”
  • Specielle møbellåger
  • Rulle- og plissegardiner med bedre varmehæmning og enhåndsbetjente
  • Store skuffe med selv luk funktion i køkkenet
  • Slim-Tower, 140 liter kæleskab eller 190 liter køleskab med integreret frostboks og lys (modelafhængig)
  • Bageovn
  • Varmeovn med kaminlook
  • Nye greb
  • Lysstyringssystem med fjernbetjening
  • Gulvvarme
  • Multimedieskab til 26″ fladskærm (650 TF og 700 TFD) og mulighed for tilkøb af mediepakke
  • Søjlebordstel med trinløs højdeindstilling
  • Hovedenden i sengen kan højdeindstilles
  • Ny madras, der kan deles i hovedenden.

fendt_2011_02
Køkkenet har masser af opbevaringsplads

fendt_2011_02
Dette er den største brusekabine jeg har set til dags dato – der er næsten plads til et helt Poolparty

Det er dejligt at se, at også sker en masse udvikling i kategorien luksuscampingvogne.

fendt_2011_02
Indgangstrin med belyst logo – så kan man altid se trinnet, selv i mørke

 

Links:
Relevante Link(s) : Fendt

 

 

Prøv også at læse disse indlæg