Polar har netop annonceret at der snart kommer to helt nye planløsninger i hhv. Blue- og Blackline serierne.
Polar fylder 60 år, og i den anledning kommer der to nye indretninger.
Polar 650 BQDA Blueline
Den ene er 650 BQDA i Polars Blueline-serie. Den er indrettet med fritstående dobbeltseng og tværstillet badeværelse bagerst i campingvognen. Køkkenet er midt i campingvognen og forrest er en stor rundsiddegruppe.
Polar 650 BQDA er så ny, at vi endnu ikke har fået nogle billeder af den – kun en tegning over planløsningen.
Polar 590 FWL Blackline
Polar 590 FWL Blackline har vi fået lidt flere oplysninger på. Den er indrette med fransk, dobbeltseng bagerst i vognen. Her er der også et toilet/baderum. I midten af campingvognen er der køkken og opbevaring, og helt forrest er der en meget stor siddegruppe.
Blackline er Polars topserie når det gælder fabriksmonteret udstyr.
Det er ret sparsomt med oplysninger om de to nye campingvogne, men der kommer snart flere informationer. Måske er de to nye vogne med på Ferie For Alle i næste måned. Hvis ikke, kan du sikkert få mere at vide om dem der.
Og så skal det da også lige nævnes at Polar barsler med en nyhed mere i 2024. Det bliver spændende at se hvad det er.