Camping TV: Dometic 2013 – Kølige og Luftige Nyheder

af Ann Karina
Der er spændende nyheder fra Dometic i 2013

Til sæson 2013 kan Dometic bl.a. præsentere en ny serie kølebokse, en helt ny aircondition, og en ny tagluge. Vi kiggede nærmere på nyhederne på Ferie For Alle 2013.

 

Waeco CoolFreeze CFX-serie

Waeco CoolFreeze CFX er en ny serie kølebokse. De er alle med kompressor, og kan derfor køle effektivt uden påvirkning fra temperaturen uden for køleboksen. Designet er lidt mere hårdført – eller råt om man vil.

Alle køleboksene har store kraftige bærehåndtag. Håndtagene er med fjeder, så der klapper selv ind til boksen, når de ikke benyttes.

De nye kølebokse fås i størrelserne 35, 40, 50 og 65 liter.

Køleboksene kan køle ned til -22 grader, og den største køleboksen på 65 liter, har desuden separat fryserum.

Dometic Freshjet 2200 aircondition

En nyhed mere fra Dometic i 2013 er den nye Dometic Freshjet 2200 aircondition. Dometic FreshJet har en kølekapacitet på 2200W og kan derfor anvendes i campingvogne på op til 7 meter. På trods af den store kapacitet vejer den kun 32 kg.

Der er indbygget LED lys i  Dometic Freshjet 2200. De kan dæmpes med den medfølgende fjernbetjening. Man kan selvfølgelig også betjene airconditionens funktioner med fjernbetjeningen.

Læs også:Danmarkspremiere: Dometic FreshJet 2200

Ny tagluge i Midi HEKI style

Den nye tagluge fra Dometic måler 40×70 cm, og den åbnes med håndsving.

Links:
Relevante Link(s) : Dometic

Prøv også at læse disse indlæg