Fotoskolen Del 1 – Valg og køb af kamera.

af Webmaster

Velkommen til første afsnit – eller rettere første lektion – af Altomcamping’s Fotoskole. Jeg vil over den næste måneds tid, forsøge at fortælle lidt om fotografering på f.eks. campingferien. Jeg vil med ganske simple metoder vise, hvor let og enkelt du kan øge kvaliteten af dine feriebilleder ganske betydeligt. 

Målgruppen er for absolut begyndere indenfor fotograferingens kunst, dvs. det kræver ingen erfaring eller forudgående viden, for at kunne følge med i Fotoskolen.

I denne omgang af Fotoskolen, har vi begrænset os til kun at arbejde med den nyere tids Digitale Fotografering, dvs. vi har glemt alt om filmruller og mørkekamre.

Lad os kaste os ud i det…. 

Før vi i det hele taget er i stand til at fotografere, så kræver det selvfølgelig vi er i besiddelse af et fotografi apparat – også kaldet et kamera. Markedet for digitale kameraer er vokset enormt over det seneste år ti. Hver eneste uge modtager vi bunkevis af reklamer, spækket med det ene gode super tilbud efter det andet. 

En vigtig ting i skal være opmærksom på, når i investerer i et nyt digital kamera er, at de store super tilbud kun i sjældne tilfælde er det bedste kamera, til at dække dit behov eller ønske. Oftest er det modeller butikken af forskellige årsager hurtig gerne vil af med. Det kan være fordi en ny model er på vej, eller fordi butikken er brændt inde med et mindre lager pga. manglende popularitet. 

Ønsker i den personlige og faglige bedste rådgivning til køb af nyt kamera, kan jeg anbefale i handler hos en selvstændig fotohandler. Dvs. en fotohandler der driver sin helt egen butik, uden at være en filial af en større butikskæde. Årsagen er at disse selvstændige butikker, oftest er bemandet med indehaveren selv, med mange års erfaring fra branchen. De større butikskæder vil ofte være bemandet med fritidssælgere og studenterafløsere med begrænset erfaring indenfor fotograf faget. 

I de to første afsnit af Fotoskolen, vil vi derfor fortælle lidt om de kameratyper der findes, deres fordele og ulemper, samt en kort gennemgang af betydningen af de mange ord, udtryk og begreber man ser i annoncerne. 

Målet med de to første afsnit er, at du opnår et større overblik og forståelse for udbuddet af digitale kameraer, og du føler dig bedre klædt på, til at gå ud og investere i det helt rigtige kamera netop til dit personlige behov. 

De tre typer. 

De mange kameraer man ser i butikker og reklamer kan alle inddeles i tre hovedgrupper. 

  • Lommekameraet.
  • Zoomkameraet.
  • Spejlreflekskameraet.  

De tre typer af digitale kameraer er hver især meget forskellige, og har hver især deres fordele og ulemper.  

Lommekameraet. ( Ca. kr. 600-2500,-). 

Lommekameraet er fysisk det mindste af de tre typer af digitalkameraer vi har på markedet. Det er samtidig også det absolut mest udbredte og populære kamera i de danske familier. Kameraet kan kendes på dens kreditkort lignende størrelse og det forholdsvis tynde udseende.

Lommekameraet er opbygget af et lille kabinet, hvor der er placeret et lille objektiv med intern zoom funktion samt en lille billede censor, til at opfange lyset der kommer ind igennem objektivet. Alle er udstyret med en lille blitz, der oftest vil have problemer med at dække hjørnerne i billedet. Selvfølgelig har kameraet også lidt elektronik til styring af funktionerne. 

Den kompakte størrelse, der indbyder til at tage kameraet med i lommen hele tiden, er uden sammenligning lommekameraets største fordel. Men samtidig er den kompakte størrelse også lommekameraets ulempe, da den lille størrelse kun er muligt ved, at benytte et meget lille objektiv og en meget lille billede censor. Den bedste billede kvalitet med digitalfotografering, opnås med kameraer der benytter et stort objektiv og har en stor billede censor. Derfor er lommekameraerne også den af de tre typer vi gennemgår i dag, der leverer den laveste billede kvalitet. 

Lommekameraets anden store fordel er den lette betjening. Denne kameratype kaldes også for “Point-And-Shoot” kameraer, fordi som ordet siger – man skal blot pege kameraet mod motivet og trykke. Kameraets fuldautomatik har sørget for der kommer et veleksponeret billede i kassen. 

Med andre ord, lommekameraet er et godt kompromis mellem størrelse, let betjening og billede kvalitet – hvilket også er de afgørende faktorer for den popularitet de har. 

Det vil være udover Fotoskolens rammer i denne omgang, at komme nærmere ind på hvordan forskelle i billede kvalitet kan ses og give sig til udtryk. Men kort fortalt vil du bl.a. kunne se forskellen i billedets skarphed ude i hjørnerne. Billeder taget med et lommekamera vil oftest kun være skarpe lige omkring fokuspunktet.

Når ovenstående er sagt omkring billede kvaliteten, skal jeg samtidig understrege, at de fleste lommekameraer fra anerkendte mærker, leverer en rigtig god billedkvalitet, der er mere end tilstrækkelig til familie- og feriefotografering. 

vis man ikke har nogen særlig interesse i fotografering som et fag eller hobby, men blot ønsker at forevige minderne fra ferien, campingturene, familiens fødselsdage osv., så vil et digitalt lommekamera uden tvivl være det bedste valg. 

Det vil være umuligt for mig at anbefale en konkret model. For det første afhænger det af smag og behag, for det andet går udviklingen så stærkt, at hvis jeg anbefaler en konkret model i dag som denne historie bliver skrevet, så vil den nå at blive afløst og forældet før historien når forsiden på Altomcamping.dk 

Selvom jeg selv oftest benytter professionelt udstyr når jeg fotograferer, så har jeg dog en bred erfaring med lommekameraer også. Jeg kan på den baggrund med rimelig sikkerhed anbefale, at holder i jer til mærket Panasonic, når det drejer sig om lommekameraer – så går i bestemt ikke galt i byen. Efter min overbevisning og erfaring, er det Panasonics lommekameraer der leverer den bedste billede gengivelse i det segment. Forklaringen skal findes i objektivet. Alle objektiver i Panasonic kameraer er lavet af et verdens førende optik producent er, nemlig tyske Leica.  

Zoom kameraet. ( Ca. kr. 2000-4500,-). 

Zoomkameraet er betydelig større end lommekameraet, og fremstår som en kompakt og buttet konstruktion. I en periode var Zoom kameraet rigtig populær hjemme i de danske familier, men efter de seneste par års kraftige prisfald på spejlreflekskameraer, er dette segment tydeligvis blevet presset bagud. Dem som vil have mere zoom og en bedre billede kvalitet end det lommekameraet kan levere, er i dag sprunget videre til et spejlreflekskamera, og dem som synes spejlreflekskameraet er for stort – de vil også synes zoom kameraet er for stort – og ender derfor med et lommekamera.

Zoom kameraet er opbygget af et betydeligt større og mere klodset kabinet end lommekameraet. I kabinettet er der placeret et kraftigt zoom objektiv med typisk 10x til 15x zoom. (10x zoom begrebet beskrives senere). Billede sensoren kan være på samme størrelse som lommekameraerne, men er dog i nogle modeller lidt større – uden at være på størrelse med dem som sidder i spejlreflekskameraerne. 

Kameraets åbenlyse største (og jeg kan være bange for det også er den eneste) fordel er muligheden for kraftig zoom. En kraftig zoom er især anvendeligt til natur- og dyrefotografering, hvor det kan være svært at komme tilstrækkeligt tæt nok på motivet. De øvrige egenskaber minder meget om lommekameraets, dvs. der kan selvfølgelig forventes en marginal bedre billedkvalitet – men stadigvæk er det langt fra den kvalitet et spejlreflekskamera kan levere. Billedstøj egenskaberne er ligeså dårlige og uanvendelige som på lommekameraerne. 

Ved denne type kamera er det vigtigt at være opmærksom på, at den store zoom mulighed kun rigtig kan udnyttes i dagslys. Så godt som alle zoom kameraer er udstyret med et objektiv der sænker lysfølsomheden i takt med man zoomer ind på sit motiv. Dvs. lysfølsomheden vil være mærkbart reduceret ved fuld zoom, og dermed vil der være større krav til naturligt lys, for at resultatet bliver godt, og ikke kornet af billedstøj. 

Skal man i dag ud og investere i nyt digitalkamera, vil jeg ganske enkelt anbefale at denne kategori eller kameratype springes over. Zoom kameraerne havde deres berettigelse for 4-6 år siden, hvor de billigste spejlreflekskameraer stadig lå på den forkerte side af kr. 5000,-. Dengang udgjorde zoom kameraet et rigtig godt og betydeligt billigere alternativ til de dyre spejlreflekskameraer. Vil man mere med sin fotografering end hvad lommekameraerne rækker til, er min klare anbefaling at gå direkte til et spejlreflekskamera. Priserne i dag starter allerede ved kr 2500,-. 

DSLR – Spejlreflekskameraet.  ( fra Ca. kr. 2500 og opefter). 

Den tredje og sidste kameratype vi gennemgår i Fotoskolen, er det digitale spejlreflekskamera. Denne kameratype beskrives lettest som “Det klassiske gode gamle kamera”. Det er nemlig denne kameratype der kommer tættest på de tidligere analoge kameraer. Man opdager også hurtigt, at udseendet og den fysiske konstruktion minder uhyggeligt meget om kameraerne før den digitale tidsalder.

Som nævnt ligner et digitalt spejlreflekskamera, de klassiske analoge kameraer som har været kendte i mange år. I modsætning lomme- og zoomkameraet, så har spejlreflekskameraet intet objektiv, men blot en objektivfatning, hvor et eksternt objektiv skal kobles på. Derudover rummer spejlreflekskameraet et avanceret system af spejle og prismer, en betydelig større billede sensor end de to øvrige kamera typer vi har gennemgået, og selvfølgelig har også spejlreflekskameraet en del elektronik til styring af funktionerne. 

Det avancerede system af spejle og prismer, betyder at man i kameraets søger kigger ud igennem objektivet. Det betyder at det man ser med øjet, vil være det billede kameraets billede sensor vil se når billedet bliver taget. 


Kilde: Wikipedia.

Meget kort og simpelt fortalt fungerer det på den måde, at motivet opfanges af objektivet, reflekteres op i en matskive af spejlet, og passerer igennem en penta prisme som gør at billedet ses retvendt i søgeren. Når knappen trykkes ned for at tage billedet, vippes spejlet op så lyset rammer den mekaniske lukker, som sørger for at lukke den nøjagtige mængde lys ind til billede sensoren. Når eksponeringen er færdig, vippes spejlet ned igen. Det er denne proces i kan høre som “klik klik klik”, hver gang man tager et billede med et spejlreflekskamera. Hele den mekaniske proces tager ca. 1/10 sekund på de dyreste kameraer og 1/3 af et sekund på de billigste spejlreflekskameraer. 

Af fordelene ved et spejlreflekskamera kan nævnes: 

  • I kraft af større billede sensor og større objektiver opnås en betydelig bedre billede kvalitet.  
  • Betydelig mere lysfølsom billede sensor, med betydelig bedre støjegenskaber (evnen til at holde mængden af de små billede korn nede).  
  • Betydelig hurtigere at arbejde med. Billedet bliver taget i samme øjeblik du trykker knappen ned. Det er ikke tilfældet på lommekameraer og zoom kameraer. De har alle en eksponeringsforsinkelse på typisk mellem 5-10ms. Det lyder ikke af meget, men i praksis opleves det af meget. Det kan være afgørende for at billedet kun blev “næsten godt”.  
  • Større grad af manuel kontrol over eksponeringen. Giver større fordele til at arbejde kreativt med fotograferingen. 
  • Udskifteligt objektiv. Giver mulighed for at arbejde med super vidvinkel det ene øjeblik og lang tele det andet øjeblik. Du er ikke låst fast til et specifikt zoom område, som tilfældet er med lomme- og zoomkameraet.  
  • Betydelig hurtigere autofokus. 

Selvfølgelig har spejlreflekskameraet også ulemper. Vi kan feks. nævne: 

  • Den fysiske størrelse vil mange betragte som en ulempe. Det kan betyde man i nogle tilfælde underlader at tage kameraet med, men blot lader det ligge i campingvognen eller bilen – med efterfølgende risiko for, at gå glip af de interessante eller pludselige øjeblikke man oplevede mens kameraet lå der hjemme. Det er alt andet lige nemmere lige at stikke det lille lommekameraet i lommen eller tasken. Spejlreflekskameraet skal typisk transporteres over skulderen. 
  • Selvom der i de nyeste kameraer er kommet noget der hedder “Live View” så er det stadig ikke optimalt at benytte displayet som søger, ligesom det er tilfældet på de to øvrige typer. Et spejlreflekskamera skal stadig tages op til øjet, nøjagtig ligesom i de gode gamle dage.  
  • Prisen. Et spejlreflekskamera kan i dag købes fra ca. 2500,-. Men erfaringen viser at der går ikke længe før lysten til udvidelser melder sig. Det kan være man vil have en ekstern blitz eller et nyt objektiv, og så kravler den samlede pris langsomt der op af.  

 

Opsummering.

Har ovenstående tekst blot gjort dig endnu mere forvirret, så har jeg sat de 3 kameratyper skematisk op mod 10 egenskaber der ofte har betydning ved valg af det rigtige digital kamera:  

 Et ‘X’ indikerer kameratypen er bedst til den pågældende egenskab.

Lomme

Zoom

Spejlrefleks

Billedekvalitet

X

Hastighed

X

Zoom område

X

 X (m/zoom objektiv)

Billedestøj v/høj ISO

X

Udbygningsmuligheder

X (men dyrt)

Funktioner

X

X

X

Video

X

X (kun de helt nye ex. Nikon D90)). 

Størrelse

X

Brugervenlighed

X

 X

Pris

X

Det var alt for denne gang. Jeg håber du på nuværende tidspunkt har fået et bedre indblik i de typer af digitale kameraer der er på markedet, samt føler dig lidt bedre klædt på, til at investere i et nyt kamera, inden den spændende campingsæson for alvor går i gang. 

Før vi for alvor skal ud og øve os i at fotografere, vil jeg i næste afsnit komme ind på nogle af de ord, begreber og specifikationer man ofte ser i tilbudsaviserne, samt kort gennemgå det vigtigste tilbehør til selve digitalkameraet. 

På gensyn til næste afsnit / lektion om et par dage.

Peter Müller

Tekst og billede materialet er beskyttet ved lov om ophavsret.
Copyright © www.altomcamping.dk – 2009.

Prøv også at læse disse indlæg