| Øl er blevet trendy, og man kan efterhånden få meget godt og spændende øl i mange butikker. Men som campister, har vi ofte savnet et rigtigt ølglas til vores øl. |
Vi er på ingen måde for fine til en ’håndbajer’, og en dåseøl drikkes stadig direkte af dåsen. Men mange af de nye og spændende øl-typer leveres i store flasker, og skal derfor drikkes af glas. Dette især hvis man vil dele sin øl med andre.
Kald os bare snobber, men vi synes ikke det føles rigtigt at drikke sin gode øl af farvede plastikkrus, eller af noget der minder om vandglas.
Men nu er der endelig kommet nogle rigtige øl-pokaler til campingbrug. Der er fremstillet af klart polycarbonat, så de burde kunne holde sin flotte finish i lang tid.
Glasset kan indeholde 33 cl. koster 118,- kr. for 2 stk.
Vi er åbenbart ikke de eneste, der synes at de nye øl-pokaler er interessante. Vi tog pokalerne med til et Skt. Hans arrangement, og i løbet af aftenen kom mange over og spurgte til pokalerne, og hvor man kan købe dem.
Pokalerne kan ses på Camper Fritid
