Et år med en PS Mover på campingvognen

af Bjarne Søby
psmover presse 0313 test 01

Vi har gennem et år haft en PS Mover monteret på vores redaktionsvogn. Vi har prøvet moveren i sne, frost, regn, mudder og på stejle stigninger. Konklusionen er klar: Den er blandt de bedste movere på markedet i Danmark.

Vi fik en PS Mover installeret på vores redaktionsvogn – en LMC Scandica 561D med en totalvægt på 1800 kg. –  i starten af januar 2013. Vi prøvede så moveren af gennem alle vores rejser i 2013, og her blev PS Moveren udsat for lidt af hvert.

Vi har prøvet den i sne, frost, regn, mudder og selvfølgelig også på tørt græs. Og på nær en enkelt gang, har moveren aldrig svigtet os.

Kender du ikke til PS Moveren, er der her et indslag fra Ferie For Alle 2014 i Herning hvor Kenneth Kjeldgaard fortæller om moveren og dens egenskaber:

Kort tid efter at vi havde fået PS Moveren monteret, tog vi på vintercamping til Østrig. Her kom moveren på sin første test. 1200 km. kørsel på våde, fedtede og saltede veje har pakket moveren godt ind i sne, is og sjap. Men alligevel kørte valserne til i første forsøg, og vi kunne køre campingvognen ind på vores enhed på campingpladsen. Vi fik dog ikke campingvognen helt ind på plads. Men det var ikke moverens skyld. Der lå nemlig nogle store isstykker på enheden som hverken biler endsige en campingvogn kunne forcere. Så de måtte ryddes væk før at vi kom helt på plads.

lmc winter ralley 2013 del1 frontVores første test af PS Moveren foregik i sne og is

PS Moveren blev i slutningen af 2012 kåret af det Hollandske campingmagasin KCK som testvinder i en omfattende test af 15 forskellige movere.

PS Mover blev suveræn vinder i stort set alle kategorier. Den var ubetinget den stærkeste og samtidigt den mover der brugte mindst energi i forhold til dens ydeevne.

Træk op ad kraftig stigning

Den “svageste” mover lovede at trække op til 1.800 kg, og de stærkeste lovede at kunne trække helt op til 3 tons! For at finde ud af, om de holder det de lover anvendes der i testen også en tung trailer der trækkes op af en kraftig stigning. Ved træk af høj vægt op ad bakke blev PS Moveren suveræn vinder. PS Moveren trak helt op til 2,8 ton. Belastningstesten op ad bakke blev udført på en 18 % stigning hvor trækket blev stoppet hver halve meter. Herefter blev vægten øget med 100 kg. pr. halve meter indtil testen var fuldført, eller moveren gav op.

PS Moveren fik følgende rosende ord med på vejen ved kørsel på kiler:

”PS Moveren klarer hældninger på helt op til 46 %. Her må mange af de andre moveren give op – selv dem der prismæssigt ligger i den noget dyrere enden”.

Kørsel i blødt underlag

Kørsel i grus og andet blødt underlag kan til tider være en udfordring. Selv for den bedste mover. Dette blev selvfølgelig også testet i den omfattende test. PS Mover fik følgende ord med på vejen: ”Vi ved af erfaring, at dette er en temmelig kritisk test fordi næsehjulet her tendens til at grave sig ned i gruset. Selv på den forholdsvis korte distance vores prøvebane er (3,9 m.) fejlede de fleste movere, da dækkene sank dybere og dybere ned i det løse grus. Der var kun 2 moverer der klarede testen og PS Mover var igen den der klarede sig bedst. PS Moveren manøvrerede hurtigt og præcist igennem gruset. ”

PS Moverens nydesignede fjernbetjening blev også bemærket, ”Fjernbetjeningen er avanceret med dog stadigvæk nem at finde ud af. Den viser den påførte belastning, temperatur og batterispænding. Den har endda en indbygget lommelygte til når man manøvrere i mørke. Denne gennemtænkte fjernbetjening er helt klart en af de bedste vi til dato har set”.

Vores oplevelser med PS Moveren svarer fint til testens resultat. Prøv f.eks. at se denne video, hvor vi skal have vores campingvogn på plads på en mudret enhed.

Vi nævnte i indledningen at PS Moveren en enkelt gang svigtede os. Men der satte vi den også på en næsten umulig opgave, som vi tvivler på at nogen mover på markedet ville kunne klare.

På vores tur til Nordkapp i sommeren 2013, var vi to nætter i Trondheim. Vi havde en enhed på en terrasse med den smukkeste udsigt over vandet. Men der var lige et problem. Opkørslen fra den terrasse vi havde plads på, var nemlig ret stejl og smal. En eller anden havde lavet hjulspin hele vejen op ad opkørslen, så grusvejen var kørt pænt op. Vores bil kunne derfor ikke få ordentlig fæste til at trække den 1800 kg. tunge LMC op ad den stejle rampe.

Så vi forsøgte os med at køre LMC’en op med moveren. Vores PS Mover er en af de stærkeste, og har aldrig tidligere svigtet os. Men denne gang var stigningen for stejl, så også moveren måtte give op.

Men prøv lige at se denne video. Så kan du se, hvilken opgave vi satte moveren på:

https://youtu.be/c8AZyWTjv5k</span><span style="font-family: Calibri; font-size: 15px;">

Kører gerne med en PS Mover igen

Vi har prøvet flere forskellige movere gennem de seneste år. Hvilken en af disse, der er den bedste mover, som vi har prøvet, skal vi ikke kunne sige. Moverne har været monteret på forskellige vogne, og testet under forskellige forhold. Men en ting er sikkert. PS Moveren hører til blandt de bedste movere, som vi har haft monteret på vores campingvogne. 

Læs mere om PS Moveren her

 

Prøv også at læse disse indlæg