F*ck, hvor er du dum!

af Bjarne Søby

Det var ordene – rettet mod mig selv – der fløj ud af munden på mig, da jeg opdagede jeg havde sløset med opstilling af vores gasgrill. Heldigvis skete der ikke noget, men det kunne have gået grueligt galt.

Vi har i mange år haft en City Chef gasgrill med på vores rejser. Det er en kuglegrill, og vi kan tilberede næsten alt på den.  Vi har den stående på et stativ med gasflasken stående på jorden ved siden af. Sådan har vi gjort det i mange år, og det er blevet ren rutine at stille den op. Men netop det der med rutinen gør at man nogle gange ikke tænker sig om.

Vi var på Roskilde Camping, og skulle til at lave aftensmad. Det blæste lidt der, hvor grillen stod. Så jeg ville flytte den i læ ved camperen. Det var ikke nødvendigt at flytte gasflasken – jeg skulle bare lige rykke grillen.

Derved fik jeg drejet grillen i forhold til gasflasken, og der tænkte jeg mig ikke om. Jeg burde have flyttet gasflasken også. For da jeg drejede grillen, blev gasslangen presset ind mod den nederste del af grillen – præcis der hvor brænderen er.

Da jeg flyttede grillen, blev slangen presset ind mod den varme grillDa jeg flyttede grillen, blev slangen presset ind mod den varme grill

Skulle vi nu bare lige have grillet et par pølser, var der nok ikke sket noget. Men, næh nej – netop den dag skulle vi langtidsgrille en steg.

Grillen blev selvfølgelig mega-varm, og slangen begyndte at smelte. Det bemærkede vi ikke, og vi lod bare grillen stå og passe sig selv. Faktisk opdagede vi det først dagen efter, da vi skulle pakke grillen sammen. Gasslangen var nemlig smeltet fast til grillen, og der røg ovenævnte ord ud af munden på mig.

Gasslangen smeltede fast til grillenGasslangen smeltede fast til grillen

Som nævnt skete der ikke noget. Der gik ikke hul på slangen, men alligevel. Bare tanken om at der skulle være gået hul på slangen og have sendt frit gas lige ind i brænderen, fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Jeg var mega vred på mig selv.

Hvis slangen her var blevet utæt, kunne det have gået virkelig galtHvis slangen her var blevet utæt, kunne det have gået virkelig galt

Den fejl laver jeg ikke igen. Vi slap med en forskrækkelse, men det kunne måske have gået rigtig galt. 

Der var ikke sket noget med grillen, og dagen efter fik vi skiftet slangen, så vi igen kunne grille sikkert. Men en ting er sikkert – der er ikke længere nogen rutine når grillen stilles op.

Næste dag købte vi en ny slange med regulator i Bauhaus, og grillen fungerer fint igen

Annonce (læs mere efter annoncen)

En Autocamper kan sagtens bruges hele året!
En autocamper er ikke kun begrænset til brug om sommeren. Rigtigt mange moderne autocampere er 100 % vinteroptimeret, så de kan bruges hele året. Hos AutoCamp i Låsby rådgiver de gerne.

Læs mere her >>>



0 kommentar
0

Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar