Vi nærmer os nu afslutningen på Altomcamping’s Fotoskole. Det betyder også, vi går ind i den afsluttende del af vores lille rejse, men først skal vi “Hjem til mørkekammeret”.
Vi startede med at finde ud af, hvilket kamera vi havde behov for. Så lærte vi at indstille det, og vi fik lært både at finde og komponere vores motiver. Vi har også fotograferet bygningsværker og seværdigheder, på campingferien, og til sidst fik vi lidt aftenstemninger med hjem til feriealbummet. Nu er vi så kommet hjem igen.
Ferien er slut, campingvognen er gjort klar til næste rejse, og hverdagen er tilbage. Det er nu vi ikke må glemme de mange gode billeder, vi har med hjem fra campingturen. Vi er nemlig slet ikke færdige med billederne, selvom vi er kommet hjem og ferien er forbi.
Formålet med Fotoskolen var, at gøre vores ferie billeder en lille smule bedre, ved simple tricks og gode råd. Vi er kommet noget af vejen, med de tekniker og tips jeg gav i løbet af de foregående seks afsnit. Men det er først nu, hvor vi er komme hjem, vi for alvor har mulighed for, at gøre noget ved billederne og give dem en markant og betydelig kvalitetsløft.
Vi har taget en stribe billeder på campingturen. De ligger nu på hukommelseskortet i kameraet. Der kan de jo i sagens natur ikke blive liggende, da vi forhåbentlig snart skal bruge hukommelseskortet igen, til den næste campingtur eller familiefødselsdag. Derfor er vi nød til, som noget af det første, at overføre vores billeder fra kameraet til computeren.
Overføre billederne fra kamera til computer.
Dette kan gøres på flere måder.
Via Kabel
Dit kamera er med stor sandsynlighed, udstyret med et lille USB-stik.
Da du købte dit kamera, fulgte der med ligeså stor sandsynlighed et kabel med som dette:
Ved at forbinde dit kamera til computeren igennem dette kabel, etableres kameraet som et “drev” på din computer, og du vil af den vej have adgang til billederne på hukommelseskortet. Nu skal du blot kopiere dem over til en mappe på din PC.
Via kortlæser.
En anden mulighed er, at benytte en kortlæser. Mange nyere PC’ere har indbygget kortlæsere i selve kabinettet.
Andre benytter en ekstern kortlæser tilsluttet computeren med USB-kabel.
Uanset hvilket metoder du benytter, så har de alle det til fælles, at du opnår adgang til billederne på hukommelseskortet, så du kan kopiere billederne over på computeren.
Denne proces kan helt eller delvist automatiseres, så det sker helt af sig selv, ligeså snart computeren har opnået forbindelse til hukomelseskortet.
Arkivering.
Siden vi er begyndt at arbejde digitalt, har det også betydet vi får taget betydelig flere billeder, end da vi arbejde med film, der højest kunne rumme 12, 24 eller36 billeder. I gamle dage var noget af den bedste familiehygge, at sidde sammen i sofaen og sortere billederne fra fotohandleren og organisere dem pænt i fotoalbum.
Der er naturligvis intet ved den digitale tidsalder, der forhindrer den samme hygge i at fortsætte. Ligesom med film kan vi få fremkaldt vores digitale billeder hos fotohandleren, og vi kan på samme måde sidde og organisere dem i albums. Respekt for dem der holder fast i det.
Men faktum er, at de fleste digitale billeder når aldrig længere end til computeren. Derfor anbefaler jeg, i fra starten udtænker et helt bestemt system til, hvordan i vil opbevare og arkivere jeres billeder på computeren.
Jeg tager årligt et sted mellem 25.000 og 35.000 billeder. Det siger sig selv, at hvis jeg ikke havde faste procedurer og systemer til håndtering af disse mange billeder, så ville det hele være et stort kaos. Men takket være mit system, kan jeg på under 5 min., til enhver tid finde et hvilket som helst billede frem, fra en hvilken som helst opgave eller ferie – også selvom billedet er taget flere år tilbage.
Men selv med blot 2000 billeder, kan man miste overblikket.
Der findes flere måder at organisere sine billeder på. Man kan feks. blot anvende mappestrukturen i Windows, eller benytte et af de utallige programmer på markedet, der er målrettet udviklet til netop at holde styr på billeder på ens computer.
Jeg har igennem tiden anvendt rigtig mange forskellige programmer og systemer til håndtering af mine billeder. Men hver gang vender jeg tilbage til det mest enkle og simpleste af dem alle – nemlig mappestrukturen i Windows.
Om man bedst kan lide et program udviklet til formålet, eller mappestrukturen i Windows, er selvfølgelig smag og behag. Jeg vil helt klart anbefale i blot anvender mappestrukturen i Windows og udtænker jeres egen mappestruktur, kombineret med et system til navngivning af billederne. Det er den valgte mappestruktur, i kombination med det valgte system til navngivning af billederne, der giver den optimale kontrol og overblik over billedsamlingen.
Når du skal opbygge en mappestruktur, så prøv at tænke hierarkisk, med overordnede og underordnede niveauer. Feks. Kunne øverste niveau i strukturen / hierarkiet være årstallet, derunder kunne du oprette nogle kategorimapper. I hver kategori kan du så have en mappe for hver “begivenhed”. Dvs. mappestrukturen kunne se således ud:
Det er selvfølgelig bare én ud af mange måder at gøre på det. Det vigtigste er du opretter en struktur du selv mener er overskuelig og kan leve med.
Du kan nu vælge at gemme dine billeder i din mappestruktur – og lade det blive ved det.
Men skal billederne være rigtig “lækre”, og have et virkelig synligt kvalitetsløft, så kommer vi ikke udenom en tur igennem et billedebehandlingsprogram, hvor vi med små justeringer kan forbedre kvaliteten af billedet markant.
Billedbehandling.
Med overskriften på dagens afsnit – Hjem til mørkekammeret – var det faktisk billedbehandlingen jeg havde i tankerne. I gamle dage var det i mørkekammeret det arbejde vi i dag laver i et billedebehandlingsprogram blev gjort.
Billedbehandling er i dag en helt naturlig, nødvendig og integreret del af arbejdet som fotograf. Skal du sælge dine billeder, eller på anden måde anvende billederne i kommerciel sammenhæng, så kommer du ikke uden om billedbehandling. Det er kun i helt særlige situationer, man anvender et billede direkte fra kameraet, uden at det har været igennem en billedbehandlingsproces.
Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvordan man laver billedbehandling. Emnet er ganske enkelt for stort at komme ind på, i denne omgang af Fotoskolen. Jeg vil dog nævne nogle af de muligheder og forbedringer man kan og bør lave med sine billeder.
Hvidbalancen
Færgens væg var absolut ikke gul som her, men hvidt som kridt. Et klassisk eksempel på, at kameraets automatik er blevet “snydt”.
Hvidbalancen er den egenskab, hvor kameraets automatik oftest og lettest kan blive snydt. Ofte opleves et billede, at være lidt for gult/orange eller lidt for blåt i forhold til det vi ønsker, eller det lys der reelt var på stedet. Det er der ingen grund til at være ked af, fordi den rigtige farvetemperatur kan rettes til i billedbehandlingen.
Ved at benytte færgens væg som “hvid reference”, får vi rettet farvetemperaturen.
Opretning af horisont
Kameraet blev holdt lidt akavet, ud af sideruden på bilen. Desværre blev det skævt.
Kom vi til at holde kameraet lidt skævt, så billedet har fået en skæv horisont, eller hælder til den ene side, kan dette også rettes op.
Så fik vi rettet monumentet op.
Beskæring
Dårlig komposition. Hele højre side af billedet er rent spild / luft.
I afsnit 4 fortalte jeg om, hvordan man komponerer et billede. Hvis ikke kompositionen lykkedes da man tog billedet, kan den laves i billedbehandlingen ved computeren. Teknikken vi anvender, hedder beskæring.
En simpel beskæring har givet os en kompositon, med mere dybde og intensitet.
Lys, farver og kontraster.
Enten er lysmålingen fejlet, eller også var jeg dårlig til at indstille kameraet.
Hvis eksponeringen ikke blev helt nøjagtigt, så har vi mulighed for, at justere på lyset. Det samme gælder farver og kontraster. Det er sjældent et kamera gengiver den perfekte kontrast eller farvemætning.
Så fik vi rettet lyset. Desuden er der justeret på kontrast og tilført ekstra skarphed.
Fjerne uønskede elementer.
Synd der lige kom et par andre turister med på et ellers udemærket billede.
Det kan også være, vi har været så uheldige, at have fået elementer med på vores billeder, vi egentlig ikke ønsker. Det kan være en grim skraldespand i forgrunden på den ellers flotte plads vi var på, det kan være en fugleklat på bilen, da vi tog billede af vogntoget osv. osv. Disse uønskede elementer kan vi fjerne med en teknik der hedder “Kloning”. Kort fortalt består kloning i, at det uønskede element “males over” med strukturen fra en anden del af billedet. Korrekt udført, vil ingen opdage teknikken er anvendt på billedet.
Så fik vi den Russiske kampvogn for os selv. Meget bedre.
Der er naturligvis rigtig mange ting man kan justere og optimere på et billede. Som sagt vil jeg ikke gå meget længere i dybden med dette emne – som ikke bare er et emne – men et helt selvstændigt fagområde. De nævnte forbedringer er dem man oftest udfører, og de er alle utrolig nemme at gå til. Billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop Elements 7.0 jeg omtalte i afsnit 5, kan med ganske få klik udføre alle ovenstående justeringer. Der er intet hokuspokus i dette, til gengæld er der rigtig meget gevinst at vinde på billedkvaliteten, hvis man investerer de få minutter pr. billede det reelt tager.
Print og fremkaldelse
Nu er vi klar til at få “fremkaldt” vores billeder, eller rettere “printet” billederne. Her benytter vi nemlig ingen væsker, i en masse baljer vi kender fra mørkekammeret. Her handler det blot om, at have en god printer og ikke mindst sikre printeren er kalibreret med skærmen. Hvis skærm og printer ikke er kalibreret, kan du ikke regne med, at den farvegengivelse du ser på skærmen, kommer til at svare nøjagtig til det du ser på papiret, efter printeren har arbejdet.
Kalibrering af skærm og printer går udover rammerne, for denne omgang af Fotoskolen. Jeg vil derfor ikke komme ind på, hvordan man gør. Men som altid: Google er din ven, og som man siger: Søg og du skal finde.
En anden og for de fleste måske bedste mulighed er, du kan overlade arbejdet til fotohandleren eller et fotolaboratorium. Det foregår i dag ved, at uploade billederne via Internet, og nogle dage senere sker leveringen igennem din postkasse. Klar til at blive gemt i de gode gamle papiralbums.
Hvad skal du så vælge? Det er nok en religion for mange, men mit korte svar er:
Er du nørd, har du en printer i kr. 8-10.000,- klassen, synes du det er sejt at synkronisere din skærm, er du feinschmecker hvad angår kvaliteten på dine print, og har pris og økonomi ikke den store betydning? Så skal du vælge Gør-Det-Selv metoden.
Dette er en Canon PIXMA Pro 9500 Mark II fotoprinter. Den er dyr i anskafffelse, og den er dyr i drift (benytter 10 blækpatroner – ad gangen). MEN, tilgengæld så kan du lave print af TOP kvalitet. Vi taler om en kvalitet der overgår det du får hos fotohandleren. Men penge gør det ikke alene, og de flotte print kommer ikke af sig selv. Du er ganske enkelt nød til at være en lille smule nørdet, for at benytte denne metode. Men er du det, så kvitterer printeren med billeder af top klasse.
Vil du bare have det skal være nemt, billigt og hurtigt – og du er ikke top hysterisk med billedkvaliteten?
Så skal du bare få uploaded dine billeder via Internet, og lade et fotolaboratorium gøre det.
Dette var næstsidste afsnit af Altomcamping’s Fotoskole. Sidste afsnit kommer i starten af næste uge, hvor jeg vil fremhæve en række små tips og gode råd i kan have i baghovedet når kameraet skal luftes på campingturen.
Tekst og billede materialet er beskyttet ved lov om ophavsret.
Copyright © www.altomcamping.dk – 2009.
