Vi havde gennem længere tid haft nogle problemer med nogle af rullegardinerne i vores campingvogn. Det bagerste havde længe ikke ville rulle op, så det har været permanent nedrullet i – ja nærmest flere år. Og i sommerferien begyndte så også gardinet ved Sørens seng at gøre knuder.
Det bagerste havde vi forsøgt flere gange at få til at virke, men vi er ret sikre på, at fjederen inde i gardinet var sprunget. Derfor havde vi også en hel god ide om, hvad der skulle forsøges med Sørens gardin – men det virkede heller ikke rigtigt.
Samtidig har vi egentlig længe ønsket os nogle ordentlige myggenets-gardiner i vognen – vi har nemlig bare haft sådan nogle løse nogle til at trække for og hvis det blæser det mindste, så virker de ikke. Og når man, som vi gør det, opholder sig i mange uger sydpå, så er det rart at kunne holde myg, fluer, natsværmere og ikke mindst stankelben ude af vognen og samtidig stadig have mulighed for at få frisk luft ind.
Vi gik derfor på jagt på nettet efter en erstatning og fandt hurtigt frem til nogle, som vi kunne lide: Dometic Seitz Rastrollo 2000. Så skulle der måles og bestilles hjem – troede vi da, for under opmålingen blev vi rigtig meget i tvivl om, hvilke mål det nu også lige var, vi skulle bruge. Skulle vi måle ‘glasarealet’ eller skulle den sorte gummikant mon måles med? Og hvor meget for brede måtte de være, for at vi stadig havde noget at skrue dem fast i? Når der står gardinbredde – er det så et tal man kan bruge til noget?
Helle fik googlet RIGTIG meget og fik også fundet nogle opmålingsskitser på en tysk hjemmeside, men blev ikke meget klogere. Til sidst fandt hun så ud af, at de også kunne købes hos Campingcenter Tarup her i Odense og deres priser var nok lidt højere end de tyske internetbutikkers, men ikke så meget – faktisk blot 500 kr. INDEN forsendelsen for alle 4 gardiner. Med det i baghovedet tog hun ud i butikken for at søge hjælp. Så kom vi i hvert fald ikke til at stå med et gardin, der bare slet ikke passede.
Og vi kan nu som en service oplyse, at man skal måle de sorte gummilister med. Hvis man måler denne bredde til f.eks. 88 cm, så tager man det gardin, der er nummeret lige over – her 93 cm. Højden skal man ikke bekymre sig så meget om, så længe gardinet bare er højt nok, for den skal/kan alligevel tilpasses.
Gardinerne blev bestilt og så gik vi ellers hjem og ventede i to dage, hvorefter vi kunne hente dem i butikken.
Vi havde været lidt nervøse for, hvad det var vi nu kastede os ud i, men at åbne pakkerne var faktisk ikke så skræmmende – der lå tre dele til gardinerne, 1 pose med skruer og en udførlig brugsanvisning.
Og så skulle der ellers læses brugsanvisninger og opsætningsinformationer.’
Først pillede vi de gamle gardiner ned. Det var forholdsvis ukompliceret og derefter gik vi i gang med første vindue.
Først fandt vi midten af vinduet og derefter midten af gardindelen. På den måde sikrede vi os, at det nye gardin kom til at sidde midt for vinduet.
Vi havde talt om at måle os frem i siderne, men de runde gummihjørner gør det svært. Så kunne vi jo også have brugt et vaterpas, men det krævede, at vognen stod meget lige – og det gjorde den ikke – så vi besluttede os for ‘midter-løsningen’.
Derefter var det bare at placere gardindelen efter mærket og skrue den fast i hver ender med en enkelt skrue. Det var ikke nu helt så let, som at pille de gamle ned, for gardinbaldakinen sad hele tiden i vejen, men med lidt akrobatiske udfoldelser så lykkedes det. Her er det i øvrigt godt at være mere end 1 person – for det er vigtigt, at gardindelen ikke forskubber sig under fastskruningen.
Hvis man har et langt vindue – som vores det ene på 1,5 meter, så skal gardindelen gøres fast med et ekstra lille plastbeslag på midten. Det gøres for at undgå at gardinet kommer til at hænge på midten. Beslaget følger med alle gardinerne og det er helt ukompliceret at montere.
Dernæst skulle de to styreskinner i siderne sættes fast. De var selvfølgelig for lange, så først målte vi dem til og savede dem derefter af med en nedstryger. Dernæst placerede vi hhv. gardinet og myggenettet korrekt i de små skinner yderst på gardindelen. Ellers bliver den næste proces unødvendig besværlig.
For derefter skulle sidestykkerne skubbes op i gardindelen. De skal skubbes helt op, så de bliver holdt på plads, når man siden skal trække gardinet ned.
Når den første skinne er skubbet på plads, skal den skrues fast lodret. Åh – lodret – så skulle vi jo bruge vaterpasset igen. Og vognen stod stadig ikke helt lige, så vi valgte at bruge vinduesrammen som ‘styr’ og placerede derefter den lodrette styreskinne, så den fulgte gummilisten. Når den er skubbet rigtigt op og placeret, det rigtige sted, så skrues den fast med en enkelt skrue i bunden af listen.
Herefter placerede vi den anden styreskinne efter samme princip, men inden vi skruede den fast, trak vi gardinet ned for at se, hvordan det passede. Hvis de to styreskinner ikke sidder rigtigt i forhold til hinanden vil gardinet komme til at danne buler, når det trækkes ned.
Og da den sidste styreskinne var skruet fast, så var gardinet monteret færdig og klar til brug.
Efter ca. 45 min. pr. vindue var vi færdige – det var let og ukompliceret, så længe man er omhyggelig, især med fastgørelsen af de lodrette styreskinner.
Vi er rigtig glade for gardinerne og nyder at kunne trække et fluenet ned, som er tæt og derfor holder insekterne ude. SAMTIDIG kan vi trække gardinet enten helt eller halvt ned – alt efter behov. Nu mangler vi kun en insektløsning ved døren – men mon ikke vi også finder på noget der?
Tak for en dejlig og meget informativ artikel, Red.
Klik her hvis du vil besøge Rose Frederiksens spændende hjemmeside
