Igen i år startede vi vores campingsæson med en tur til Ferie for alle-messen i Herning Messecenter sidst i februar. Det er 3. år vi gør det og i år havde vi besluttet at tage derop allerede onsdag aften, så vi havde lidt tid til at komme ud og se, hvad Herning ellers byder på.
Som vanligt boede vi på Vintercampen ved messecenteret. I år var vi heldige og lå oppe på fliserne – sidste år var vi ret trætte at mængden af mudder ude på græsarealet. I år var det så ikke så stort et problem, for dels havde det ikke været så vådt i tiden op til og dels blev det frostvejr…
Vintercampen er i al sin enkelhed en stor p-plads/grønne arealer, hvor der er lagt strøm ud. Der var ikke vand i hanerne på hele pladsen i år, så vi måtte gå et stykke efter det. Toiletterne er nogle steder gamle, kolde bygninger og andre steder er det skurvogne.
Bad findes et par steder – vi brugte badet ved hal Q. Der var 4 brusere, så vi tænkte, at der blev lang kø i spidsperioderne om morgnen og om aftenen, så vi valgte at gå uden om de tider og kunne alle gange gå lige ind i et rum.
I forhold til en campingplads er det primitivt, men vi er her jo ikke for at sidder og sludre, men for at se alt det nye inden for camping, savle over nogle småting og ellers lade os inspirere af alle udstillerne.
Og på messen er der mange ting at se på – og mange forskellige campingvogne og telte og kigge på. F.eks denne ret simple campingovernatnings-trailer, som vi så flere forskellige udgaver af på messen. Her sover man i vognen – der kan ikke siddes op i den. Og køkkenet er udendørs i bagenden…
Men hvis man er til mere luksus, så var der også mulighed for at se Kabes store 2 etagers luksusflyder. Det måtte vi naturligvis…
Stort sofaarrangement forneden sammen med køkken og enkeltsenge og lækre stole på førstesalen. Der blev vi enige om, at vi godt kunne sidde og drikke portvin…
Fra tagterrassen var der en fin udsigt ud over den hal, som vognen stod i…
Ja – og ud over at købe en vogn, så kan man også købe alt muligt andet…
Centrum
Da messen først åbner officielt fredag, havde vi hele torsdag til udflugter. Og hele lørdagen, fordi den dag er der RIGTIG mange mennesker på messen, så der bliver vi gerne ude…
Tæt på messecenteret fandt vi Mørupstenen. Mørupstenen er Danmarks 2. største sten – den største er jo Dammestenen på Sydfyn. Stenen består af Larvikit, der kun findes i det sydlige Norge vest for Oslo. Stenen er ført hertil under næstsidste istid og er en såkaldt ledeblok, der kan bruges til at bestemme hvorfra isen kom til Danmark.
Mørupstenen måler 8,6×4,4 meter. Kun ca. 0,5 m stikker op over jorden, mens der er ca. 3.5 meter under. Den vejer ca 500 tons. I 1920’erne forsøgte den daværende ejer af jorden at sprænge den i stykker, men der faldt kun små stykker af. Men forsøget var medvirkende til, at stenen og området rundt om den, blev fredet i 1932.
Fra Mørupstenen fortsatte vi ind til cantrum af Herning. Her fandt vi snart en lang gågade med alskens butikker og en meget flot og utrolig jævn belægning.
Det var torvedag, den dag vi var der, men også hundekoldt, så der var ikke mange boder. Men vi fandt det flotte hjertetræ lige ved…
Midt på gågaden fandt vi den store søjle. Den er lavet af den lokale kunstner Ingvar Cronhammar og er 7 m høj. Der er 12 buer hele vejen rundt og den røde lysstribe skifter plads hvert minut og når således søjlen rundt på 12 minutter…
Den flotte bygning her under er Herning Arrest, som ligger lige midt på gågaden.
I bymidten fandt vi også frem til Herning Kirke. Kirken blev opført i 1880’erne og er tegnet af arkitekt C. A. Wiinholt fra Viborg. For at passe ind i bybilledet, har man drejet kirken 90 grader, så koret ligger mod nord og tårnet mod syd.
Inde virker kirken lys og indbydende. Men da den blev bygget var kirkerummet dekoreret næsten overalt. Men på et tidsunkt blev det besluttet at kalke det meste af udsmykningen over, så kirken i dag primært er hvid.
Alteret er nyt i forhold til kirken. Det stammer nemlig fra omkring 1916, hvor kirken gennemgik en større renovering. Alterbilledet er malet af Joakim Skovgaard, der netop da var blevet færdig med den store opgave at dekorere Viborg Domkirke. Selve rammen er skåret af en af Joakim Skovgaards medarbejdere.
Orgelet er placeret på en cirkelrund meget smuk ‘altan’ placeret over indgangsdøren. Det nuværende orgel er fra 1940’erne og flankeres af engle – malet på væggene.
Herning byder også på mange grønne områder – billedet her under hedder Kirsebærhaven. Kirsebærhaven bliver dog i daglig tale kaldt Dalgasparken. Den blev anlagt i 1988-1989 af Herning Kommune og da den blev anlagt, blev der plantet en række kirsebærtræer. I dag er det dog de store bøgetræer og den store skulptur ’Herningstenen’ lavet af kunstneren Jørgen Haugen Sørensen i 1988, der dominerer parken.
Her under viser billedet et lille udsnit af gangbroerne i Søndre Anlæg. Søndre anlæg er ca. 100 år ældre end Kirsebærhaven og er tegnet af Enrico Dalgas og anlagt af Hedeselskabet. Parken ser stort set ud som den gang, den blev etableret.
Birk
Vi fortsatte ud til Birk Centerpark. Birk By bestod oprindeligt af et par gårde, men i dag rummer området både uddannelsesinstitutioner, erhverv og kunst. Vi kom der dog udelukkende for kunstens skyld. For det er her, man bl.a. finder kunstneren Ingvar Cronhammars store skulptur Elia. Elia har vi nemlig mange gange set på afstand, men aldrig været helt henne ved.
Nu fandt vi frem til den – og den er rigtig stor. Vi kan godt forstå, den kan ses langt væk, for den er 11 meter høj og diameteren på kuplen er hele 60 meter. De 4 søjler er 32 meter høje!
Der går 4 brede trappeforløb op på skulpturen. De er ikke for gangbesværede eller mindre børn, for trinene er mere end dobbelt så høje som på en normal trappe. Men vi tog naturligvis turen op for at nyde udsigten fra toppen. Og for at se ned i skulpturen.
Skulpturen fornemmes som nærmest hul og går i øvrigt 4 meter ned under terrænet. Midt i hulrummet i skulpturen står en flammekaster tilsluttet naturgasnettet og den vil på et vilkårligt tidsrum i løbet af en cyklus på 19 dage skyde en ildsøjle 9 meter op i luften. Sensorer på de øverste trin og vindmålere sikrer, at det ikke sker, når der er mennesker på toppen eller det blæser for meget.
Elia kan også tåle at lynet slår ned i den – ja faktisk er den lavet til den. Når det sker, vil den svare igen med et ekko i 40 sekunder…
Her over ser man indgangen til VIA University College TEKO Design og Business på en frostklar februar dag.
Skulpturen herunder med de 116 betonsøjler i forskellige højder, hedder Allotment, og vi fandt den på græsset tæt ved Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum. Hver betonsøjle gengiver en rigtig borger i Hvide Sande i alderen 2-80 år, som vedkommende ’så’ ud i 1995, da værket blev skabt – dog udført i en så forenklet form, at den også skildre mennesket generelt. Skulpturen er skabt af kunstneren Antony Gormley i forbindelse med 50 årsdagen for Danmarks Befrielse.
Skulpturparken fandt vi bag bygningerne – og den er oprindeligt anlagt som rekreativt område for den tidligere skjortefabrik Anglis medarbejdere. Den blev anlagt i 1965 af skjortefabrikant og kunstsamler Aage Damgaard.
Området er anlagt som en stor cirkel, hvor kanten er opdelt i 36 felter med hver sit kunstværk udført i forskellige materialer. Skulpturerne er primært lavet af danske kunstnere som Robert Jacobsen, Svend Wiig Hansen og Sven Dalsgaard.
Midten er nedsænket og om sommeren går her enten køer eller får og afgræsser området.
Kunstnerparret Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum er imponerende og man kan slet ikke undgå at se det. Det blev indviet i 1976 og bestod oprindeligt af den cirkulære bygning, som ude er dekoreret med en 90 meter lang keramisk frise lavet af Carl-Henning Pedersen.
I 1993 blev så den tresidede pyramide tilføjet og i 2015 forbandt man den tidligere skjortefabrik Angli med de øvrige bygninger via en underjordisk gang.
Museet rummer en stor samling på over 5000 værker af de to kunstnere – spændende vidt fra malerier, akvareller, grafiske arbejder, skulpturer, mosaikker, glasmalerier og til keramik men har også skiftende udstillinger af andre kunstnere. En stor del af samlingen blev i øvrigt foræret til Herning Kommune først i 1970erne af Carl-Henning Pedersen mod at kommunen byggede et passende museum til samlingen.
Ved siden af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum finder vi Angligården. Den runde, hvide bygning har oprindeligt været skjortefabrikken Angli, blev siden til Herning Kunstmuseum og deles i dag af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og uddannelseinstitutionen VIA Design.
Bygningen er oppefra formet som et lille a og den indre gårdhave blev i 1966-1968 udsmykket af Carl-Henning Pedersen med den 220 meter lange keramiske frise ’Fantasiens Leg om Livets Hjul. Der er fri adgang til gårdhaven, som er overvældende smuk.
Løvbakke Skov
De, der kender os, ved at vi gerne vil ud og gå en lang tur i naturen. Derfor tog vi den ene dag til Løvbakke Skov lige nord for Herning. Vi havde jo satset på nogle bakker, men dem var der ikke mange af. Faktisk er området ret fladt, men da vi var der også ret mudret og vådt.
Området er meget varieret – i den nordvestlige del, som også kendes under navnet Løvbakkerne, findes en del egeskov og egekrat med krogede ege. Andre steder er det tårnhøje grantræer, der dominerer. Og andre steder igen det åbne landskab med lyng eller mere våde arealer som herunder.
På sådan en tur rundt falder vi snart over det ene og snart over det andet fine motiv. Som f.eks. de frysende træer med sokker på.
Eller den gule blævresvamp. Ja det hedder den. Den er ikke giftig, men smager ikke specielt godt. Nærmest af mel, har vi hørt…
Eller det fine tegn på forårets komme: store fyldige rakler. Nå ja – en lille uge senere var vi ramt af den sibiriske kulde, så forår og forår…
Et stort område af Løvbakkerne er indhegnet dyrehave, hvor der er udsat dådyr. Udover dådyr er der også en mængde mindre dyr, som dog skal kunne færdes frit i området og det har man fint tænkt på med de autoriserede dyretunneller.
At dyrene så selv har valgt at lave en uautoriseret er en anden sag…
Lige pludselig stod der et skilt ved siden af stien: Rådnepladsen. Det måtte vi lige undersøge nærmere, for sådan en har vi ikke set før. Det viste sig, at være et sted, hvor døde, vilde dyr fra naturen, blev lagt til glæde for de dyr, der lever af og på døde dyr. Vi kunne umiddelbart finde et par hjorteskeletter og en stor bunke fjer.
En lang weekend i Herning var ved at være slut – men sikke en weekend og sikke mange dejlige oplevelser vi nu bærer rundt på. Det bliver ikke sidste gang vi udforsker dette område, når vi er på messe, for vi er sikre på, at der ligger mange flere oplevelser og venter på os.
Atraktioner og Links:
Herning: www.visitherning.dk
Herning Kirke: www.herningkirke.dk
Mørupstenen: Planche på stedet
Birk området: www.visitherning.dk
Heartmus: www.heartmus.dk
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum: www.kunsten.nu
Løvbakke Skov: www.herning.dk
Læs om flere spændende beretninger på Helle og Sørens hjemmeside
