La Sorguette

Sådan hedder en lille sidegren af floden La Sorgue, som man finder ved fra Danmark at køre ad A6 til Lyon og ad A7, tilsammen l’Autoroute du Soleil, videre mod Avignon og så mod øst ad route nationale 100 (N 100) via Le Thor til l’Isle-sur-la-Sorgue

l’Isle-sur-la-Sorgue er en smuk og hyggelig by, som floden løber igennem efter at have delt sig, omgivet af barer, restauranter, hoteller og utallige antikvitetsbutikker, for byen er det største center for antikvitetshandel i Frankrig, og hver søndag er der et enormt antikvitetsmarked og handel med brugte ting.

Fra byen er der vist af mod Fontaine-de-Vaucluse, som man kan nå ad enten chemin départemental 24 eller 25, D 24 og 25, den sidste er den korteste, og 1½ km henne finder man på venstre side af vejen campingpladsen, La Sorguette, som er opkaldt efter den lille, allerede omtalte sidegren af floden.

Den lille sidegren af floden La Sorgue, La Sorguette, som har givet navn til campingpladsen. Stenten fører over til øen La Grande Isle.

Campingpladsen er allerede kendt af en del danskere og andre europæiske campister, den er velbesøgt, og man står sig ved i højsæsonen juni-august at forudbestille plads, tlf. fra DK+33.4.90.38.05.71, i Frankrig 04.90.38.05.71. De forstår lidt engelsk og tysk.

En hyggestund på camping La Sorguette, min kone og vore 3 små hunde

Fontaine-de-Vaucluse er udspringsstedet for floden La Sorgue, og spørger man efter denne kilde eller fontæne, på dialekt Vau-Cluso la Font, undgår man simpelthen ikke et længere foredrag på fransk af gadefejeren, lægen, kioskbestyreren, barmanden, ja, sågar fra skolebarnet og måske især fra dette, for alle de franske borgere lærer derom i skolerne, og man bliver med glæde som udlænding, der da forstår lidt fransk, belært derom. Dette helt specielle sted er kendt viden om, selv japanere flokkes i hobetal for at opleve det og tage fotos deraf.

Ved udspringet er der gennem årene opstået en lille turistby, hvor D24 og D 25 mødes i en bro midt i byen. Man har dog ikke formået at ødelægge naturen, for tilbygningerne er kommet stilfærdigt og er trods alt charmerende med hoteller, restauranter, fortovscaféer og kiosker lige ved siden af floden samt udstillinger om huleforskning, forhistorie, forklaringer om kildeudspringet og sågar en papirmølle, der ikke forurener vandet. Fra alt dette går man ad en lille sti langs floden op til selve udspringet, la source eller la fontaine.

Kilden er et af de vigtigste udspring i verden. Selve svælget, der er i form af et lodret krater i en halvcirkel under en klippevæg på 230 meter, forsyner ved høj vandstand udspringet med et hundrede m3 per sekund og ved laveste vandstand med fire m3 per sekund.

Vandet vælder op fra et underjordisk reservoir, hvis overflade man har kunnet beregne til 2000 m2, men hvis dybde ingen kender, da ingen nogen sinde har fundet en adgang dertil og da slet ikke mod strømmen. Den nu afdøde kommandant Jacques-Yves Cousteau og hans hold samt Nicolas Hulot har dog forsøgt at dykke ned, men uden at kunne opklare mysteriet om, hvorfra vandet egentlig kommer i det underjordiske udspring, men regnvejr har naturligvis indflydelse på det.

Faktisk udgør klippeområdet en eneste stor kalkbjergmasse, der som en stor svamp suger regnen til sig og opbevarer den, således at vandstanden først begynder at stige i floden 3 til 4 uger senere fra de måske kun 4 og op til de 100 m3 vand per sekund, men i mands minde er floden aldrig i alvorlig grad gået over sine bredder. Den kan dog i sjældne tilfælde oversvømme campingpladsen langsomt. Året rundt ligger temperaturen i floden mellem 12,6º og 13,2º Celsius, og da vandet er meget næringsrigt, er vækstbetingelserne for fiskene yderst gunstige.

På dette søsætnings- og ophalingssted for kanoer og kajakker er det let at komme til at fiske selv med en fluestang, og en fisker ses på modsatte bred med spinnestang

Når man står nede ved randen af svælget og ser vandet vælde ud fra hele halvcirkelen under den lodrette bjergvæg, ser det ud, som om vægten af klippemassivet som en kæmpestor næve presser vandet ud i krateret og videre ned ad floden, som er fuldstændig krystalklar og kalkholdig. Der vokser flotte grødebanker som læ for ørrederne og stallingerne i dette ideelle fiskevand, der er så rent, som noget vand i naturen kan blive det – og det kan det flere steder i Frankrigs bjergegne, men her er vi i beskeden højde. Den engelske viscount Grey of Fallodon skrev med begejstring om de engelske kalkfloder Test og Itchen, men renere og finere ørredvand end i La Sorgue findes ganske enkelt ikke – og det er da også fra denne flod, at den franske rekord for en truite fario, en bækørred, stammer, den er på 13,6 kilogram, havde en længde på 1 m og målte fede 58 cm om livet, og blev således anslået til at være cirka 15 år gammel. Meget pænt for en vild bækørred må jeg sige.

Lystfiskere står på lur overalt, hvor de kan komme til,selv i godt vejr

I min erindringsbog SOUVENIRS fra forlaget mine erindringer (udsolgt fra forlaget) har jeg beskrevet, hvorledes jeg selv fangede en ganske pæn ørred lige midt i byen, medens fotoapparater klikkede og videokameraer snurrede, hvilket fører for langt at omtale her, men jeg fik da vist, at ørrederne går helt op i nærheden af udspringet. Lidt længere nedstrøms deler floden sig under dannelse af La Grande Isle, Den Store Ø, og hvorfra floden afgiver en gren ved vandenes adskillelse, Le Partage des Eaux, hvilket lyder som Moses ved Det Røde Hav.

Restaurant på den anden side lige ved Le Partage des Eaux, vandenes adskillelse

Det var netop her, den franske rekord blev sat, og man kan faktisk i waders vade ud i floden og stå der og fiske, men det lader sig også gøre fra bredderne, som mine fotos viser, også med en flueline. Ved en senere lejlighed, da jeg igen i min nu erhvervede autocamper besøgte campingpladsen, fangede jeg 3 pæne portionsørreder, men vær indstillet på hele tiden at kunne få en stor ørred på krogen, og de sky stallinger kan nå op på 1 kg, men de tages kun på flue. Folk, der ellers har rejst jorden rundt med fluestang, har måttet erkende, at det er stallingerne i La Sorgue, der sætter fiskerne til vægs.

På modsatte bred er der ikke plads til et bagkast med fluestangen, her må man bruge rullekast o. lign. eller som han her en spinnestang

Og her er der fine forhold for fluestangen med frit bagkastmulighed

Det var også ved den lejlighed, at jeg blev inviteret med til generalforsamling hos fiskeribetjentene, La Garde-Pêche du Vaucluse, på deres pragtfulde flodstrækning lige ved bredden et stykke fra campingpladsen, og her traf jeg også for første gang Glen Grapinet, som nu er blevet min ven, og som har et korps på 100 fiskeguides rundt om i Frankrig, hvoraf flere, deriblandt han selv, taler flydende engelsk. Han havde i 10 år samlevet med den svenske, blonde skønhed, Mai Zetterling, og da de ikke talte hinandens sprog, enedes de om engelsk. Som tidligere omtalt har jeg også været på fisketur med ham, og han og dermed hans korps kan træffes på tlf. fra DK +33.6.16.37.27.91, i Frankrig 06.16.37.27.91, hvis man skulle få den gode idé at kontakte ham for en guidet tur med fiskestang.

Med venlig campist- og fiskerhilsen med knæk og bræk,
Torben Næss.