En lang weekend i august tog vi til Kiel. Og hvorfor så det? Jo fordi en gruppe tyske geocachere havde arrangeret et mega-event i Kiel om lørdagen. Et event er for os en mulighed for at mødes med andre geocachere og den slags er der en del af i løbet af året. Et mega-event er så stort, at der møder mindst 500 geocachere op og dem er der kun et af i Danmark om året, så når nu der var et tæt på Danmark, så var vi klar til at tage af sted!
Selve mega-eventet blev holdt i Freilichtmuseum Molfsee, som ligger 6 km syd for Kiel. Vi var tæt på dagen før vi fandt ud af, om vi kunne deltage, så de nærmeste campingpladser var fuldt optaget. Derfor søgte vi lidt væk og fandt Campingplatz Kiel – Falckenstein, som ligger ud til Kieler Förde nord for Kiel.
Vi checkede ind – siddende! For i receptionen på den her campingpladsen er skranken lav og der er sat stole op, så gæsterne kan sidde, mens papirarbejdet bliver lavet.
Bag receptionen findes pladsens lille Gaststätte – eller ‘kro’. Fra dens terasse er der en fantastisk udsigt ud over pladsen og fjorden. I underetagen findes nogle få toiletter, køkken og vaskefaciliteter.
Selvom vi ankom nogle uger inde i august og selvom vi ankom en torsdag, så var der allerede godt fyldt op da vi ankom. Vi fik fremvist to pladser og valgte den, hvor vi lå mindst klemt og fik mest sol. Pladsen var noget skrå, men det lykkedes os at køre det ene hjul lidt op på en vold og på den måde få vognen i vater sideværds.
Der var strøm lige ved vores plads, men medarbejderne skulle låse op og læse måleren af, så vi kunne betale for strømmen for det faktiske forbrug.
Der var ikke meget plads på vores plads – hvis vi havde sat telt op kunne vi ikke have haft vores bil på pladsen!
På billedet herunder er det sol og jorden ser fin ud. Efter at det havde regnet hele lørdagen, så stod vi op søndag morgen til flere cm mudder lige uden for døren. Og ‘vejen’ foran vores vogn var store vandpytter og mere mudder.
Vi kørte vognen ud fra pladsen på moveren og burde have fortsat med moveren meget længere, for det var næsten umuligt at komme ud uden at sidde fast! Vi forstår simpelthen ikke hvorfor de ikke graver af og fylder op med stabilgrus, så der var en ordentlig vej. For det var tydeligt at problemet opstod hver gang det havde været regnvejr. ud af pladsen på
På pladsen findes to store toiletbygninger. Og de har begge set bedre dage – men er rene. Helle er ikke så vild med fællesbade og selvom selve bruserne var adskilt med skillevægge, så var omklædning kun mulig i fællesrummet. I det fællesrum, som også tandbørstning foregik i.
Campingpladsens fastliggerområde ligger i et meget kuperet område. Og de ligger tæt. Meget tæt. Især sammenlignet med England, som vi jo havde besøgt bare nogle uger før og hvor de jo har en 6 meters regel.
Når vi går rundt på en plads, så kigger vi altid efter de små finurlige detaljer. Som denne fine blomsterskjuler!
Eller som når campingpladsen har indrettet en bryllupssuite i den meget lille campingvogn oppe ved indgangen til pladsen…
Hvis man går en kort tur ned gennem et skovstykke, så står man på kanten af Kielerfjorden. Og første aften var en utrolig smuk aften med en smuk udsigt ud over vandet over mod Lahoe.
Kiel
Vi ankom allerede torsdag og mega-eventet var først lørdag, så vi havde besluttet hjemmefra, at vi fredag ville tage ind til Kiel Centrum og se os lidt om.
Vi fik fundet en p-kælder tæt på gågaden og det første vi faldt over, da vi kom ud fra kælderen, var denne imponerende vandinstallation. Som i virkeligheden var
meget større end her på billederne. Pladsen er anlagt i 1980erne og formen er inspireret af Østersøen, Vind og Bølger.
En kort gåtur og vi stod nede i havnen. Helt herinde tæt på centrum ligger de store færger til Sverige, Norge og Litauen.
Tæt på færgelejet faldt vi over Hörnbrücke fra 1997, som er en tredelt folde-klapbro. Det er en fodgængerbro, der ligesom folder sig sammen i tre led, når den åbner. Vi ville rigtig gerne have set den åbne sig, men kunne ikke finde nogle tider.
På den modsatte side af Hornbrücke finder vi Germaniahafen, som er et havneanlæg for gæster og træskibe.
I den sydlige ende af Germaniahafen finder vi skulpturen Adam og Eva ag Bjørn Nørgaard. Vi har efterhånden set en del skulpturer af ham, men vi er ikke den helt store fan. Men derfor kan vi godt være imponerede over størrelsen på hans værker.
På turen rundt kom vi forbi et par kirker – her er vi kommet til den katolske kirke St. Nicolaus, som blev påbegyndt i 1890, indviet i 1893 og ombygget/renoveret efter skader fra 2. verdenskrig i 1966/67. Der er ingen billeder udefra denne gang, for hele kirken var indhyldet i et stort stillads…
Altertavlen er dog meget ældre – det er et fløjalter, dvs. at det kan åbnes og lukkes efter behag. Den er fra omkring 1515.
Da vi var der, var altertavlen åben, så vi kunne se Maria med Jesusbarnet flankeret af Sankt og Sankt Margarethe. På sidedelene ses de to helgener Sebastian og den sidste skulle være Johannes Cantius fra Krakowområdet.
Selve alteret, læsepulten og tabernaklet (herunder) er alle skabt af billedhuggeren Paul Brandenburg i 1967 og er udført i grøn kalksten.
I tårnets kapel findes denne fine skulptur af Maria med sin søn i armene. Den er dateret til det 18. århundrede.
De store mosaikvinduer er fra 1965 og tegnet af Johannes Beeck. De har ingen genkendelige motiver, men er skabt til at understøtte beretningerne fra biblen.
Kiels gågade er som gågader er flest: en masse butikker – en del af dem kender vi her hjemme fra.
I Hiroshimapark i udkanten af Kiels centrum fandt vi så en statue af Bismarck.
Vores tur rundt i Kiel ledte os også forbi endnu en Skt. Nicolai Kirche – denne gang den evangeliske af slagsen. Nikolai eller Nikolaus er skytshelgen for bådsmænd og købmænd og derfor hedder så mange kirker noget med Nikolai.
Denne Nikolai-kirke opstod samtidig med byen Kiel tilbage omkring 1240. Imidlertid har kirken siden skiftet udseende, så det ydre vi ser i dag, er dels fra det 14. århundrede og dels fra det 16. århundrede. I 1877-1884 renoverede og ombyggede man kirken, så den kom til at fremstå som en nygotisk bygning. I 1943-44 blev kirken næsten helt ødelagt af engelske bomber og efter krigen valgte man at restaurere det gamle murværk, der var tilbage, men droppe hvælvingerne og give kirken dens sadeltag over de 3 langskibe.
Foran kirken står en stor skulptur Geistkämpfer – eller Åndens Stridsmand – fra 1928 af Ernst Berlach. Den var oprindeligt skabt til klosterkirken Hellig-Ånds-Kirken, men blev i 1936 fjernet, da den blev anset som uartig kunst. Men i stedet for at blive destrueret, så blev den skilt i flere dele og gemt rundt om. I 1954 blev den så sat op foran Skt. Nikolai Kirke, da Hellig-Ånds-Kirken blev fuldstændig ødelagt under 2. verdenskrig.
Inde er kirken lys og venlig og med fladt loft. Det første vi bemærker, er det store krucifiks og det store fløjalter.
Fløjalteret er fra 1460 og blev oprindeligt fremstillet til Franciskaner-klosteret i Kiel, men da det blev lukket i 1541, blev alteret overført til denne kirke. Når alteret er åbent ses i øverste linje scener fra påskefortællingen. I den nederste linje ses scener fra Marias liv.
Det store krucifiks i loftet er fra 1490 viser den tidligere grænse mellem menigheden og alterrummet.
Den store døbefont er fra 1344 og den hviler på 4 oprette løver og har 2 rækker af relieffer, der beskriver scener fra Jesu liv. Over døbefonten blev en himmel formet som en krone udført i træ ophængt i 1674.
Oprindeligt blev hele barnet dykket ned under vandet, men den praksis er man dog heldigvis gået bort fra. Simpelthen fordi for mange børn døde kort efter dåben pga. nedkøling og forurenet vand.
I stedet har man i dag de fleste stedet sat en indsats ned i døbefonten og her stammer skålen fra det 16. århundrede.
Prædikestolen er fra 1705 og manden bag er Theodor Allers, som har fået Moses med de 10 bud til at bære hele stolen og som har dekoreret prædikestolen med figurer, der forestiller apostlene. Og når man ser på alt det fine træskærerarbejde og flotte ’snyde-marmor’-bemaling.
To geocaching-events
Når der afholdes mega-event i geocaching, så starter man mange gange aftenen før med et mindre velkomst-event og slutter dagen efter med et farvel-event. Vi var meget heldige, at velkomst-eventet fredag aften lå bare 3 km væk fra campingpladsen, så vi besluttede at gå ud til eventet vel vidende, at der nok var et mindre p-kaos på stedet. På vejen kunne vi så geocache lidt og nyde en dejlig aften ved fjorden, hvor en af Stenas store færger fra Kiel skulle afsted.
Velkomst-eventet blev holdt i forbindelse med et par værtshuse/restauranter og alle over 500 deltagere skulle skrive deres geonavn på en musling eller en lille træskive. Så vores ligger et eller andet sted i bunken 😀
Efter en hyggelig snak med andre geocachere fra alverdens lande (der i blandt en anden dansk familie 😉 ) så vendte vi igen fødderne mod campingpladsen og en god nats søvn. Vi skulle jo gerne være klar til dagen efter!
Dagen efter forlod vi campingpladsen og kørte lidt mod syd til Landesmuseum für Volkskunde i Molfsee. Mange er som vi flere personer om det samme geocachingnavn og da vi kun tæller som en i den elektroniske logbog, så har der været mange flere personer end de ca. 1400, der har skrevet i logbogen.
Vi ankom til museet velvidende at der ville være mange deltagere, men var ikke det mindste bekymrede for at det ville være stopfyldt, for museet breder sig over 40 hektar og arrangørerne bag havde på bedste tyske vis organiseret parkeringen – og da p-pladsen ved museet ikke var stor nok, var der arrangeret en shuttlebus fra p-pladser længere væk.
Det meste af eventet var centreret ved nogle få af bygningerne, men vi tog naturligvis en tur rundt for at se, hvad museet, som åbnede med 13 huse i 1965 ellers kunne byde på. I dag findes der over 60 historiske bygninger, hvor man kan se forskellige husholdsredskaber, markredskaber og landbrugsdyr ligesom man kan opleve en række gamle håndværk.
Porthuset blev tegnet i 1770 af Georg Greggenhofer til Gut Deutsch-Nienhof på Westensee. Det blev dog først opført 200 år senere her på museet og bruges som indgang, museumsbutik og administration.
Museet har en række vindmøller, som kan ses over alt på området. Der er gårde fra hele Schleswig-Holsten-området. Der er et apotek. En urtehave. Et mejeri. En bødker.
Jamen, der er så meget, så man næsten ikke kan se det hele på en dag!
I et hjørne er der en række gamle karusseller og gynger, som i anledning af eventet var gratis for alle børn.
I et par af de store strå-tækkede lader havde eventet til huse. Her havde arrangerørene opsat forskellige opgaver, som vi kunne løse denne dag.
På et bord uden for den ene var opsat et bord, hvor dagens logbog var lagt frem. Denne gang var det store træskiver, vi skulle skrive vores geocachingnavn på. I kan nok findes vores på en af skiverne her 🙂
Der var naturligvis også mulighed for at købe lidt at spise – vi havde helt ondt af is-sælgeren, for det regnede det meste af dagen, så han havde godt nok ikke meget af lave.
Som i alt andet findes der naturligvis også geocaching-butikker. Og de havde også til huse i en af laderne. Her kan man købe forskellige ting som tøj, udstyr, geocachingbeholdere og det der hedder geo-coins.
Geocoins er flotte ‘mønter’ som alle har et unikt løbenummer. Vi har en lille samling, som vi tager med rundt og viser frem. Så kan andre – på internettet – findevores coins vha. det unikke nummer og skrive en besked til os om at de har set den. Andre lægger deres coins i en cache og giver den en mission om f.eks. at rejse til New Zealand. Så flytter andre geocachere den fra geocache til geocache og til sidst ender den så på New Zealand… Som ejer kan man så hele tiden følge dens rejse på internettet.
Naturligvis kom vi lige hjem med en enkelt coin, som vi ikke havde planlagt hjemmefra…
Læs om flere spændende ture Helle og Søren har været på, på deres hjemmeside RoseFrederiksen.dk
