Westfield har udvidet sortimentet med en helt ny serie af super kompakte campingskabe, der er nemme at slå op og klappe sammen igen – de kan anvendes enkeltvis eller kobles sammen til et større skab alt efter behov.
Serien består af 3 skabe – et lavt, et højt og et bredt. Skabene kan naturligvis anvendes enkeltvis, men de kan også kobles sammen, så de fungerer som ét komplet skab. Skabene er super kompakte – og nemme at slå op og klappe sammen igen: Skabet pakkes ud af transporttasken, stilles på plads, og de 4 stænger placeres i hjørnerne. Skabsmodulet løftes op, og stængerne skrues fast. Skabet står nu stabilt og flot opstrammet.
De 3 skabe kan kobles sammen til et.
Til de 3 ModuCamp skabe findes forskelligt tilbehør, der nemt hænges i den øverste ramme på skabsmodulet: Et lille tørrestativ til viskestykker og karklud, en opbevaringslomme samt en boks med låg – til enten opbevaring eller affald. Derudover findes forbindelsessættet til at koble skabene sammen samt ekstra hylder – den ene model med høje kanter. Alt i alt et super fleksibelt system.
Prisen for skabsmodulerne starter ved kr. 748. Du kan se hele sortimentet på DCT’s hjemmeside eller hos din lokale forhandler.
| Links: | |
| Relevante Link(s) : | DCT |
