Moderne teknik, lækker luksus, masser af muligheder. Disse 3 udsagn kan alle kobles sammen med Morelo – Et autocampermærke der bevæger sig i absolut top segmentet, og som nu også vil kunne opleves i Danmark.
Procamp i Lunderskov er valgt som samarbejdspartner for den tyske producent af luksus autocampere, og PB Autocamper vil stå for forhandlingen. ”Jeg har kendt Peter i mange år efterhånden, og jeg ved hvad han står for, og derfor var det et meget naturligt valg. ”At forhandle og arbejde med et mærke at denne kaliber kræver en masse erfaring og viden, og det ved jeg ligger i Allingåbro ” udtaler Kim Godballe fra Procamp, som i forvejen er dansk agent for Knaus, Tabbert og Weinsberg i Danmark.
Første gang man vil kunne se en ny 2013 Morelo på dansk grund bliver på 2013 udgaven af Ferie For Alle i Herning. Her vil den være at finde i forbindelse med PB Autocampers stand. Der vil endda blive tale om en vaskeægte nyhed, nemlig den nye Morelo ”LOFT” model, som har verdenspremiere på CMT messen i Stuttgart.
Morelo stammer fra Schlüssefeld, og bygger om året godt 200 autocampere på deres topmoderne fabrik. De gør meget ud af at deres kunder føler sig godt behandlet, og derfor kommer mange kunder der bestiller en Morelo en tur forbi fabrikken, og ser hvor deres nye investering kommer fra.
Links: | |
Relevante Link(s) : | ProCamp |