Globe Traveller Voyager Z Nordlystur – del 2

af Ann Karina

Vi er på tur i Norge i en Globe Traveller Voyager Z autocamper fra TJ Camper. Målet var at se Nordlys, men vejret og mulighederne for at se Nordlys var langt fra optimale, så vi valgte at køre mod Lillehammer for at få nogle andre oplevelser.

I samarbejde med TJ Camper

På vejen sydover i Norge, prøvede vi ihærdigt at finde en campingplads eller autocamperplads hvor vi kunne ligge med vores lånte Globe Traveller. Der er ellers rigtigt mange af dem i Norge der er helårsåbent, men af en eller anden grund, var der ikke rigtigt så mange på vores strækning. Men vi fandt heldigvis en – og en rigtig god en.

Nye planer – nye destination for vores Globe Traveller tur

Mageli Camping er en fin campingplads. Den er åben hele året, og faciliteterne er i top. Den ligger tæt ved flere af Norges populære skisportssteder. Den ligger smukt ned til Gudbrandsdalslågen, der er en af de største og længste elve i Norge.

Vi besluttede at blive der i to nætter. Vejret var ikke i top, og vi havde lige brug for at trække stikket lidt og bar slappe af. Vi havde en hyggelig dag i vores Globe Traveller. Efter at have slappet af en dags tid, var vi udhvilede og klar til at køre videre. Vi skulle lige købe ind på vejen til næste destination.

Vi kom på isglatte veje i vores lånte Globe Traveller

På vejen mod vores nye planer, nemlig at stå på ski, kom vi forbi en virkelig fed burgerbar – eller nærmere diner. Ikke nok med at den så cool ud, maden var også virkelig god. Hvis man har hang til amerikaner biler, Cadillacs og gode burgere, må man ikke snyde sig selv for at stoppe her hvis man kommer i nærheden. Der er fin plads til parkering, også til en van som vores Globe Traveller der er 6,5 m.

Frokost DinerStyle med nem parkering for vores Globe Traveller
Frokost DinerStyle med nem parkering for vores Globe Traveller

Vi havde besluttet at køre til Skeikampen der ligger lidt uden for Lillehammer. Valget faldt på Skeikampen af flere årsager. Den ene er nostalgisk. Ann-Karinas norske far havde på et tidspunkt en hytte i området, så vi kender området rimeligt godt. Den anden er, at vi vidste at det er muligt at campere lige i bunden af skiløjperne i vores Globe Traveller.

Vi glædede os til et par dage med et par ski på og nyde den friske luft.

Se alle afsnit her:

Prøv også at læse disse indlæg